De mødte villigt frem — i Ecuador

EN UNG broder i Italien følte sig presset. Han var lige blevet færdig med en gymnasial uddannelse og havde fået klassens højeste karakterer, så nu forsøgte hans familie og lærere at få ham til at læse videre. Men nogle år tidligere havde Bruno indviet sig til Jehova og lovet at lade Guds vilje komme først i livet. Hvilket valg traf han? Han fortæller: „I en bøn til Jehova sagde jeg at jeg ville leve op til min indvielse og sætte ham først. Men jeg tilføjede også ærligt at jeg ikke ønskede mig et kedeligt liv, men et der var fyldt med spændende udfordringer i tjenesten.“

Nogle få år senere havde Bruno rykket teltpælene op og befandt sig i Ecuador i Sydamerika. Han siger: „Jehova besvarede min bøn på en måde som overgik alle mine forventninger.“ Da Bruno ankom til Ecuador, blev han overrasket over at møde mange andre unge der også var flyttet dertil for at gøre mere i tjenesten for Jehova.

UNGE DER ’SÆTTER JEHOVA PÅ PRØVE’

Som tusinder af andre unge rundt omkring i verden tog Bruno imod Jehovas indbydelse: „Sæt mig dog på prøve . . . , om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.“ (Mal. 3:10) Drevet af kærlighed til Gud har de besluttet at ’sætte Jehova på prøve’ ved villigt at møde frem og give af deres tid, energi og midler for at fremme arbejdet i et land hvor der er et større behov for forkyndere.

Når disse villige unge ankommer til deres nye distrikt, ser de med egne øjne at „høsten er stor, men arbejderne er få“. (Matt. 9:37) For eksempel skrev Jaqueline fra Tyskland begejstret til afdelingskontoret i Ecuador: „Jeg har kun tjent i Ecuador i lidt over to år, og jeg har allerede 13 bibelstudier! Fire af dem jeg studerer med, kommer regelmæssigt til møderne. Er det ikke fantastisk?“ Chantal fra Canada fortæller: „I 2008 flyttede jeg til et område ved Ecuadors kyst hvor der kun var én menighed. Nu er der tre menigheder og over 30 pionerer. Der er bare ikke noget bedre end at se så mange nye gøre fremskridt!“ Og hun tilføjer: „For ikke så længe siden flyttede jeg til en by i Andesbjergene som ligger i 2700 meters højde. Der er over 75.000 indbyggere i byen, men kun én menighed. Det er et meget frugtbart distrikt! Jeg nyder virkelig min tjeneste.“

Bruno: „Jeg begyndte min tjeneste her i Ecuador i det fascinerende Amazonområde. Senere hjalp jeg til med udvidelsen af afdelingskontoret. Og nu tjener jeg på Betel. I Italien besluttede jeg at sætte Jehova først i livet, og jeg må virkelig sige at han opfylder mit ønske om et spændende og varieret liv i tjenesten for ham.“

Beau: „Jeg har fået et meget nærmere forhold til Jehova fordi jeg her i Ecuador kan bruge al min tid på åndelige aktiviteter. Og samtidig har jeg fået den ekstra velsignelse at kunne besøge de mest fantastiske steder — hvilket jeg altid har ønsket mig.“

Anna: „Jeg troede ikke det var muligt for mig, en ugift søster, at have et liv der minder om missionærernes. Men nu ved jeg at det er muligt. Takket være Jehovas velsignelse har jeg kunnet gøre nye disciple, været med på rigssalsbyggerier og fået nye venner. Jeg er så glad!“

Elke: „Hjemme i Østrig bad jeg ofte Jehova om at få bare ét bibelstudium. Her har jeg 15! At se dem jeg studerer med, stråle af glæde over de fremskridt de gør, giver mig dyb tilfredshed.“

Joel: „Det er en stor oplevelse at tjene Jehova i et fremmed land. Man lærer at stole meget mere på ham, og det er interessant at se hvordan han velsigner det man gør. Jeg kom hertil fra USA, og i løbet af det første år voksede den gruppe jeg er i, fra 6 til 21 forkyndere. Der var 110 til mindehøjtiden!“