1. Hvilke profetier gav forvisning om at Jerusalem ville blive genopbygget?

AFSLUTNINGEN på de 70 år hvori Jerusalem ifølge profetien skulle ligge øde, nærmede sig. Ganske vist var Babylon kendt for aldrig at frigive sine fanger, men Jehovas ord skulle vise sig at være stærkere end Babylons magt. Jehovas folks udfrielse var i sigte. Jehovas tempel, der var blevet brudt ned, skulle genopbygges, og Jehovas alter skulle igen modtage sonofre. Jerusalem skulle atter genlyde af fryderåb og lovprisning fra sande tilbedere af Jehova. Jeremias havde forudsagt hvor længe landet skulle ligge øde, og Esajas havde forudsagt hvordan udfrielsen af de fangne skulle finde sted. Esajas havde endog omtalt perseren Kyros som ’Jehovas hyrde’ der ville styrte det hovmodige Babylon ned fra dets stilling som den bibelske histories tredje verdensmagt. — Es. 44:28; 45:1, 2; Jer. 25:12.

2. Hvornår faldt Babylon, og under hvilke omstændigheder skete det?

² Denne ulykke ramte Babylon natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. (ifølge den gregorianske kalender), mens Babylons konge, Belsazzar, og hans stormænd skålede til ære for deres dæmonguder. Deres hedenske udsvævelser gjorde de endnu værre ved at drikke af de hellige kar fra Jehovas tempel. Hvor passende at Kyros netop den nat befandt sig uden for Babylons mure for at opfylde profetien!

3. Hvilken proklamation udstedte Kyros som gjorde det muligt at genoprette tilbedelsen af Jehova i Jerusalem nøjagtig 70 år efter at den øde tilstand var begyndt?

³ Årstallet 539 f.v.t. er et basisårstal, det vil sige et årstal der kan forbindes med både den verdslige og den bibelske historie. I sit første år som Babylons hersker lod Kyros ’et opråb gå igennem hele sit rige’, et opråb der bemyndigede jøderne til at drage til Jerusalem for at genopbygge Jehovas hus. Dette dekret blev øjensynlig udstedt i slutningen af 538 f.v.t. eller i begyndelsen af 537 f.v.t.a En trofast rest drog tilbage tids nok til at opstille alteret og frembære de første ofre i „den syvende måned“ (tisjri, der svarede til september-oktober) 537, nøjagtig samme måned som Nebukadnezar 70 år tidligere havde lagt Juda og Jerusalem øde. — Ezra 1:1-3; 3:1-6.

8. Nævn den række af begivenheder der fører frem til afslutningen på de 70 års øde tilstand.

⁸ En rest vender hjem (1:1–3:6). Jehova vækker perserkongen Kyros’ ånd så han udsteder et dekret der giver jøderne lov til at vende hjem og bygge Jehovas hus i Jerusalem. Han opfordrer de jøder der bliver tilbage i Babylon til at støtte arbejdet med frivillige gaver, og sørger for at de hjemvendende jøder får redskaberne fra det oprindelige tempel med tilbage. En fyrste af Judas kongelige stamme, en efterkommer af kong David, nemlig Zerubbabel (Sjesjbazzar), udnævnes til landshøvding og anfører for de frigivne, og Jesjua (Josua) er ypperstepræst. (Ezra 1:8; 5:2; Zak. 3:1) En rest der måske har talt 200.000 trofaste Jehovas tjenere — mænd, kvinder og børn — foretager denne lange rejse. I den syvende jødiske måned er de bosat i deres byer, og de samles nu i Jerusalem for at fejre løvhyttefesten og frembære ofre på alteret der er rejst på det sted hvor det tidligere alter har stået. Det er i efteråret 537 f.v.t. Således ender de 70 års øde tilstand nøjagtig til tiden!b