MENNESKET har over 30 muskler i ansigtet. Hele 14 muskler må samarbejde blot for at vi kan smile! Hvordan ville dine samtaler mon være hvis du ikke havde disse muskler? Tiltalende? Næppe. Men for dem der er døve, udretter ansigtsmusklerne langt mere end at sætte krydderi på en samtale. Kombineret med gestus er de med til at formidle tanker og begreber. Mange har undret sig over hvordan døve gennem tegnsprog kan udtrykke selv komplicerede tanker uden at den mindste nuance går tabt.

At se er at høre

Der er mange forkerte opfattelser angående døve og tegnsprog. Lad os se hvordan det virkelig forholder sig. Døve kan godt køre bil. De har meget svært ved at mundaflæse. Tegnsprog har intet tilfælles med braille (blindeskrift), og det er heller ikke bare pantomime. Der findes ikke ét universelt tegnsprog. Døve har endda regionale dialekter når de bruger tegnsprog.

Kan døve læse? Nogle læser godt, men langt de fleste døve har svært ved at læse. Hvordan kan det være? Det skyldes at det der står på den trykte side, har rod i det talte sprog. Tænk på hvordan et barn der kan høre, lærer et sprog. Fra det øjeblik barnet fødes, er det omgivet af mennesker der taler det lokale sprog. I løbet af kort tid kan det kæde nogle ord sammen og danne sætninger. Det kommer helt af sig selv, ganske enkelt fordi barnet hører sproget blive talt. Når hørende børn begynder at læse, er det derfor kun et spørgsmål om at lære at de sorte bogstaver på siden svarer til de lyde og ord de kender i forvejen.

Forestil dig nu at du er i et fremmed land og befinder dig i et lydtæt rum lavet af glas. Du har aldrig hørt nogen tale det lokale sprog. Hver dag kommer de lokale hen og forsøger at tale til dig gennem glasset. Du kan ikke høre hvad de siger. Du kan bare se at deres læber bevæger sig. Da det går op for dem at du ikke forstår dem, skriver de de samme ord på et stykke papir og viser dig gennem glasset hvad de har skrevet. De mener at dét må du kunne forstå. Men ville du kunne det? Nej, det ville være så godt som umuligt for dig at kommunikere i den situation. Hvorfor? Fordi den skrevne tekst repræsenterer et sprog du aldrig har hørt nogen tale. Det er præcis den situation de fleste døve befinder sig i.

For døve er tegnsprog en perfekt måde at kommunikere på. De der bruger tegnsprog, udtrykker begreber ved hjælp af tegn. Deres bevægelser og ansigtsudtryk følger tegnsprogets grammatiske regler. Derved opstår et visuelt sprog som gør det muligt at formidle oplysninger til øjnene.

Der ligger en betydning i så godt som hver eneste bevægelse en døv gør med sine hænder, sin krop og sit ansigt når han taler tegnsprog. Formålet med ansigtsudtrykkene er ikke bare at forstærke den dramatiske virkning. De er en integreret del af tegnsprogets grammatik. Et eksempel: At stille et spørgsmål med hævede øjenbryn kan markere at det enten er et retorisk spørgsmål eller et der kan besvares med ja eller nej. Hvis øjenbrynene er rynkede, kan det markere at spørgsmålet begynder med hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor eller hvordan. Visse mundbevægelser kan vise noget om en genstands størrelse eller en handlings intensitet. Den måde hvorpå en døv bevæger hovedet, løfter skuldrene, bevæger kinderne og blinker med øjnene, føjer små betydningsnuancer til den tanke der udtrykkes.

Alle disse elementer er med til at skabe et sprogligt festmåltid for øjnene. Ved hjælp af denne omfattende udtryksform kan døve der behersker tegnsprog, udtrykke enhver tanke — fra poetisk til teknisk, fra romantisk til humoristisk, fra konkret til abstrakt.