Efterhånden som forholdene blev mere stabile, vendte brødrene og søstrene tilbage til resterne af deres hjem. De menigheder der var gået i opløsning under krigen, især i den krigshærgede østlige del af Sierra Leone, begyndte nu at blomstre op igen. I et område rapporterede specialpionererne: „Der kom 16 til vores første møde, 36 til det næste, 56 til det efterfølgende, og til mindehøjtiden nåede vi helt op på 77! Det var fantastisk!“ Der blev oprettet 9 menigheder, så der i alt var 24.

Da der var kommet gang i forkyndelsen igen, arrangerede Afdelingskontoret en kampagne hvor man i to måneder ville fokusere på at forkynde i områder der sjældent blev gennemgået. Forkynderne afsatte næsten 15.000 bøger og havde mange skønne oplevelser. Flere spurgte om ikke Jehovas Vidner ville oprette menigheder i nogle af byerne. Det endte med at der blev oprettet to nye menigheder. I en afsidesliggende landsby fandt brødrene to søstre der var flygtet under krigen og havde været afskåret fra kontakt med organisationen. Brødrene arrangerede med det samme møder i landsbyen, og der blev oprettet adskillige bibelstudier.

I 2009 fik Afdelingskontoret nys om at der i en landsby langt inde i Guineas skove befandt sig nogle mennesker der hævdede at de var Jehovas Vidner. Et par brødre blev sendt af sted for at undersøge sagen, og det viste sig at der havde været en ældre bror som var vendt tilbage til sin landsby efter at han var holdt op med at arbejde. Han havde studeret med en hel del mænd inden han døde. En af disse mænd fik tro på Jehova og begyndte at fortælle andre om Bibelen. Han afholdt også møder ved hjælp af den afdøde brors publikationer. I 20 år havde gruppen tilbedt Jehova inden en forkynder tilfældigt stødte på dem. Afdelingskontoret sendte straks nogle brødre der kunne støtte gruppen. I 2012 kom 172 af landsbyboerne til mindehøjtiden.