En tidlig søndag morgen i 1941 tog Zachaeus af sted for at overvære sit første møde hos Jehovas Vidner. Det betød at han måtte gå otte kilometer ned ad et stejlt bjerg. Da han ikke vidste hvornår mødet begyndte, kom han adskillige timer for tidligt. Zachaeus satte sig ned og ventede på at brødrene skulle komme. Efter at han havde overværet tre søndagsmøder i rigssalen, bad han den lokale anglikanske kirke om at fjerne hans navn fra medlemslisten.

Kampagne med offentlige møder

Ved det ugentlige tjenestemøde den 29. august 1945 drøftede man i Freetown menighed en ny kampagne som var blevet omtalt i Informant for december 1944 (i dag Tjenesten for Riget). Menighederne skulle invitere til og afholde fire offentlige møder i alle byer, små som store, i deres distrikt. Ved hvert af disse møder skulle en bror (på 18 år eller derover) som havde klaret sig godt på Den Teokratiske Skole, holde et foredrag på en time. Efter afholdelsen af de fire møder skulle brødrene oprette bibelstudiegrupper for at hjælpe de interesserede i hvert område.

Hvordan reagerede forkynderne på denne nye vejledning? I notatet fra tjenestemødet i Freetown står der:

Ordstyrer: „Hvordan synes I vi skal gribe den nye kampagne an?“

Første bror: „Vi kan ikke forvente at få de samme gode resultater som i Amerika. Folk her er anderledes.“

Anden bror: „Det er jeg enig i.“

Tredje bror: „Vi kan da i det mindste prøve.“

Fjerde bror: „Det vil helt sikkert blive svært.“

Femte bror: „Jamen vi skal da følge vejledningen fra Jehovas organisation.“

Sjette bror: „Men her i landet har vi alle odds imod os.“

Første søster: „Ikke desto mindre er vejledningen i Informant jo klar. Lad os prøve!“

Og det gjorde de. Fra Freetown ude ved kysten til Bo mod sydøst og Kabala på den nordlige højslette holdt brødrene møder i klasseværelser, i private hjem og på markedspladser. Denne aktivitet gav menigheden ny energi, og „Jehovas ord havde fortsat fremgang og udbredtes“. — Apg. 12:24.