Af en anden rapport fremgår det imidlertid at hos 11 ud af 42 tvillingepar som man sammenlignede, „vejede det barn som senere omkom ved vuggedød, over 300 gram mindre end sin overlevende broder eller søster“. Konklusionen var at det eneste der adskiller de børn der blev ramt af vuggedød fra de normale, var „en lavere gennemsnitsvægt og -højde ved fødselen, en forudgående forekomst af cyanose [blåfarvning af hud og slimhinder på grund af for lavt iltindhold i blodet] eller bleghed under søvnen, og periodisk kraftig nattesved“.

I en rapport om 16 tilfælde af vuggedød i England siger en gruppe læger: „Vuggedød indtræffer som regel i alderen fra 1 til 6 måneder og topper mellem 2. og 4. måned. . . . Andre faktorer som man tidligere har forbundet med vuggedød er at moderen har røget under graviditeten, var meget ung da barnet blev født eller at hun var ugift og havde en stor familie [og] en lav socialøkonomisk status.“ De tilføjer: „Vuggedøden rammer oftere drengebørn end pigebørn, og forekommer hyppigst i efterårs- og vintermånederne.“ Bernard Knight siger imidlertid advarende: „Det bør pointeres at vuggedød kan forekomme — og forekommer — i enhver familie uden hensyn til dens position i det sociale hierarki.“

Patologer forsøger at afdække mysteriet

Når et lille barn dør og årsagen ikke er åbenbar, vil ligsynsmanden som regel tilkalde en patolog der kan undersøge liget og foretage en obduktion. Derved forsøger man at finde den nøjagtige dødsårsag i håb om at undgå senere tilfælde. Hvad har patologerne fundet frem til ved undersøgelsen af vuggedød?

I årenes løb har man fulgt forskellige spor. På et tidspunkt mente man at vuggedød skyldtes at barnet var blevet kvalt i sengetøjet eller af at have ligget i en forkert stilling, men denne teori blev fejet af bordet da det blev bevist at spædbørn normalt kæmper sig ud af en stilling som rummer risiko for kvælning, og at sengetøj som regel er så luftigt at man kan trække vejret igennem det. Senere mente man at årsagen var brugen af sutteflasker og komælk, men også børn der ammes omkommer ved vuggedød. I lang tid skød man skylden på apnø, afbrydelser af åndedrættet, men nu er også dét stort set blevet forkastet som hovedårsag.

For nogle år siden var nogle patologer af den oprigtige mening „at en infektion i åndedrætsorganerne var den grundlæggende dødsårsag . . . Skønt det nu [i 1983] er en almindeligt udbredt opfattelse at infektionen ikke er den grundlæggende årsag men måske nok den udløsende faktor, er der ingen tvivl om at en mild betændelsestilstand i luftvejene forekommer i en stor del af tilfældene af vuggedød.“ — Sudden Death in Infancy.

Professor Knight konkluderer at „det nu synes åbenbart at der ikke findes en enkeltårsag til vuggedøden“. Men at „der er flere faktorer som optræder samtidig hos et givet barn på et givet tidspunkt og forårsager død. Vi kender nogle af disse faktorer, men ikke dem alle“. Detektivarbejdet fortsætter derfor, og man søger stadig efter nye spor. For nylig har man dog gjort en ny opdagelse.

En ændring i hæmoglobinet — årsag eller symptom?

Denne opdagelse blev beskrevet i The New England Journal of Medicine for den 30. april 1987. Det hed i artiklen: „Et vedvarende forhøjet niveau af fosterhæmoglobin (hæmoglobin F) hos spædbørn der omkommer ved vuggedød, kan tyde på en mangelfuld ilttilførsel til følsomme vævsområder.“a Efter fødselen erstattes fosterhæmoglobinet normalt af hæmoglobin A, som dannes af barnets eget legeme — det danner altså selv det iltbærende hæmoglobin, oplyste artiklen videre. Men hos et betydeligt antal af de børn som var omkommet ved vuggedød kunne man konstatere et unormalt højt niveau af fosterhæmoglobin, der binder ilten stærkere end hæmoglobin A. Hvilken konklusion drog lægerne af dette?

„Vi fortolker denne opdagelse sådan at de børn som senere omkommer ved vuggedød er kendetegnet af en udtalt forsinkelse af omstillingen fra hæmoglobin F til hæmoglobin A — et fænomen der måske afspejler en underliggende kronisk sygdom.“ Hvorfor opstår denne ’forsinkelse’? „Årsagen til det unormalt høje hæmoglobin F-indhold i blodet er uvis.“

Lægerne betragtede ikke dette som en årsag til vuggedød, men som en nyttig indikator hvormed man kunne udpege de børn som måske var særligt disponerede for vuggedød, „især dem der var over 50 uger, regnet fra undfangelsen“.

De læger som har stået bag denne undersøgelse har udtalt at „forskningsresultaterne inden for dette felt antyder en forbindelse mellem vuggedød og lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og langsom vækst, samt det at moderen har røget tobak“.

Dette sidste punkt er værd at mærke sig. Dr. Bernard Knight fra University of Wales i Cardiff har skrevet: „Man har påvist en ret nær forbindelse mellem rygning og vuggedød, skønt det igen er vanskeligt at afgøre hvorvidt der er tale om en direkte årsagssammenhæng eller det blot skyldes sociale faktorer.“ Han citerer imidlertid nogle afslørende statistiske tal. I en undersøgelse af 50.000 fødsler i byen Cardiff lå vuggedødsprocenten på 1,18 pr. 1000 levendefødte børn af kvinder som aldrig havde røget eller som var holdt op med det. Men blandt børn af kvinder som røg over 20 cigaretter om dagen lå tallet helt oppe på 5,62 pr. 1000 levendefødte børn — fem gange så mange!

Nogle mødre har spurgt om modermælk eventuelt kan beskytte spædbørn mod vuggedød. Dr. Bergman, en fremtrædende amerikansk forsker i vuggedød, har sagt: „Nu går jeg ind for amning, og af en lang række årsager mener jeg at det er det bedste; men jeg tror ikke at man bør antyde over for forældre som har mistet deres barn ved vuggedød at det stadig kunne være i live hvis blot moderen havde ammet det.“

Er der i betragtning af dette overhovedet noget forældre kan gøre for at afværge truslen om vuggedød? Kan vuggedøden på nogen måde forebygges?

[Fodnote]

Men selv nu da man ved så meget mere om emnet, siger dr. Smialek: „Skønt det nu er almindeligt accepteret at forældre intet kan gøre for at forudsige eller forhindre vuggedød, vækker det stadig forvirring og mistanke når et par spæde tvillinger dør samtidig.“

Hvorfor er tvillinger mon mere udsatte for at blive ramt af vuggedød? Patologen Bernard Knight svarer: „Tvillinger fødes ofte for tidligt og vejer i mange tilfælde mindre end normalt ved fødselen. Det er oftere nødvendigt at lade dem tilbringe den første del af deres liv i kuvøse. . . . På grund af alle disse faktorer er de mere udsatte for at blive ramt af vuggedød.“