-
En kamp med to glubske vilddyrÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
„Og jeg så et vilddyr stige op af havet med ti horn og syv hoveder og på sine horn ti diademer, og på sine hoveder gudsbespottelige navne.
-
-
En kamp med to glubske vilddyrÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
Vilddyrets syv hoveder står for seks fremtrædende verdensriger som havde optrådt i bibelhistorien frem til Johannes’ tid — Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland og Rom — og en syvende verdensmagt der ifølge profetien ville fremstå senere. — Jævnfør Åbenbaringen 17:9, 10.
6. (a) Med hensyn til hvad har vilddyrets syv hoveder taget føringen? (b) Hvordan benyttede Jehova Rom til at eksekvere sin dom over den jødiske tingenes ordning, og hvordan gik det de kristne der var i Jerusalem?
6 Der har ganske vist været andre verdensriger i historien foruden disse syv — ligesom det vilddyr Johannes så, også bestod af en krop foruden de syv hoveder og ti horn. Men de syv hoveder repræsenterer de syv fremtrædende magter der, én efter én, har taget føringen med hensyn til at undertrykke Guds folk. I år 33, da Rom var dominerende, benyttede Satan dette af vilddyrets hoveder til at dræbe Guds søn. På den tid overlod Gud den troløse jødiske tingenes ordning til sig selv, og nogle år senere, i år 70, lod han Rom eksekvere den dom han havde fældet over nationen. Det sande Guds Israel, menigheden af salvede kristne, var lykkeligvis blevet advaret om dette, og de der befandt sig i Jerusalem og Judæa var flygtet i sikkerhed på den anden side af Jordanfloden. — Mattæus 24:15, 16; Galaterne 6:16.
7. (a) Hvad skulle der ske ved afslutningen på tingenes ordning, da Herrens dag begyndte? (b) Hvad viste vilddyrets syvende hoved sig at symbolisere?
7 Ved slutningen af det første århundrede var mange af menighedens medlemmer imidlertid gledet bort fra sandheden, og den sande kristne hvede, „rigets sønner“, var ved at blive kvalt af ukrudtet, „den ondes sønner“. Men da afslutningen på tingenes ordning begyndte, dukkede de salvede kristne igen op som en organiseret gruppe. På Herrens dag skulle de retfærdige „skinne så klart som solen“. Den kristne menighed blev derfor organiseret til at udføre et arbejde. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Da fandtes Romerriget ikke længere. Verdensskuepladsen var domineret af det vældige Britiske Imperium sammen med Amerikas magtfulde Forenede Stater. Denne dobbeltverdensmagt viste sig at være vilddyrets syvende hoved.
-
-
En kamp med to glubske vilddyrÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
10. (a) Hvad betegner det at der på hvert af de ti horn var et diadem? (b) Hvad symboliserer de ti horn og de ti diademer?
10 Vilddyret har ti horn på sine syv hoveder. De fire hoveder havde måske hver ét horn og de tre hoveder hver to horn. Desuden var der på hornene ti diademer. I Daniels bog skal antallet af horn på de frygtindgydende dyr udlægges bogstaveligt. Vædderens to horn repræsenterede således et verdensrige bestående af to partnere, Medien og Persien, mens gedebukkens fire horn repræsenterede de fire samtidigt eksisterende riger der opstod af Alexander den Stores græske verdensrige. (Daniel 8:3, 8, 20-22) Men på det dyr Johannes så, lader det til at hornenes antal skal opfattes symbolsk. (Jævnfør Daniel 7:24; Åbenbaringen 17:12.) De ti horn repræsenterer det samlede antal suveræne stater som udgør hele Satans politiske organisation. Alle disse horn er voldelige og aggressive, men som antydet ved de syv hoveder, udøves overherredømmet kun af ét verdensrige ad gangen. De ti diademer antyder at alle suveræne stater udøver herskermagt samtidig med tidens dominerende stat eller verdensmagt.
11. Hvad ligger der i at vilddyret på sine hoveder har „gudsbespottelige navne“?
11 Vilddyret har „på sine hoveder gudsbespottelige navne“. Det fremsætter påstande som vidner om stor respektløshed for Jehova Gud og Jesus Kristus. Det har brugt Guds og Kristi navne som et dække for at nå politiske mål; det har samarbejdet med falsk religion, ja endda ladet gejstlige tage del i politiske processer. Der sidder for eksempel biskopper i det engelske overhus. Katolske kardinaler har tidligere spillet en fremtrædende politisk rolle i Frankrig og Italien, og katolske præster har i de senere år påtaget sig politiske embeder i Latinamerika. Stater trykker religiøse slagord, som for eksempel „VI STOLER PÅ GUD“, på deres pengesedler, og på mønterne hævder de at deres regenter har Guds godkendelse ved for eksempel at sige at de hersker „af Guds nåde“. Alt dette er i virkeligheden gudsbespotteligt, for det er forsøg på at trække Gud ind i den besudlede nationalistiske, politiske arena.
-
-
En kamp med to glubske vilddyrÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
13. (a) Hvilken katastrofe kommer vilddyret ud for tidligt på Herrens dag? (b) Hvorfor berører det hele vilddyret at ét af dets hoveder får et dødshug?
13 Tidligt på Herrens dag kommer vilddyret ud for en katastrofe. Johannes fortæller: „Og jeg så et af dets hoveder ligesom såret til døde, men dets dødshug blev lægt, og hele jorden fulgte med beundring efter vilddyret.“ (Åbenbaringen 13:3) Dette vers siger at et af vilddyrets hoveder fik et dødshug, men i vers 12 fremstilles det som om det var hele dyret det gik ud over. Hvordan kan det være? Jo, dyrets hoveder har ikke alle magt samtidig. De har efter tur spillet herrer over menneskeheden, specielt over Guds folk. (Åbenbaringen 17:10) Ved begyndelsen af Herrens dag optræder således kun ét hoved, det syvende, som dominerende verdensmagt. Et dødshug rettet mod dette hoved er til stor fare for hele vilddyret.
14. Hvornår blev dødshugget tildelt, og hvordan beskriver en officer fra den første verdenskrig dets virkning på Satans vilddyr?
14 Hvad var dette dødshug? Senere kaldes det et sværdhug, og sværd er et symbol på krig. Dette sværdhug, som dyret fik tidligt på Herrens dag, må sigte til den første verdenskrig, som hærgede Satans politiske vilddyr og tappede det for kræfter. (Åbenbaringen 6:4, 8; 13:14) Forfatteren Maurice Genevoix, der var officer under denne krig, sagde siden om den: „Alle er enige om at mene at der kun er få datoer i menneskehedens historie som har haft samme betydning som den 2. august 1914. Først blev Europa og kort efter næsten hele menneskeheden kastet ud i en frygtelig affære. Konventioner, overenskomster, morallove — alle grundvoldene vaklede; fra den ene dag til den anden blev alt draget i tvivl. Affæren skulle komme til at overstige både instinktive forudanelser og fornuftbegrundede forventninger. Enorm, kaotisk og uhyggelig som den var, trækker den os stadig med i sit kølvand.“ — Maurice Genevoix, medlem af Académie Française, citeret i bogen Promise of Greatness (1968).
15. I hvilken forstand fik vilddyrets syvende hoved et dødshug?
15 For vilddyrets dominerende, syvende hoved var denne krig en katastrofe. Sammen med andre europæiske nationer mistede Storbritannien et forfærdende antal af sine unge mænd. I ét slag alene, slaget ved floden Somme i 1916, blev 420.000 engelske soldater dræbt eller såret, mens 194.000 franske og 440.000 tyske soldater blev dræbt eller såret — et samlet antal på over 1.000.000! Økonomisk blev Storbritannien — sammen med resten af Europa — også rystet. Det vældige Britiske Imperium vaklede og kom aldrig helt på fode igen. Ja, denne krig, som 28 førende lande tog del i, bragte i virkeligheden hele verden til at vakle som havde den fået et dødsstød. Den 4. august 1979, nøjagtig 65 år efter krigens udbrud, skrev bladet The Economist, der udkommer i London: „I 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde.“
16. Hvordan viste De Forenede Stater sig under den første verdenskrig at være en del af en dobbeltverdensmagt?
16 Samtidig gav den store krig, som den blev kaldt, De Forenede Stater mulighed for at træde klart frem som en del af den angloamerikanske verdensmagt. I krigens første år holdt den offentlige opinion De Forenede Stater ude af konflikten. Men som historikeren Esmé Wingfield-Stratford skriver, var det „alt sammen et spørgsmål om hvorvidt Storbritannien og De Forenede Stater i denne alvorlige krisetid ville glemme deres uoverensstemmelser for at lade [deres] langt tungere vejende enhed og gensidige tillidsforhold komme til udtryk“. Og det gjorde de. I 1917 stillede De Forenede Stater sine ressourcer og sit mandskab til rådighed for at forstærke de allieredes vaklende krigsindsats. Derved kom det syvende hoved, Storbritannien og De Forenede Stater i forening, ud af krigen som sejrherrer.
17. Hvordan gik det Satans jordiske system efter krigen?
17 Efter krigen var verden forandret i bund og grund. Satans jordiske system forvandt det ødelæggende dødshug og blev mægtigere end nogen sinde og opnåede folks beundring på grund af sin evne til at komme til kræfter igen.
18. Hvordan kan det siges at menneskeheden i almindelighed er ’fulgt med beundring efter vilddyret’?
18 Historikeren Charles L. Mee junior skriver: „Den gamle ordens sammenbrud [forårsaget af den første verdenskrig] var et nødvendigt forspil til udbredelsen af selvstyre, til befrielsen af nye nationer og klasser og til opnåelsen af frihed og uafhængighed.“ I denne efterkrigsperiode var det i særlig grad vilddyrets syvende hoved, som nu var blevet lægt og havde Amerikas Forenede Stater i den dominerende rolle, der tog føringen. Dobbeltverdensmagten blev den største fortaler for både Folkeforbundet og De Forenede Nationer. Amerikas Forenede Stater førte med sin politiske magt an i en udvikling der i år 2005 havde ført de mere privilegerede lande frem til en højere levestandard, videnskabelig sygdomsbekæmpelse og en avanceret teknologi. Ja, det havde endda sat tolv mænd på månen.
-