-
„Sig os: Hvornår vil disse ting ske?“Vagttårnet – 2013 | 15. juli
-
-
HVORNÅR DØMMER JESUS FÅRENE OG GEDERNE?
10. Hvad troede vi tidligere med hensyn til hvornår fårene og gederne ville blive dømt?
10 Lad os nu se på hvornår en anden del af Jesu profeti bliver opfyldt — lignelsen om fårene og gederne der bliver dømt. (Matt. 25:31-46) Tidligere troede vi at folk ville blive dømt som enten får eller geder i hele den periode der udgør de sidste dage, fra 1914 og frem. Vi konkluderede at de der afviste budskabet om Riget og døde før den store trængsel begyndte, ville dø som geder — uden håb om en opstandelse.
11. Hvorfor kan Jesus ikke være begyndt at dømme folk som får eller geder i 1914?
11 Midt i 1990’erne behandlede Vagttårnet på ny Mattæus 25:31, som siger: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone.“ Det blev nævnt at Jesus blev konge i Guds rige i 1914, men ikke ’satte sig på sin herligheds trone’ som Dommer over „alle nationerne“. (Matt. 25:32; jævnfør Daniel 7:13). I lignelsen om fårene og gederne beskrives Jesus dog primært som Dommer. (Læs Mattæus 25:31-34, 41, 46). Eftersom Jesus endnu ikke var aktiv som Dommer over alle nationerne i 1914, kan han ikke være begyndt at dømme folk som får eller geder det år.c
-