„Pionertjenesten giver mit liv mål og mening,“ fortæller Loli efter 14 år i denne tjeneste. „Som ugift søster har jeg et travlt og aktivt liv, og det hjælper mig til at undgå ensomhed. Jeg føler stor tilfredshed når dagen er gået fordi jeg kan se at min forkyndelse virkelig hjælper folk. Det fylder mig med glæde.“

Mange søstre har lært et nyt sprog og har udvidet deres tjeneste ved at forkynde for folk fra andre lande. „I den by hvor jeg bor, er der tusindvis af udlændinge,“ fortæller Ana, der blev nævnt tidligere. Hun glæder sig over at forkynde for fransktalende. „At lære et sprog som jeg kan bruge til at kommunikere med mange af dem på, har åbnet helt nye muligheder for mig og har gjort min forkyndelse utrolig interessant.“

Når man er ugift, har man ofte færre forpligtelser, og det har nogle udnyttet ved at rejse ud hvor behovet for forkyndere er større. „Jeg er helt overbevist om at jo mere man gør i Jehovas tjeneste, jo lettere er det at få nære venner og føle sig elsket,“ siger Lidiana, en enlig søster midt i trediverne som har tjent i forskellige lande hvor der er et stort behov. „Jeg har fået mange nære venner med forskellig nationalitet og baggrund, og disse venskaber har beriget mit liv.“

„Uanset hvor jeg kommer hen, søger jeg efter virkelige venner i menigheden som vil elske mig og bakke mig op hvis jeg føler mig trist til mode,“ fortæller Loli. „For at gøre sådanne venskaber stærkere bestræber jeg mig for at vise andre kærlighed og interesse. Jeg har tjent i otte forskellige menigheder, og jeg har altid fundet sande venner. Ofte er det ikke søstre på min egen alder — nogle gange er de bedstemødre eller teenagere.“

„Jeg har et tilfredsstillende liv der er baseret på mit forhold til Jehova og min tjeneste for ham,“ bemærker Lidiana. „Jeg kender ægtepar der er lykkelige, og andre der er ulykkelige. Den kendsgerning overbeviser mig om at min lykke ikke afhænger af om jeg på et tidspunkt bliver gift eller ej.“

„Jeg nyder det jeg har, og drømmer ikke om det jeg ikke har,“ siger Carmen, en ugift søster i fyrrerne.

„Hemmeligheden ved at være lykkelig er nok at man er i stand til at glæde sig over de positive sider ved enhver situation man befinder sig i,“ siger Ester, som er en ugift søster midt i trediverne. „Jeg er overbevist om at uanset om jeg bliver gift eller ej, så vil Jehova ikke forholde mig noget godt hvis jeg sætter Rigets interesser først,“ udtaler Carmen. (Sl. 84:11) „Mit liv har måske ikke formet sig præcis sådan som jeg havde tænkt mig, men jeg er glad, og det vil jeg blive ved med at være.“