Jeg forkynder for døve

Jeg ville meget gerne dele Bibelens sandheder med andre døve, og den bedste måde at gøre det på var ved hjælp af tegnsprog. Jeg lagde ud med at forkynde for de døve der boede i min hjemby.

Kort efter flyttede jeg til Tampere, der er en stor industriby. Jeg ledte efter døve ved at gå fra dør til dør og spørge beboerne om de kendte nogle døve i området. Jeg startede flere bibelstudier på den her måde, og efter bare et par år var der mere end ti døve forkyndere i Tampere.

I 1965 mødte jeg en dejlig søster der hed Maire, og året efter blev vi gift. Maire var hurtig til at lære tegnsprog, og i de fem årtier som vi tjente Jehova sammen, var hun en flittig og loyal støtte.

To år efter at vi var blevet gift, fik vi vores søn, Marko, som er hørende. Derhjemme lærte han finsk, som blev hans modersmål, og finsk tegnsprog. Marko blev døbt da han var 13.

Med tiden var der mange nye der sluttede sig til tegnsprogsgruppen i Tampere. Derfor flyttede vi i 1974 til Turku, hvor der ikke var nogen døve Jehovas Vidner. Igen ledte vi efter døve ved at gå fra dør til dør og spørge os for. I løbet af den tid vi boede i Turku, blev 12 af dem jeg studerede med, døbt.

Organisationen hjælper de døve

I 1997 blev der på Afdelingskontoret i Finland oprettet et team der skulle oversætte til tegnsprog. Fordi Maire og jeg boede lige i nærheden, fik vi mulighed for at hjælpe til med oversættelsesarbejdet, og det gør jeg stadig fra tid til anden. Vi var så heldige at komme til at arbejde sammen med vores søn, Marko. Senere blev han og hans hustru, Kirsi, brugt til at oplære teams der oversætter til tegnsprog i andre lande.

Afdelingskontoret har også organiseret kurser for at hjælpe hørende forkyndere til at lære tegnsprog. Kurserne har gjort en stor forskel. Mange har sluttet sig til tegnsprogsdistriktet, støttet forkyndelsesarbejdet og hjulpet til med opgaver i menigheden.

Jeg brænder stadig for at hjælpe de døve

I 2004 var Maire og jeg med til at oprette den første finske tegnsprogsmenighed i Helsinki. I løbet af bare tre år blev det til en stærk og tjenesteglad menighed med mange pionerer.

Igen begyndte vi at overveje om vi skulle flytte til et sted med større behov. Så i 2008 flyttede vi hen i nærheden af Tampere og blev igen en del af den tegnsprogsgruppe vi havde forladt 34 år tidligere. Et år senere blev gruppen til en menighed, og nu var der to tegnsprogsmenigheder i Finland.