Singapore træder på religionsfriheden

DEN 24. februar 1995 gennemførte politiet i byen Singapore en razzia i fire hjem. I alt 69 personer blev arresteret, deriblandt en 71-årig kvinde og to 15-årige piger.a Havde de gjort sig skyldige i kriminalitet eller undergravende virksomhed? Nej. Ikke en eneste af dem havde gjort noget der på nogen måde kunne betragtes som farligt, umoralsk eller samfundsskadeligt. De udgjorde ikke nogen fare for Singapores indbyggere, hverken for deres moralske værdier, deres sikkerhed eller deres velfærd. Efter ransagningen i de fire hjem tog politiet ikke desto mindre 69 mennesker der havde været forsamlet for at studere Bibelen og glæde sig over et selskabeligt samvær, med på politistationen. Her blev de tilbageholdt natten over. De fik taget fingeraftryk og blev forhørt og fotograferet. De blev behandlet som gemene forbrydere. I al denne tid — helt op til 18 timer under dårlige forhold — nægtede man dem adgang til en advokat og man forbød dem at ringe til deres familie for at fortælle hvor de var. Man kan kun gisne om hvilken virkning en sådan summarisk behandling har haft på disse fredelige og lovlydige borgere.

Det minder nærmest om tilstandene i den mørke tid i Nazityskland og den kommunistiske periode i Sovjetunionen og i Østeuropa. Den der tilfældigt besøger Singapore drømmer sikkert ikke om at noget sådant foregår i denne renskurede og velhavende moderne bystat. Singapore har skabt sig et ry som noget af et mirakel hvad økonomisk og social fremgang angår. Bystaten hævder at være et demokrati med en grundlov der garanterer sine borgere grundlæggende menneskerettigheder, deriblandt ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed.

De der blev arresteret i februar blev ikke desto mindre anholdt fordi de var Jehovas vidner og fordi de var forsamlet for at studere Bibelen og glæde sig over et kristent fællesskab. De blev anklaget for at „have overværet et møde i et ulovligt samfund“.

Faktisk er Jehovas Vidner siden 1972 blevet nægtet juridisk anerkendelse i Singapore. Dette år blev menigheden i Singapore slettet af det officielle register, og de publikationer, deriblandt bibler, som udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab blev forbudt. Man fik ikke tilladelse til at anfægte de forudsætninger der lå til grund for denne afgørelse. For nylig blev lovligheden af denne officielle diskrimination anfægtet ved en domstol i Singapore, i forbindelse med at fire Jehovas vidner i februar 1994 blev dømt for at have været i besiddelse af forbudte bibelske publikationer. Appelretssagen fandt sted i august 1994 og blev summarisk afvist. Retspræsidenten ved højesteret, Yong Pung How, fremsatte den følgende måned sin vurdering. Han gjorde gældende at loven om religionsfrihed ikke var blevet overtrådt og at straffene var berettigede fordi Jehovas vidner udgør en trussel mod landets sikkerhed, da de ikke ønsker at udføre militærtjeneste. Den 17. februar 1995 søgte de fire Jehovas vidner at appellere dommen til Singapores appeldomstol. Anmodningen blev afvist.

Denne sidste dom fik en del omtale i den regeringskontrollerede presse i Singapore. Dommen og den deraf følgende omtale bebudede hvad der var i vente. En uge efter blev de 69 Jehovas vidner arresteret. Anklagerne mod fire af disse — statsborgere i England, Frankrig og Luxembourg — blev senere frafaldet. Men selv for disse var det en forfærdende oplevelse. En mand havde boet og arbejdet i Singapore i mange år sammen med sin hustru. De mistede nu deres arbejde og blev sagt op det sted hvor de boede til leje og var derfor tvunget til at sige farvel til mange nære venner.

De øvrige 63 voksne blev anklaget for at tilhøre et forbudt trossamfund, og nogle blev også anklaget for at have været i besiddelse af forbudte publikationer. De risikerer op til tre års fængsel eller en bøde på over 10.000 kroner eller begge dele. De to 15-årige piger blev bragt for en børnedomstol.