-
’Jehova har ladet sit ansigt lyse mod dem’Vagttårnet – 2009 | 15. august
-
-
„Et møde på mit eget sprog!“
Foruden at udgive publikationer på tegnsprog har Jehovas Vidner oprettet menigheder hvor møderne udelukkende afholdes på tegnsprog. I øjeblikket er der over 1100 tegnsprogsmenigheder i hele verden. Her undervises døve på deres eget sprog, og Bibelens sandheder fremholdes sådan som en døv person tænker — nemlig på hans eget sprog. De fremholdes på en måde der viser respekt for hans kultur og livserfaring.
Har det været til gavn at oprette tegnsprogsmenigheder? Ja, det viser eksemplet med Cyril, der blev døbt som et af Jehovas Vidner i 1955. Han studerede i årevis de skrevne publikationer efter bedste evne og kom trofast til de kristne møder. Somme tider var der tolke til stede, og somme tider var der ikke. Når der ikke var nogen, støttede han sig til forkyndere der kærligt forsøgte at hjælpe ham ved at tage notater af det der blev sagt fra podiet. Først i 1989, da han havde været et Jehovas vidne i cirka 34 år, blev den første tegnsprogsmenighed oprettet i USA, i New York. Hvordan havde Cyril det da han blev tilsluttet denne menighed? „Det var som at komme ud af skoven, ud af en mørk tunnel og ud i lyset. Et møde på mit eget sprog!“
I Jehovas Vidners tegnsprogsmenigheder kan døve samles regelmæssigt for at lære om Gud og tilbede ham. Her kan Guds tjenere glæde sig over samværet. I en verden hvor døve ofte er sprogligt og socialt isolerede, er disse menigheder oaser hvad angår kommunikation og samvær. Her kan døve lære, vokse åndeligt og virkelig blive brugt i Jehovas tjeneste. Mange døve Jehovas Vidner har været i stand til at tjene som heltidsforkyndere. Nogle er flyttet til andre lande for at hjælpe døve til at lære Jehova at kende. Kristne mænd der er døve, lærer at undervise, organisere og virke som hyrder, og mange er derfor kvalificerede til at påtage sig ansvarsopgaver i menigheden.
I USA er der nu over 100 tegnsprogsmenigheder og omkring 80 tegnsprogsgrupper. I Brasilien er der cirka 300 tegnsprogsmenigheder og over 400 grupper. Der er næsten 300 tegnsprogsmenigheder i Mexico. Rusland har over 30 tegnsprogsmenigheder og 113 grupper. Dette er blot nogle få eksempler på den vækst der finder sted i hele verden.a
-
-
’Jehova har ladet sit ansigt lyse mod dem’Vagttårnet – 2009 | 15. august
-
-
[Illustrationer på side 24, 25]
I hele verden er der over 1100 tegnsprogsmenigheder
-