Hindiordet sikh betyder „discipel“. Sikherne er disciple af deres grundlægger, guru Nānak, og følger de ti guruers (Nānak og hans ni efterfølgeres) lære som er nedskrevet i sikhismens hellige bog, Guru Granth Sahib. Religionen blev grundlagt i begyndelsen af det 16. århundrede, da guru Nānak forsøgte at tage det bedste af hinduismen og islam og deraf danne en samlingsreligion.

Den sidste guru, Gobind Singh (1666-1708), grundlagde et sikh-broderskab kaldet Khalsa, hvis medlemmer bærer det der betegnes som de fem K’er, nemlig: kesh, uklippet hår, der symboliserer åndelighed; kangha, en kam i håret, der symboliserer orden og disciplin; kirpan, en daggert, der betegner værdighed, mod og selvopofrelse; kara, en stålring om håndleddet, hvilket symboliserer enhed med Gud; kachh, shorts under lændeklæde eller bukser som tegn på beskedenhed og symbol på at man moralsk lægger bånd på sig selv. — Se The Encyclopedia of World Faiths, side 269.