1, 2. Hvorfor sammenligner Jehova sig selv med en hyrde?

JEHOVA sammenligner sig selv med en hyrde. (Ez. 34:11-14) Det hjælper os til at forstå hvordan han er. En kærlig hyrde føler sig personligt ansvarlig for at fårene overlever og har det godt. Han leder dem til græsgange og vandkilder (Sl. 23:1, 2); våger over dem dag og nat (Luk. 2:8); beskytter dem mod rovdyr (1 Sam. 17:34, 35); bærer de nyfødte (Es. 40:11); søger efter dem der er kommet på afveje, og plejer dem der er kommet til skade. — Ez. 34:16.

² Eftersom mange blandt Jehovas folk i fortiden var hyrder og landmænd, forstod de uden videre hvorfor Jehova sammenlignede sig selv med en kærlig hyrde. De vidste at får har brug for at blive passet og plejet hvis de skal trives. I åndelig forstand gælder det samme for mennesker. (Mark. 6:34) Uden god åndelig omsorg og ledelse går det dem dårligt. De ved ikke hvad der er rigtigt og forkert, og har ingen til at beskytte sig. Som „en hjord der ingen hyrde har“, strejfer de om på må og få. (1 Kong. 22:17) De der lader sig lede af Jehova, får derimod dækket alle deres behov.

3. Hvad vil vi se på i denne artikel?

³ Også i dag giver skildringen af Jehova som en hyrde god mening, for han sørger godt for sit folk. Lad os se hvordan han leder sine får og dækker deres behov. Vi vil også se på hvordan fårene bør reagere på Jehovas kærlige omsorg.

DEN RIGTIGE HYRDE SØRGER FOR UNDERHYRDER

4. Hvad har Jesus gjort for Jehovas får?

⁴ Jehova har udnævnt Jesus til hoved for den kristne menighed. (Ef. 1:22, 23) Som „den rigtige hyrde“ genspejler Jesus til fuldkommenhed sin Far. Han elsker fårene og viser dem omsorg. Ja, han har endda ’sat sin sjæl til for fårene’. (Joh. 10:11, 15) Hvor er Kristi genløsningsoffer en stor gave til menneskeheden! (Matt. 20:28) Jehovas hensigt er at „enhver som tror på [Jesus], ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. — Joh. 3:16.

5, 6. (a) Hvem har Jesus udnævnt til at tage sig af hans får, og hvad må fårene gøre for at få gavn af denne ordning? (b) Hvad er den vigtigste grund til at vi gerne vil være lydige mod de ældste?

⁵ Hvordan viser fårene at de betragter Jesus Kristus som den rigtige hyrde? „Mine får hører min stemme,“ sagde Jesus, „og jeg kender dem, og de følger mig.“ (Joh. 10:27) At høre den rigtige hyrdes stemme betyder at man altid følger hans ledelse. Det indbefatter at man samarbejder med de åndelige underhyrder han har udnævnt. Jesus sagde at hans apostle og disciple skulle fortsætte det arbejde han havde påbegyndt. De skulle undervise hans „små får“ og ’give dem føde’. (Matt. 28:20; læs Johannes 21:15-17). Efterhånden som den gode nyhed blev udbredt og flere og flere blev disciple, sørgede Jesus for modne hyrder der kunne tage sig af den kristne menighed. — Ef. 4:11, 12.

⁶ Da Paulus i det første århundrede talte til tilsynsmændene fra menigheden i Efesus, understregede han at det var den hellige ånd der havde sat dem som tilsynsmænd „til at vogte Guds menighed“. (Apg. 20:28) Det samme gælder ældste i dag, for de er udnævnt på grundlag af de kvalifikationskrav der er skitseret i Guds inspirerede ord. Når vi er lydige mod de kristne tilsynsmænd, viser vi derfor respekt for Jehova og Jesus, de to største Hyrder. (Luk. 10:16) Det er den vigtigste grund til at vi gerne vil være føjelige og samarbejde med de ældste. Men der er også andre grunde til at det er klogt.

7. Hvordan hjælper de ældste dig til at bevare et godt forhold til Jehova?

⁷ Når de ældste giver deres trosfæller vejledning, er deres opmuntring og råd altid baseret på det Bibelen siger. Deres mål er ikke at diktere hvordan deres brødre skal leve deres liv. (2 Kor. 1:24) De ønsker tværtimod at hjælpe dem til at træffe deres egne beslutninger ud fra bibelske principper. Derved fremmes menighedens fred og orden. (1 Kor. 14:33, 40) De ældste ’våger over vores sjæle’ i den forstand at de ønsker at hjælpe hvert enkelt medlem af menigheden til at bevare et godt forhold til Jehova. De vil derfor være hurtige til at tilbyde deres hjælp hvis de ser at en broder eller søster er ved at begå, eller allerede har begået, et fejltrin. (Gal. 6:1, 2; Jud. 22) Er det ikke nogle gode grunde til at være „lydige mod dem der fører an“? — Læs Hebræerne 13:17.

8. Hvordan beskytter de ældste Guds hjord?

⁸ Apostlen Paulus, der selv var en åndelig hyrde, skrev til sine brødre i Kolossæ: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kol. 2:8) Denne advarsel minder os om endnu en god grund til at lytte til de bibelske råd de ældste giver. De ældste beskytter fårene ved at hjælpe dem til at være på vagt over for dem der forsøger at undergrave deres tro. Apostlen Peter advarede mod „falske profeter“ og „falske lærere“ der ville prøve at ’lokke ubefæstede sjæle’ til at gøre noget forkert. (2 Pet. 2:1, 14) I dag må de ældste give tilsvarende advarsler når det er nødvendigt. De ældste er modne kristne mænd med livserfaring. Allerede før de blev udnævnt, var det desuden tydeligt at de havde en klar forståelse af Bibelen, og at de var egnede til at undervise i den sunde lære. (1 Tim. 3:2; Tit. 1:9) Deres modenhed, ligevægt og bibelbaserede visdom gør dem til gode hyrder for hjorden.

DEN RIGTIGE HYRDE GIVER FÅRENE FØDE OG BESKYTTER DEM

9. Hvordan leder Jesus den kristne menighed i dag og giver den åndelig føde?

⁹ Gennem sin organisation sørger Jehova for en overflod af åndelig føde til brodersamfundet i hele verden. Meget af den bibelske vejledning får vi gennem vores publikationer. Derudover giver organisationen af og til vejledning direkte til menighedens ældste, enten i breve eller gennem rejsende tilsynsmænd. På sådanne måder modtager fårene helt klare retningslinjer.

10. Hvilket ansvar har åndelige hyrder over for dem der er kommet væk fra hjorden?

¹⁰ Tilsynsmænd har det ansvar at vise omsorg for og beskytte deres brødre og søstre. De er især opmærksomme på at pleje dem der er blevet åndeligt svage eller syge. (Læs Jakob 5:14, 15). Nogle af disse er måske kommet væk fra hjorden og er holdt op med at tjene Gud. Vil en kærlig ældste ikke gøre alt hvad der står i hans magt, for at finde sådanne bortkomne får og tilskynde dem til at vende tilbage til folden, altså menigheden? Selvfølgelig vil han det! „Det [er] ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt,“ sagde Jesus. — Matt. 18:12-14.

HVORDAN SKAL VI SE PÅ UNDERHYRDERNES UFULDKOMMENHEDER?

11. Hvorfor kan det være en udfordring at følge de ældstes ledelse?

¹¹ Jehova og Jesus er fuldkomne Hyrder, men det er underhyrderne i menighederne ikke. Det kan gøre det til en udfordring at følge de ældstes ledelse. For eksempel kunne nogle ræsonnere: ’De ældste er ufuldkomne mennesker ligesom alle os andre. Hvorfor skulle vi lytte til deres råd?’ Det er sandt at de ældste er ufuldkomne og begår fejl. Men det er vigtigt at det ikke er det vi fokuserer på.

12, 13. (a) Hvilke fejl begik nogle af Jehovas betroede tjenere i fortiden? (b) Hvorfor er deres fejltrin omtalt i Bibelen?

¹² Bibelen nævner ærligt at de mænd Jehova benyttede til at lede sit folk i fortiden, begik fejl. For eksempel var David salvet til konge og anfører for Israel. Men han gav efter for fristelse og endte med at begå ægteskabsbrud og mord. (2 Sam. 12:7-9) Tænk også på apostlen Peter. Han havde fået et stort ansvar betroet i den første kristne menighed men begik alligevel nogle alvorlige fejl. (Matt. 16:18, 19; Joh. 13:38; 18:27; Gal. 2:11-14) Med undtagelse af Jesus har intet menneske været fuldkomment siden Adam og Eva.

¹³ Hvorfor lod Jehova bibelskribenterne nedskrive beretninger om de fejl der blev begået af mænd som han havde betroet et stort ansvar? Blandt andet for at vise at han kan bruge ufuldkomne mænd til at lede sit folk. Det har han faktisk altid gjort. Vi må derfor ikke bruge de ældstes ufuldkommenheder som en undskyldning for at knurre og klage eller ignorere deres myndighed. Jehova forventer at vi respekterer sådanne brødre og er lydige mod dem. — Læs 2 Mosebog 16:2, 8.

14, 15. Hvad kan vi lære af den måde Jehova gav sit folk instruktioner på i fortiden?

¹⁴ Det er livsvigtigt at vi adlyder dem der fører an iblandt os. Tænk på hvordan Jehova kommunikerede med sit folk i kritiske tider i fortiden. Da israelitterne skulle forlade Egypten, gav Gud dem anvisninger gennem Moses og Aron. For at overleve den tiende plage måtte de følge instruktionerne om at spise et særligt måltid og komme noget af blodet fra et slagtet lam på dørstolperne og overliggeren i deres huse. Det var ikke en stemme fra himlen der talte til dem. Nej, de måtte lytte til Israels ældste, som havde fået de specifikke anvisninger gennem Moses. (2 Mos. 12:1-7, 21-23, 29) I denne situation var det altså Moses og de ældste der gav Jehovas instruktioner videre til hans folk. I dag er det de kristne ældste der har denne vigtige opgave.

¹⁵ Du kan sikkert komme i tanker om mange flere eksempler på at Jehova har givet sit folk livreddende instruktioner gennem mennesker eller engle. I alle disse situationer besluttede Gud at uddelegere myndighed. Sendebud talte i hans navn, og de fortalte hans folk hvad de måtte gøre for at overleve en krisesituation. Mon ikke Jehova vil gøre noget lignende i Harmagedon? Ældste der i dag har fået det ansvar at repræsentere Jehova og hans organisation, må naturligvis omhyggeligt undgå at misbruge den myndighed de har fået.

„ÉN HJORD, ÉN HYRDE“

16. Hvilket „ord“ må vi lytte til?

¹⁶ Jehovas folk er „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus Kristus. (Joh. 10:16) Jesus lovede at være med sine disciple „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 28:20) Som himmelsk konge har han fuld kontrol over alle de begivenheder der vil ske inden dommen over Satans verden eksekveres. For at forblive forenede og i sikkerhed i Guds hjord må vi lytte til ’et ord bag os’, der fortæller os hvilken vej vi skal gå. Dette „ord“ indbefatter det Guds hellige ånd siger, som det kommer til udtryk i Bibelen, og det Jehova og Jesus siger gennem dem de har udnævnt til underhyrder. — Læs Esajas 30:21; Åbenbaringen 3:22.

17, 18. (a) Hvilken fare truer hjorden, men hvad kan vi have tillid til? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁷ Satan går omkring „som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Pet. 5:8) Som et vildt og glubsk rovdyr sniger han sig ind på fårene, og han venter bare på en mulighed for at slå kløerne i dem der er uforsigtige eller er kommet væk fra hjorden. Vi må derfor holde os helt tæt til hjorden og til „[vores] sjæles hyrde og tilsynsmand“. (1 Pet. 2:25) Om dem der overlever den store trængsel, siger Åbenbaringen 7:17: „Lammet [Jesus] ... vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ Kan man forestille sig noget bedre løfte?

¹⁸ Som vi har set, spiller de kristne ældste en vigtig rolle som åndelige underhyrder, men hvordan kan disse udnævnte mænd sikre sig at de passer godt på Jesu får? Det vil vi se på i den næste artikel.

1, 2. (a) Hvad bliver resultatet når en fåreflok bliver passet og plejet? (b) Hvorfor var mange på Jesu tid som får uden hyrde?

FÅR trives når de har en omsorgsfuld hyrde der interesserer sig for dem. Ifølge en håndbog i fåreavl vil „den mand der blot leder sin hjord på græs og så overlader fårene til sig selv, ... højst sandsynligt stå med en masse syge og værdiløse får i løbet af nogle få år“. Men når en hyrde tager sig godt af alle sine får, vil hans hjord være stærk og sund.

² Hvor gode hyrderne for Guds hjord er til at vise de enkelte får omsorg og opmærksomhed, har betydning for hele menighedens åndelige sundhed. Du husker sikkert at Jesus havde inderligt ondt af folkeskarerne fordi „de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Matt. 9:36) Hvorfor var de som får uden hyrde? Fordi de der havde ansvaret for at undervise folket i Guds lov, var hårde, krævende og hykleriske. I stedet for at tage sig af dem der var i deres hjord, lagde Israels åndelige ledere „tunge byrder“ på deres skuldre. — Matt. 23:4.

3. Hvad må de ældste huske på når de tager sig af fårene?

³ Kristne hyrder i dag — de udnævnte ældste — har altså et stort ansvar. Fårene i den hjord de passer, tilhører Jehova og Jesus, „den rigtige hyrde“. (Joh. 10:11) Jesus har „købt“ fårene med sit eget ’dyrebare blod’. (1 Kor. 6:20; 1 Pet. 1:18, 19) Han elsker fårene så meget at han villigt ofrede livet for dem. De ældste må altid huske at de som underhyrder skal stå Jesus Kristus, „fårenes store hyrde“, til regnskab. — Hebr. 13:20.

4. Hvad vil vi se på i denne artikel?

⁴ Hvordan skal kristne hyrder så behandle fårene? Menighedens medlemmer tilskyndes til at ’være lydige mod dem der fører an’ iblandt dem, men samtidig advares de ældste mod at ’spille herrer over dem der udgør Guds arv’. (Hebr. 13:17; læs 1 Peter 5:2, 3). Hvordan kan de udnævnte ældste føre an uden at spille herrer over hjorden? Med andre ord: Hvordan kan de ældste dække fårenes behov uden at overskride deres beføjelser som tilsynsmænd?

„I SIN FAVN VIL HAN BÆRE DEM“

5. Hvad viser illustrationen i Esajas 40:11 os om Jehova?

⁵ Profeten Esajas sagde om Jehova: „Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“ (Es. 40:11) Denne illustration beskriver hvordan Jehova tager sig af de svage og sårbare i menigheden. Ligesom en hyrde er opmærksom på de enkelte fårs behov og er parat til at træde til, sådan ved Jehova hvad de enkelte i menigheden har brug for, og han yder med glæde den nødvendige hjælp. Og ligesom en hyrde bærer et nyfødt lam i en fold i sin klædning når det er nødvendigt, sådan vil Jehova — „den inderlige barmhjertigheds Fader“ — bære os gennem tider med trængsler. Han vil trøste os når vi udsættes for en stor prøvelse eller gennemgår en vanskelig tid. — 2 Kor. 1:3, 4.

6. Hvordan kan en ældste følge Jehovas eksempel som åndelig hyrde?

⁶ En åndelig hyrde kan virkelig lære noget af vores himmelske Far! Ligesom Jehova må han være opmærksom på fårenes behov. Når en ældste ved hvilke udfordringer det enkelte får står over for, og hvilke behov der kræver omgående opmærksomhed, vil han kunne give den nødvendige opmuntring og støtte. (Ordsp. 27:23) Det er tydeligt at en ældste må have en god kommunikation med sine brødre og søstre. Samtidig med at han respekterer privatlivets fred, er han opmærksom på hvad han ser og hører i menigheden, og tager sig kærligt tid til at „hjælpe dem som er svage“. — Apg. 20:35; 1 Thess. 4:11.

7. (a) Hvordan blev Guds får behandlet på Ezekiels og Jeremias’ tid? (b) Hvad kan vi lære af at Jehova fordømte de troløse åndelige hyrder?

⁷ Tænk på den indstilling der prægede de åndelige hyrder på Ezekiels og Jeremias’ tid. Jehova forkastede disse hyrder fordi de forsømte de får som de burde have passet på. Ingen vogtede hjorden, og fårene blev jaget og spredtes. I stedet for at være hyrder for fårene udnyttede lederne dem og var „hyrder for sig selv“. (Ez. 34:7-10; Jer. 23:1) Gud har forkastet kristenhedens ledere af lignende årsager. Men hvad kan ældste lære af at Jehova fordømte de troløse hyrder? At de må passe på Jehovas hjord og vise fårene kærlig opmærksomhed.

’JEG HAR GIVET JER ET FORBILLEDE’

8. Hvordan viste Jesus med sit eksempel hvordan man korrigerer en forkert indstilling hos andre?

⁸ På grund af den menneskelige ufuldkommenhed er nogle af Guds får måske langsomme til at forstå hvad Jehova forventer af dem. De følger måske ikke altid den bibelske vejledning, eller de handler på en måde der viser at de mangler åndelig modenhed. Hvordan bør de ældste reagere? De må være lige så tålmodige som Jesus var med sine disciple. Selvom de blev ved med at diskutere hvem af dem der skulle være den største i Riget, mistede Jesus ikke tålmodigheden med dem. Han fortsatte kærligt med at undervise dem og lære dem at vise ydmyghed. (Luk. 9:46-48; 22:24-27) Han vaskede endda deres fødder for at vise dem hvad det vil sige at være ydmyg. I dag må kristne ældste også vise ydmyghed. — Læs Johannes 13:12-15; 1 Pet. 2:21.

9. Hvilken indstilling lærte Jesus sine disciple at de skulle have?

⁹ Jakob og Johannes havde ikke helt forstået hvad det vil sige at være en åndelig hyrde. De to apostle forsøgte at sikre sig en fremtrædende plads i Riget. Men Jesus korrigerede deres tankegang med ordene: „I ved at fremmede herskere kan lide at kommandere med deres folk. Og deres store ledere har fuld magt over alle dem de hersker over. Men opfør jer ikke som dem. Hvis I gerne vil være store, må I være alle de andres tjener.“ (Matt. 20:25, 26, Contemporary English Version) Apostlene måtte modstå tendensen til at ’spille herrer over’ deres brødre, eller ’kommandere med folk’.

10. Hvordan forventer Jesus at de ældste behandler hjorden, og hvordan var Paulus et godt eksempel?

¹⁰ Jesus forventer at kristne ældste behandler hjorden på samme måde som han behandlede den. De må være villige til at betjene deres brødre og søstre og undgå at spille herrer over dem. Apostlen Paulus havde denne ydmyge indstilling, for han sagde til de ældste fra menigheden i Efesus: „I ved god besked med hvordan jeg fra den første dag da jeg kom til provinsen Asien var hos jer hele tiden, idet jeg trællede for Herren med den største ydmyghed.“ Han ønskede at disse ældste skulle være optaget af ydmygt at hjælpe andre. Han sagde: „Jeg har i alle ting vist jer at I, ved således at slide i det, bør hjælpe dem som er svage.“ (Apg. 20:18, 19, 35) Til korintherne skrev Paulus at han ikke var herre over deres tro, men en ydmyg medarbejder på deres glæde. (2 Kor. 1:24) Ved sin ydmyghed og sit hårde slid viste Paulus et godt eksempel for ældste i dag.

’HOLD JER TIL DET TROVÆRDIGE ORD’

11, 12. Hvordan kan ældste hjælpe deres trosfæller til at træffe beslutninger?

¹¹ En ældste skal ’holde sig til det troværdige ord med hensyn til sin undervisning’. (Tit. 1:9) Men samtidig må han huske at vejledning altid skal gives „i mildhedens ånd“. (Gal. 6:1) En god åndelig hyrde vil ikke tvinge sine brødre og søstre til at handle på en bestemt måde. Han vil derimod forsøge at appellere til deres hjerte. For eksempel kunne en ældste nævne hvilke bibelske principper en broder bør have i tanke når han skal træffe en vigtig beslutning. Måske vil han sammen med ham se på hvad vores publikationer har sagt om emnet. Han vil måske også tilskynde broderen til at tænke over hvordan forskellige valg vil påvirke hans forhold til Jehova. Ældstebroderen kan så minde ham om at det er vigtigt at søge Guds vejledning i bøn inden man træffer en beslutning. (Ordsp. 3:5, 6) Derefter vil han lade broderen selv afgøre hvilken beslutning han vil træffe. — Rom. 14:1-4.

¹² Den eneste autoritet kristne tilsynsmænd har, er den Guds ord giver dem. De må derfor være dygtige til at bruge Bibelen og altid basere deres råd på den. På den måde kommer de ikke til at misbruge den myndighed Gud har givet dem. De ældste er jo kun underhyrder, og alle i menigheden skal selv stå Jehova og Jesus til regnskab for de beslutninger de træffer. — Gal. 6:5, 7, 8.

„EKSEMPLER FOR HJORDEN“

13, 14. På hvilke områder skal en ældste være et eksempel for hjorden?

¹³ Efter at apostlen Peter havde advaret de ældste mod at ’spille herrer over dem der er tilfaldet dem som arvelod’, tilskyndede han dem til at „være eksempler for hjorden“. (1 Pet. 5:3; fdn.) Hvordan kan ældste være det? Tænk på to af de krav en mand der „tragter efter et tilsynshverv“, skal opfylde. Han skal være „sund i sindet“ og ’præsidere i sin egen husstand på en god måde’. Hvis en ældste har familie, skal han være et godt eksempel som ægtemand og far, for „hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?“ (1 Tim. 3:1, 2, 4, 5) For at kvalificere sig til et tilsynshverv må en mand være sund i sindet, hvilket vil sige at han har en klar forståelse af de bibelske principper og følger dem i sit eget liv. Han er ligevægtig og ikke hurtig til at dømme eller kritisere andre. Når menighedens medlemmer ser at de ældste har disse egenskaber, føler de at de kan have tillid til dem.

¹⁴ Tilsynsmænd er også gode eksempler for deres trosfæller ved at gå foran i forkyndelsen. I den forbindelse var Jesus et godt eksempel for tilsynsmænd. Forkyndelsen af den gode nyhed om Riget var en vigtig del af hans liv, og han viste sine disciple hvordan de skulle udføre dette arbejde. (Mark. 1:38; Luk. 8:1) I dag virker det opmuntrende på forkynderne at samarbejde med de ældste, at se hvor engagerede de er i det livreddende arbejde, og at lære af deres måde at undervise på. Når tilsynsmændene regelmæssigt bruger tid og energi på at forkynde den gode nyhed trods deres travle program, motiverer det hele menigheden til at vise samme engagement. Ældste kan også være gode eksempler for deres brødre ved at forberede sig til møderne, give kommentarer og udføre opgaver som rengøring og vedligeholdelse af rigssalen. — Ef. 5:15, 16; læs Hebræerne 13:7.

„STØT DE SVAGE“

15. Hvad er nogle af grundene til at ældste aflægger hyrdebesøg?

¹⁵ En god hyrde er hurtig til at hjælpe når et får kommer til skade eller bliver sygt. De ældste må også være hurtige til at hjælpe når nogen i menigheden har det svært eller har brug for opmuntring og råd. Ældre og syge har måske behov for praktisk hjælp, men de trænger især til åndelig opmuntring og støtte. (1 Thess. 5:14) For unge kan det være en kamp at modstå „de ønsker der hører ungdommen til“. (2 Tim. 2:22) Med til at være hyrde hører altså at man regelmæssigt besøger menighedens medlemmer så man kender deres situation og kan opmuntre dem med bibelske råd. Hvis de ældste i tide er opmærksomme på sådanne behov, kan mange problemer løses før de vokser sig store.

16. Hvad kan de ældste gøre når en i menigheden har et alvorligt problem?

¹⁶ Hvad nu hvis en broder har et problem der er så alvorligt at hans åndelige helbred står på spil? „Er nogen iblandt jer syg?“ spurgte bibelskribenten Jakob. „Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ (Jak. 5:14, 15) Selv hvis den åndeligt syge ikke ’tilkalder menighedens ældste’, vil de komme ham til hjælp så snart de bliver opmærksomme på hans situation. Når de ældste beder med og for deres brødre og støtter dem i vanskelige tider, vil det virke åndeligt forfriskende og opmuntrende. — Læs Esajas 32:1, 2.

17. Hvordan gavner det menigheden når de ældste efterligner ’den store hyrde’?

¹⁷ Kristne hyrder i Jehovas organisation bestræber sig for at efterligne ’den store hyrde’, Jesus Kristus, i alt hvad de gør. Takket være den åndelige hjælp fra sådanne ansvarsbevidste mænd kan hjorden trives og blive ved med at være stærk. Alt dette fylder os med taknemmelighed og giver os lyst til at prise vores uforlignelige Hyrde, Jehova!