Da Jakob på sit dødsleje velsignede sine sønner, henviste han misbilligende til Simeons og Levis voldelige optræden over for Sikems indbyggere mange år tidligere idet han sagde: „Voldsredskaber er deres mordvåben. I deres fortrolige kreds skal du ikke gå ind, du min sjæl! Med deres menighed skal du ikke forenes, du mit sind! For i deres vrede dræbte de mænd, og i deres egenrådighed overskar de oksers haser. Forbandet være deres vrede, for den er grusom, og deres raseri, for det farer hårdt frem. Lad mig dele dem i Jakob og lad mig sprede dem i Israel.“ (1Mo 49:5-7) Derved gjorde Jakob det af med enhver forhåbning som Simeon måtte have næret om at få den førstefødselsret som hans ældre broder, Ruben, havde forspildt. Simeon fik seks sønner, heraf én med en kana’anæisk kvinde. Som Jakob havde forudsagt, kom Simeons og Levis stammeområder ikke til at ligge ved siden af hinanden; de to blev ’spredt’, ikke alene fra hinanden, men også internt, for Simeons arvelod kom til at bestå af spredte enklavebyer i Judas område. — 1Mo 46:10; 2Mo 6:15; 1Kr 4:24; Jos 19:1.

Da stammerne fik tildelt deres områder i det forjættede land, blev der uden tvivl taget hensyn til at Simeons stamme var blevet stærkt reduceret. Stammen fik ikke et selvstændigt, sammenhængende område, men nogle byer der lå indesluttet i Judas område. Derved opfyldtes den profeti Jakob havde udtalt på sit dødsleje over 200 år tidligere. (4Mo 34:16-20; Jos 19:1-9; jf. 1Mo 49:5-7.) Simeon hjalp Juda med at fravriste kana’anæerne dette område. (Dom 1:1-3, 17) I Simeons arvelod blev der også udvalgt enklavebyer til Levis stamme. — Jos 21:4, 9, 10; 1Kr 6:64, 65.