-
Kunsten at tale sammenVågn op! – 1995 | 8. april
-
-
Elaine mener at hendes problem er generthed. Hun fortæller: „I min familie talte man ikke fortroligt med hinanden. Min far var meget truende i sin opførsel. Da jeg blev ældre følte jeg derfor ikke at jeg havde noget værdifuldt at sige andre.“ Ja, generthed kan skabe så store hindringer at lysten til at samtale forsvinder, og man lukker sig inde bag tavshedens mure!
„Det irriterer mig meget,“ siger John, en kristen ældste der indrømmer at han har problemer med ringe selvagtelse. „Hvis man giver efter for sin generthed, isolerer man sig selv. Selv om der er i snesevis af mennesker i et lokale, viger man tilbage for at tale med nogen af dem, og det er noget man selv må betale prisen for.“
-
-
Kunsten at tale sammenVågn op! – 1995 | 8. april
-
-
’Hvad skal jeg sige?’
’Hvad skal jeg tale om?’ ’Jeg ved ikke rigtig noget.’ ’Der er ingen der har lyst til at høre hvad jeg har at sige.’ Sådan tænker du måske, men det passer nok ikke i virkeligheden. Du véd mere end du selv er klar over. Noget af den viden vil sikkert interessere andre. For eksempel har du måske for nylig været ude at rejse. Andre vil sikkert gerne vide hvad der var anderledes ved det sted du besøgte.
Desuden kan og bør du forøge din almenviden ved at læse om forskellige emner. Det er en god vane hver dag at give sig tid til at læse. Jehovas Vidners publikationer indeholder både bibelske oplysninger og emner af almen interesse. Dine muligheder for at dele din viden med andre stiger i takt med den indsats du gør for at lære noget nyt. Et eksempel på dette er brochuren Undersøg daglig Skrifterne, som bruges af Jehovas vidner. Den kan hver dag give dig noget nyt at tænke over, noget som du kan bruge i dine samtaler med andre.
At man er med i en samtale betyder ikke at man skal snakke hele tiden. Begge parter bør udtrykke hvad de tænker og mener. Man skal give den anden mulighed for også at komme til orde. Hvis han er tavs kunne du måske få liv i samtalen ved at stille passende spørgsmål. Lad os antage at du taler med en ældre mand. I det tilfælde kunne du spørge ham lidt ud om hvad han har oplevet i livet, og hvilke tanker han har gjort sig om de omskiftelser der er sket i verden og i familielivet siden han var ung. Samtidig med at du lærer nye ting vil du sikkert synes at det er interessant at lytte til ham.
Vær en opmærksom tilhører
En samtale bliver mere udbytterig hvis begge parter lytter godt efter. Den måde hvorpå man lytter til andre kan være til støtte for dem som slæber rundt på tunge ’byrder’ og som har behov for hjælp. En mand følte sig tilovers, havde det elendigt og ringede derfor til en ven for at få hjælp. Selv om det var et meget ubelejligt tidspunkt for hans ven, lyttede han — i hele to timer! Manden ser nu tilbage på denne samtale som et vendepunkt i sit liv. Hvad var det ved samtalen der gav en sådan effekt? „Jeg hørte bare godt efter,“ forklarer den omsorgsfulde ven. „Jeg kan ikke huske at jeg sagde nogen særlige visdomsord. Jeg brugte bare de rigtige spørgsmål: ’Hvorfor føler du det på den måde?’ ’Hvorfor bekymrer det dig?’ ’Hvad tror du vil hjælpe?’ Da han svarede på mine spørgsmål besvarede han faktisk sine egne!“
Børn sætter stor pris på forældre som tager sig tid til at tale med dem. En teenager som hedder Scott siger: „Det er skønt når ens forældre kommer og spørger om der er noget der trykker én. Det har min far gjort her på det sidste, og det er en hjælp, for visse ting kan man bare ikke klare alene.“
En mand giver dette råd: „Man må skabe en atmosfære der giver ens børn lyst til at tale med én.“ Han bruger tid til regelmæssigt at være sammen med hvert enkelt af sine fire børn, for han er af den mening at hvis de unge skal udvikle en harmonisk personlighed, er det vigtigt at forældrene lytter forstående og opmærksomt til dem. Derfor lyder hans opfordring at man skal være parat til at lytte når et barn gerne vil snakke. Han siger: „Ligemeget hvor træt og bebyrdet man måtte være, må man aldrig afvise dem og derved kvæle deres lyst til at snakke! Lyt til dem.“
Andre reagerer positivt på oprigtig interesse
Mange har behov for sympati for at kunne åbne sig for andre i en samtale og udtrykke hvad de føler. En ung mand siger beklagende: „Jeg har behov for nogen at tale med, men hvem skal jeg gå til? Jeg har ikke let ved at tale med andre. Jeg har brug for nogen som vil interessere sig for min situation!“ En ægte, oprigtig interesse vil skabe en tillidsvækkende og tryg atmosfære hvor det er lettere at tale og åbne sit hjerte for en anden.
En mand fortæller: „For en række år siden prøvede jeg at tale med en ven om nogle familieproblemer som jeg havde vanskeligt ved at klare. Alt hvad han sagde, var: ’Stram dig an og tag hvad der kommer; vis dig som en mand, så skal alt nok ordne sig.’ Der var ingen dialog eller samtale, og det var bestemt ikke til nogen hjælp. Det fik mig faktisk til igen at blive indelukket. Helt anderledes var det da jeg senere talte med en af Jehovas Vidners ældste. Jeg kunne se på hans øjne, ansigtsudtryk og venlige måde at være på, at han var forstående. Han var oprigtigt interesseret, og derfor begyndte jeg at tale frit fra leveren. Han sagde: ’Vi vil gøre alt hvad vi kan for at støtte dig i din situation.’ Over for den slags mennesker kan man ikke andet end reagere positivt!“
Kunne flere af os ’udvide’ og involvere andre i meningsfyldte samtaler? Når vi ser en som er ladt uden for en gruppe, for genert til at deltage, prøver vi så at inddrage vedkommende i vores samtale? John, som blev nævnt tidligere, siger: „Fordi jeg af egen erfaring ved hvordan det føles, kan jeg sætte mig i vedkommendes sted, og jeg føler med ham!“ Han tilføjer: „Det er vigtigt at man henvender sig til vedkommende og får ham inddraget i samtalen. Man kan endda bede en stille bøn i den forbindelse.“
Dan siger om en af sine venner: „Roy manglede i så høj grad tro på sine egne evner til at føre en samtale at han altid trådte et par skridt tilbage når en gruppe samlede sig. Når dét skete, stillede jeg ham spørgsmålet: ’Roy, hvad var det du sagde om det eller det?’ Så begyndte han at sige noget. Det førte til at andre fik øje på en ukendt side af ham.“ Dan siger tilskyndende: „Giv ikke op når en anden har problemer med at snakke eller er svær at slå et ord af. Tænk ved dig selv at der inden i ham findes en tiltalende person som gerne vil tale. Bliv ved med at arbejde på at få ham til at udtale sig.“
Det vil gavne én selv at opdyrke kærlig og oprigtig interesse for andre — også hvis man har problemer med generthed. John fandt ud af at det hjalp ham til at overvinde sin tilbøjelighed til at isolere sig. Han forklarer: „Kærligheden . . . søger ikke sine egne interesser.“ (1 Korinther 13:4, 5) „For at efterleve dette må man interessere sig for andres situation og spørge til dem. Det hjælper ikke at give efter for sin utilstrækkelighed. Med bønnens hjælp kan man overvinde sin tilbøjelighed.“ Han tilføjer: „Man bliver rigt belønnet hvis man gør det. Man føler sig opbygget når man ser hvordan andre reagerer positivt og når man oplever deres begejstring. Det skulle anspore os til som noget helt naturligt at nærme os generte personer og give os i snak med dem.“
-
-
Kunsten at tale sammenVågn op! – 1995 | 8. april
-
-
Hvad hjalp Elaine? Efter at hun havde fået nøjagtig kundskab om Bibelen opdagede hun at hun havde noget som var værd at tale med andre om. Hun siger: „Når jeg vender opmærksomheden bort fra mig selv og taler om åndelige emner, føler jeg mig bedre tilpas ved at tale med andre. Det hjælper også at læse det bibelske læsestof som vi modtager regelmæssigt. Når jeg hele tiden holder mig ajour, har jeg noget nyt og aktuelt at fortælle om, og jeg kan derfor lettere tale med andre.“
-