Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • 1945-1990 ’Fører mange til retfærdighed’ — Dan. 12:3. (2. del)
    Jehovas Vidners Årbog 2014
    • I 1956 kom yderligere to missionærer, Charles og Reva Chappell, til Freetown. På vej til missionærhjemmet standsede de forbløffet op ved et stort skilt som annoncerede et bibelsk foredrag i Wilberforce Memorial Hall. „Taleren var C.N.D. Jones, en repræsentant for ’Jehovas Vidners kirke’,“ fortæller Charles.

      Jones, der hævdede at høre til de salvede, var leder af en udbrydergruppe som havde forladt menigheden i Freetown adskillige år tidligere. Hans gruppe påstod at de var „sande“ vidner for Jehova og kaldte missionærerne og de der var loyale over for organisationen, for bedragere og „Gilead-cowboys“.

      Sagen blev sat på spidsen da Jones og nogle af hans støtter blev udelukket. „Den bekendtgørelse var et chok for flere som foretrak at man var tolerant over for afvigerne,“ fortæller Charles. „Nogle få gav offentligt udtryk for deres utilfredshed. De og andre fortsatte med at komme sammen med oprørerne, og de forsøgte at afbryde møderne og lægge hindringer i vejen for tjenesten. De utilfredse sad sammen ved møderne i den del af salen som blev kaldt ’afvigerrækken’. Med tiden forlod de fleste af dem sandheden, men nogle genvandt deres åndelige ligevægt og blev flittige forkyndere.“

  • 1945-1990 ’Fører mange til retfærdighed’ — Dan. 12:3. (2. del)
    Jehovas Vidners Årbog 2014
    • Undervisning af kissi-stammen

      Kort efter bror Arnotts besøg fik Charles Chappell et brev fra en bror i nabolandet Liberia. Broren ville gerne have at der blev forkyndt for hans stammefæller i Sierra Leone. Han hørte til kissi-stammen, som boede i de skovklædte bakker og dale der hvor Sierra Leone, Liberia og Guinea grænser op til hinanden. Det så ud til at mange kissi-talende gerne ville lære Bibelen at kende.

      Eftersom de fleste af dem hverken kunne læse eller skrive, blev der oprettet læseklasser i Koindu hvor der blev undervist i Bibelens grundsandheder. Klasserne tiltrak i hundredvis af elever. „Snart havde gruppen 5, så 10, så 15 og så 20 nye forkyndere,“ fortæller Charles. „Folk kom så hurtigt i sandheden at jeg tvivlede på om de nu også var oprigtige forkyndere. Men jeg tog fejl. De fleste af dem var ikke blot trofaste, men også nidkære!“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del