Efter Arpaksjads fødsel fik Sem flere sønner (og døtre), deriblandt Elam, Assur, Lud og Aram. (1Mo 10:22; 11:11) Efter Aram har det parallelle slægtsregister i 1 Krønikebog 1:17 også navnene „Uz og Hul og Geter og Masj“, mens disse i 1 Mosebog 10:23 står opført som Arams sønner. Bibelen viser således, i overensstemmelse med de historiske vidnesbyrd, at Sem blev stamfader til de semitiske folkeslag: elamitterne, assyrerne, de oprindelige kaldæere, hebræerne, aramæerne (syrerne), forskellige arabiske stammer og måske lyderne i Lilleasien. Det vil sige at den befolkning der nedstammede fra Sem, hovedsagelig var koncentreret i det sydvestlige hjørne af det asiatiske kontinent, idet den bredte sig over det meste af Den Frugtbare Halvmåne og optog en betragtelig del af Den Arabiske Halvø. — Se artiklerne under navnene på Sems sønner.

Fra Sem (gennem Arpaksjad) nedstammede Abraham, der fik løfte om et afkom som alle jordens slægter skulle velsigne sig ved. (1Kr 1:24-27; 1Mo 12:1-3; 22:15-18) Noas profeti om at Kana’an skulle blive „træl“ for Sem, gik i opfyldelse da israelitterne, som var efterkommere af Sem, indtog Kana’ans land og undertvang kana’anæerne. — 1Mo 9:26.