• „Skibe fra Kittim“ — fartøjer der besejlede havene
    Vagttårnet – 2007 | 15. oktober

    • Cyprioterne og havet

      Fund fra havet og gravsteder foruden gamle skrifter og dekorationer på lertøj giver os et godt billede af hvordan skibene fra Cypern så ud. Oldtidens cyprioter var dygtige skibsbyggere. Deres ø var dækket af skov, og de beskyttende bugter tjente som naturlige havne. Træerne blev fældet for at man kunne bygge skibe, men også for at man kunne bruge dem ved udsmeltning af kobber — en naturressource som gjorde Cypern berømt i oldtiden.

      Cyperns livlige eksporthandel blev bemærket af fønikierne, som oprettede kolonier langs sine handelsruter. En af disse kolonier var Kition på Cypern. — Esajas 23:10-12.

      Efter Tyrus’ fald søgte nogle af denne bys indbyggere øjensynlig tilflugt på Kittim. Sandsynligvis har fønikiske kolonisatorer med erfaring i at sejle i væsentlig grad bidraget til udviklingen af skibsbyggeriet på Cypern. Kitions strategisk vigtige beliggenhed tjente også som beskyttelse for fønikiske skibe.

      En livlig international handel

      Dengang blev der drevet en omfattede handel i den østlige del af Middelhavet. Kostbare varer fra Cypern blev fragtet med skib til Kreta, Sardinien, Sicilien og De Ægæiske Øer. På disse steder har man fundet krukker og vaser fra Cypern, og på Cypern har man fundet store mængder af fint mykensk (græsk) lertøj. Forskere mener også at Cypern er oprindelsesstedet til nogle kobberbarrer som blev fundet på Sardinien.

      I 1982 fandt man ud for Tyrkiets sydkyst et skibsvrag fra slutningen af det 14. århundrede f.v.t. Blandt de mange skatte man har hentet op fra det, er kobberbarrer som menes at stamme fra Cypern, rav, kana’anæiske krukker, ibenholt, elefantstødtænder, kana’anæiske guld- og sølvsmykker samt skarabæer og andre genstande fra Ægypten. På grundlag af analyser af lertøjet om bord mener nogle kilder at skibet er af cypriotisk oprindelse.

      Omkring det tidspunkt man regner med at skibet forulykkede, omtalte en bibelsk person ved navn Bileam interessant nok skibe fra Kittim i sit „fyndige udsagn“. (4 Mosebog 24:15, 24) De cypriotiske skibe var tydeligvis meget velkendte i Mellemøsten. Hvordan var disse skibe?

      Handelsskibe

      Mange lermodeller af skibe og både er blevet fundet i gravkamre i oldtidsbyen Amathus på Cypern. Disse fund giver værdifulde oplysninger om de forskellige bådtyper fra Cypern, og nogle af dem er udstillet på museer.

      Modellerne viser at de første skibe øjensynlig blev brugt i fredeligt øjemed, nemlig til handel. De små fartøjer var sædvanligvis bemandet med 20 roere. Skibenes brede, dybe skrog var beregnet til at fragte gods og passagerer på korte ture langs Cyperns kyst. Plinius den Ældre nævner at cyprioterne byggede et lille, let skib der blev fremdrevet med årer, og som kunne laste op til 90 tons.

      Så var der de større handelsskibe, som for eksempel det man fandt ud for Tyrkiets kyst. Nogle kunne rumme en last på 450 tons. De store skibe kunne være bemandet med op til 50 roere, 25 på hver side, og have en længde på 30 meter og en mast på over 10 meter.

      Krigsskibe fra „Kittim“ i en bibelprofeti

      Det var Jehovas ånd der stod bag denne udtalelse: „Der kommer skibe fra Kittims kyst, og de skal kue Assyrien.“ (4 Mosebog 24:2, 24) Gik denne profeti i opfyldelse? Hvilken rolle spillede fartøjer fra Cypern i den forbindelse? De omtalte „skibe fra Kittims kyst“ var ikke fredelige handelsfartøjer der besejlede Middelhavet, men krigsskibe der spredte død og ødelæggelse.

      Krigsførelsens udvikling førte til hurtigere og mere slagkraftige fartøjer. De tidligste cypriotiske krigsskibe lignede sandsynligvis det der er afbildet på et maleri man har fundet i Amathus. Maleriet skildrer et langt, slankt skib hvis agterstavn runder opad og indad, ligesom på et fønikisk krigsskib. Skibet har en vædder og runde skjolde på begge sider af agterstavnen og mod forstavnen.

  • „Skibe fra Kittim“ — fartøjer der besejlede havene
    Vagttårnet – 2007 | 15. oktober

    • Cyprioterne hjalp Alexander under belejringen af Tyrus (332 f.v.t.) og stillede en flåde på 120 skibe til hans rådighed. Flådestyrker under anførsel af tre cypriotiske konger sluttede sig til Alexander og deltog i belejringen af Tyrus, som varede syv måneder. Tyrus faldt, sådan som Bibelen havde forudsagt. (Ezekiel 26:3, 4; Zakarias 9:3, 4) Som udtryk for sin taknemmelighed gav Alexander de cypriotiske konger særlige magtbeføjelser.

      En bemærkelsesværdig opfyldelse

      Historikeren Strabon fra det første århundrede fortæller at Alexander den Store bestilte skibe fra Cypern og Fønikien til sit felttog mod Arabien. Disse skibe var ikke alene lette, men også nemme at skille ad, så de nåede frem til Thapsacus (Tifsa) i det nordlige Syrien i løbet af blot syv dage. (1 Kongebog 4:24) Derfra kunne skibene sejle til Babylon.