[Ramme/illustrationer på side 100, 101]

Sikhismen — en reformreligion

Sikhismen, der symboliseres ved tre sværd og en cirkel, tæller over 17 millioner tilhængere, hvoraf de fleste bor i Punjab. Deres helligdom, Det Gyldne Tempel, ligger midt i en kunstig sø i den hellige by Amritsar. Mændene er lette at kende på deres blå, hvide eller sorte turbaner, som religionen kræver at de skal gå med. Desuden lader de håret vokse.

Hindiordet sikh betyder „discipel“. Sikherne er disciple af deres grundlægger, guru Nānak, og følger de ti guruers (Nānak og hans ni efterfølgeres) lære som er nedskrevet i sikhismens hellige bog, Guru Granth Sahib. Religionen blev grundlagt i begyndelsen af det 16. århundrede, da guru Nānak forsøgte at tage det bedste af hinduismen og islam og deraf danne en samlingsreligion.

Den sidste guru, Gobind Singh (1666-1708), grundlagde et sikh-broderskab kaldet Khalsa, hvis medlemmer bærer det der betegnes som de fem K’er, nemlig: kesh, uklippet hår, der symboliserer åndelighed; kangha, en kam i håret, der symboliserer orden og disciplin; kirpan, en daggert, der betegner værdighed, mod og selvopofrelse; kara, en stålring om håndleddet, hvilket symboliserer enhed med Gud; kachh, shorts under lændeklæde eller bukser som tegn på beskedenhed og symbol på at man moralsk lægger bånd på sig selv. — Se The Encyclopedia of World Faiths, side 269.

[Illustrationer]

Den blå turban betegner et sind så åbent som himmelen, uden plads for fordom

Den hvide turban betyder at man er et helligt menneske som fører et mønsterværdigt liv

Den sorte turban er en påmindelse om den britiske forfølgelse af sikherne i 1919

Andre farver afspejler personlig smag