En bror ved navn Simone, der er midt i fyrrerne og oprindeligt fra Italien, og hans kone, Anna, der er sidst i trediverne og oprindeligt fra New Zealand, flyttede også til Myanmar. Hvad fik dem til det? “Beretningen om Myanmar i Årbogen for 2013,” svarer Anna. Simone siger: “Det er et stort privilegium at være i Myanmar. Livet her er meget mere enkelt, og det gør at jeg kan bruge mere tid på tjenesten for Jehova. Det er spændende at opleve hvordan Jehova tager sig af os når vi tjener i et område med større behov.” (Sl. 121:5) Anna siger: “Jeg er lykkeligere end nogensinde. Vi lever et enkelt liv. Jeg kan være mere sammen med min mand, og vi har fået et nærmere forhold. Vi har også fået nogle dejlige nye venner. Folk har ikke fordomme over for Jehovas Vidner, og interessen i distriktet er enorm!”

Anna fortsætter: “En dag forkyndte jeg for en universitetsstuderende på markedet, og vi aftalte at vi skulle mødes igen. Da vi mødtes, havde hun taget en ven med. Gangen efter havde hun nogle flere med. Og senere tog hun endnu flere med. Nu studerer jeg med fem af dem.” Simone siger: “Folk i distriktet er venlige og nysgerrige. Mange er interesserede. Vi har faktisk ikke tid til at følge op på al interessen.”

KUNNE DU TAGE SPRINGET?

Rodney og hans kone, Jane, der begge er midt i halvtredserne, flyttede sammen med deres børn, Jordan og Danica, fra Australien til Myanmar i 2010 for at tjene som “need-greaters” der. Rodney siger: “Det gjorde dybt indtryk på os at se hvor meget folk hungrer efter at lære om Gud. Jeg vil helt klart anbefale andre familier at prøve at tjene et sted som Myanmar.” Hvorfor? Han fortsætter: “Det er helt utroligt hvad det har gjort for vores families åndelighed! Mange unge er optaget af deres telefoner, biler, job og så videre. Men vores børn har travlt med at lære nye udtryk de kan bruge i tjenesten. De lærer at forkynde for folk der ikke kender til Bibelen, og forsøger at svare ved møderne i den lokale menighed, og de er også optaget af mange andre spændende åndelige aktiviteter.”

Oliver, en bror i slutningen af trediverne fra USA, forklarer hvorfor han vil anbefale denne form for tjeneste: “Der har været mange fordele ved at jeg har bevæget mig ud af min komfortzone for at tjene Jehova. Det at flytte langt væk hjemmefra har hjulpet mig til at få større tillid til Jehova uanset hvilken situation jeg befinder mig i. Og det at tjene sammen med nogle jeg slet ikke kendte før, men som har den samme tro og overbevisning som mig, har hjulpet mig til at se at der ikke er noget som helst der kan sammenlignes med Guds rige.” Oliver og hans kone, Anna, er i dag travlt optaget af tjenesten i det kinesiske distrikt.

Trazel, en søster fra Australien der er i starten af halvtredserne, har tjent i Myanmar siden 2004. Hun siger: “Hvis man har muligheden, vil jeg helt klart anbefale at man rejser ud hvor der er større behov. Min erfaring er at hvis man har viljen til at tjene, vil Jehova velsigne ens bestræbelser. Jeg havde aldrig forestillet mig at mit liv kunne være sådan her. Det er det mest tilfredsstillende og meningsfyldte liv jeg kunne ønske mig.”