Slaveri findes den dag i dag

SLAVERI. Selve ordet fremmaner rædselsvækkende billeder af grusomhed og undertrykkelse, men efter manges opfattelse er det noget der hører fortiden til. Nogle tænker for eksempel på forgangne århundreders slaveskibe — knirkende træskibe med lastrum pakket med forskræmte mennesker stuvet sammen i snavs og elendighed.

Naturligvis sejler den slags slaveskibe ikke længere på verdenshavene, og vore dages internationale overenskomster erklærer en sådan form for slaveri ulovlig. Alligevel lever slaveriet stadig i bedste velgående. Menneskerettighedsorganisationen Anti-Slavery International har beregnet at 200 millioner mennesker stadig lever under en eller anden form for slaveri. De arbejder under betingelser der muligvis er værre end dem slaverne fra tidligere århundreder måtte udholde. Nogle analytikere er faktisk nået til den konklusion at „der er flere slaver i dag end på noget andet tidspunkt i historien“.

Beretningerne om disse nutidige slaver er hjerteskærende. Kanji, der kun er ti år gammel, vogter hver dag kvæg for strenge herrer som jævnlig slår ham.a „Hvis jeg er heldig, finder jeg et stykke gammelt brød, ellers må jeg klare mig en hel dag uden mad,“ siger han. „Jeg har aldrig fået penge for det jeg laver, for jeg er slave, og de ejer mig. . . . Børn på min alder plejer at lege med andre børn. Jeg ville ønske jeg var død i stedet for at leve det her møgliv.“

Mange af vore dages slaver er kvinder eller børn ligesom Kanji. De slider under tvang som sukkerrørsarbejdere, tæppevævere, vejarbejdere eller endog som prostituerede. Og det sker at de bliver solgt for så lidt som 10 dollars. Nogle børn sælges endda som slaver af deres egne forældre for at disse kan komme ud af en bundløs gæld.

Er du oprørt over sådanne rapporter? Så er du ikke ene om det. I sin bog Disposable People skriver Kevin Bales: „Slaveri er dybt forkasteligt. Man stjæler ikke blot nogens arbejdskraft; man stjæler et helt liv.“ I betragtning af menneskers umenneskelighed mod hinanden, hvilket grundlag har vi så for at tro at slaveriet nogen sinde vil ophøre? Det er et spørgsmål som også berører dig — måske mere end du umiddelbart tror.

Som vi skal se, antager slaveriet mange forskellige former, og nogle af dem er vi alle berørt af. Hver enkelt af os har derfor brug for at vide om ægte frihed nogen sinde vil blive en realitet. Men lad os først ganske kort se på hvordan handelen med mennesker er foregået op gennem historien.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 3]

Fattige kvinder og børn har længe været ofre for slavehandel

[Kildeangivelser]

Foto øverst: UN PHOTO 148000/Jean Pierre Laffont

U.S. National Archives photo

Den lange kamp mod slaveriet

„Ak ja. Hvor slaveri dog altid er noget ondt.“ — Euripides, græsk dramatiker fra det 5. århundrede f.v.t.

SLAVERIET har en lang og ofte hæslig historie. Lige siden de tidligste civilisationer opstod i Ægypten og Mesopotamien, har mægtige nationer gjort deres svagere naboer til slaver. Det har været begyndelsen på et af de mest sørgelige kapitler i historien om menneskers uretfærdige behandling af hinanden.

I det andet årtusind før vor tidsregning gjorde Ægypten en hel nation på måske flere millioner mennesker til slaver. (2 Mosebog 1:13, 14; 12:37) Da Grækenland beherskede Middelhavslandene, havde mange græske familier en slave — ligesom familier i mange lande nu om dage har en bil. Aristoteles retfærdiggjorde denne praksis ved at hævde at menneskeheden er delt i to klasser: herrernes og slavernes, og at den førstnævnte kategori har en medfødt ret til at herske, hvorimod den sidstnævnte blot er født til at adlyde.

Romerne fremmede slaveriet endnu mere end grækerne. I apostelen Paulus’ dage var nok halvdelen af Roms befolkning — øjensynlig flere hundrede tusind mennesker — slaver. Og Romerriget har tilsyneladende været nødt til at skaffe sig en halv million slaver om året til at bygge monumenter, arbejde i minerne, dyrke markerne og arbejde som tjenestefolk i velhavernes store villaer.a Krigsfanger blev almindeligvis brugt som slaver, så Roms umættelige behov for slaver må have været en stærk tilskyndelse for Romerriget til at blive ved med at føre krig.

Efter Romerrigets fald aftog slaveriet ganske vist i omfang, men det ophørte ikke. Ifølge Domesday Book (Vilhelm Erobrerens jordebog fra 1086 e.v.t.) udgjorde slaverne 10 procent af arbejdsstyrken i middelalderens England. Og det var fortsat gennem erobringstogter at man skaffede sig slaver. Ordet „slave“ er afledt af det senlatinske „sclavus“, et ord som oprindelig blev brugt om slaviske krigsfanger der blev solgt som trælle. De slaviske folkeslag udgjorde en stor del af Europas slavebefolkning i den tidlige middelalder.

Men intet kontinent har siden Kristi tid været så hårdt belastet af slavehandelen som Afrika. Selv før Jesu tid handlede ægypterne med ætiopiske slaver. Det skønnes at der i en periode på 1250 år blev ført 18 millioner afrikanere til Europa eller Mellemøsten for at dække behovet for slaver i disse områder. Da koloniseringen af Nord- og Sydamerika begyndte i det 16. århundrede, opstod der et nyt marked, og handelen med slaver på tværs af Atlanten blev en af datidens mest indbringende forretninger. Historikere skønner at der mellem 1650 og 1850 blev hentet godt og vel 12 millioner slaver fra Afrika.b Mange af dem blev solgt på slavemarkeder.

Kampen mod slaveriet

I århundreder har både enkeltpersoner og lande kæmpet for at frigøre sig fra trældom. I det første århundrede før Kristus ledede Spartacus en hær på 70.000 romerske slaver i en forgæves kamp for frihed. Mere vellykket var slaveoprøret i den franske koloni Saint-Domingue for omkring 200 år siden, et oprør som førte til oprettelsen af den uafhængige republik Haiti i 1804.

I USA fortsatte slaveriet endnu længere. Der var slaver som kæmpede energisk for at opnå frihed for sig selv og deres familie, og der var frie folk som kæmpede oprigtigt mod slaveriet ved at arbejde for dets afskaffelse eller ved at hjælpe undslupne slaver. Det var dog først i det 19. århundrede at denne praksis blev erklæret ulovlig i landet. Men hvordan forholder det sig med slaveriet i dag?

Har kampen været forgæves?

„Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt,“ hedder det i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Denne artikel, som man begejstret proklamerede i 1948, udtrykker så afgjort en ophøjet målsætning, og mange oprigtige mennesker har viet deres tid, kræfter og ressourcer på at nå det mål. Men det er ikke nogen nem opgave.

Som den forrige artikel viser, slider millioner af mennesker stadig uden at få løn for det og under rystende forhold, og mange af dem er blevet købt eller solgt imod deres vilje. Trods velmente anstrengelser for at afskaffe slaveriet — og internationale konventioner der erklærer slaveri for ulovligt — synes frihed for alle stadig at være et uopnåeligt mål. Den globaliserede økonomi har gjort den skjulte slavehandel mere indbringende. Ja, faktisk er slaveriet blevet endnu mere omfattende i visse dele af verden. Er situationen håbløs? Det vil vi se på i den følgende artikel.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 4, 5]

De mennesker man transporterede fra Afrika på slaveskibe (ovenfor), blev ofte solgt på amerikanske slavemarkeder

[Kildeangivelse]

Godo-Foto

Archivo General de las Indias

Slaveriet vil få en ende!

FRIHED! Menneskets hjerte har altid banket for frihed. Folk har kæmpet og lidt, eller endog ofret livet, i deres stræben efter frihed. Men desværre har mange kæmpet uden at opleve at de kom deres mål væsentligt nærmere. Er der håb om at vi en dag vil være fri for slaveri — et håb som ikke vil føre til frustration og skuffelse? Som vi skal se i denne artikel, er svaret ja.

Apostelen Paulus blev inspireret til at nedskrive følgende løfte fra Gud: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:21) Men hvordan kan vi være sikre på at Gud virkelig vil indføre en sådan ’herlig frihed’? Det kan vi ved blandt andet at undersøge hvordan Gud op gennem historien har taget sig af menneskene.

„Hvor Jehovas ånd er, er der frihed,“ står der i Bibelen (2 Korinther 3:17) Guds ånd, eller virksomme kraft, er uhyre magtfuld. Gud har gennem lang tid brugt sin ånd til, på adskillige måder, at frigøre mennesker. Vi har allerede drøftet en af de værste former for slaveri, hvor den stærke gør den svage til slave ved anvendelse af magt og vold. Men lad os se på nogle andre måder man kan være slave på.

Man kan for eksempel gøre sig selv til slave af skadelige vaner som er svære at aflægge. Og man kan være trælbundet af løgn og bedrag og narret til at leve et liv der domineres af falske læresætninger. Der er også en form for slaveri eller trældom som er mere underfundig, og som berører os alle uanset om vi ved det eller ej — en trældom med dødbringende følger. Men selv om vi taler om mange forskellige former for trældom under ét, skal det understreges at vi på ingen måde sidestiller dem. De er vidt forskellige. De har dog én ting tilfælles: Til sidst vil frihedens Gud fjerne den byrde som disse former for slaveri udgør, fra menneskehedens skuldre.

Når man bliver slave af et misbrug

Læg mærke til hvordan bogen When Luck Runs Out beskriver ludomani: „En sygelig og ukontrollerbar trang til spil. Trangen er vedvarende og bliver stadig mere intens og presserende . . . og til sidst gennemsyrer, svækker og ofte ødelægger den alt det der giver livet mening.“ Ingen ved nøjagtig hvor mange mennesker der er blevet slaver af spillelidenskaben, men alene i USA anslås tallet til at være omkring seks millioner.

Alkoholafhængighed kan være mindst lige så ødelæggende og er i de fleste lande mere udbredt end ludomani. I ét land lider helt op til halvdelen af alle voksne mænd af alkoholisme i større eller mindre grad. Ricardo, der blev alkoholiker for 20 år siden, forklarer hvad den form for afhængighed indebærer: „Lige fra man vågner, skriger kroppen efter alkohol — som skal dulme nerverne, få én til at glemme sine problemer eller blot give én tilstrækkelig selvtillid til at klare livet. Man kan ikke tænke på andet end at få noget at drikke, og alligevel prøver man på at overbevise sig selv og sine omgivelser om at ens adfærd er normal.“

Alkohol er ikke det eneste vanedannende stof folk bliver slaver af. På verdensplan er der i millionvis af stofmisbrugere. Desuden er der over en milliard mennesker som bruger tobak. Tobak indeholder et af de mest vanedannende stoffer. Mange mennesker ville hellere end gerne kvitte tobakken, men det er som om de er slaver af den. Har Jehova vist at han kan frigøre folk fra sådanne former for trældom?a

Ricardo, som vi citerede før, siger: „For cirka ti år siden blev jeg klar over at alkoholen styrede mit liv. Alkoholmisbruget gik ud over mit ægteskab, mit arbejde og min familie, og jeg vidste at jeg aldrig ville kunne løse mine problemer medmindre jeg slap ud af alkoholens greb. Mit studium af Bibelen lærte mig at drankeren rammes af fattigdom — både bogstaveligt og åndeligt. (Ordsprogene 23:20, 21) Jeg ville gerne have et godt forhold til Gud, og når jeg oprigtigt bad til ham og anråbte ham om hjælp, tvang det mig til at være ærlig over for mig selv. Den mand som studerede Bibelen med mig, viste sig at være en dyrebar ven. Da jeg fik et tilbagefald, opgav han mig ikke, men viste mig tålmodigt og bestemt hvilke retningslinjer for adfærd Gud har givet sande kristne.“

I dag føler Ricardo at han er blevet befriet — i det mindste i relativ forstand — for den afhængighed han før var slave af. Han indrømmer at han i begyndelsen havde lejlighedsvise tilbagefald. „Men på trods af disse små nederlag har mit ønske om trofast at tjene Jehova, foruden den støtte jeg har fået af min kone og andre medkristne, hjulpet mig til at få kontrol med situationen,“ siger han. „Jeg ser frem til den tid som Gud har lovet, hvor ’ingen siger: „Jeg er syg,“’ og hvor også alkoholisme vil høre fortiden til. I mellemtiden vil jeg fortsætte min daglige kamp for at fremstille mit legeme som ’et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer’.“ — Esajas 33:24; Romerne 12:1.

I hele verden har tusindvis af mennesker på deres egen krop erfaret Guds hjælp mens de kæmpede for at komme ud af forskellige former for misbrug. Mange af dem havde selv en stor del af skylden for det misbrug de var blevet slaver af, måske fordi de havde givet efter for pres eller fristelser. Alligevel har de konstateret at Jehova tålmodigt har hjulpet dem ud af deres afhængighed. Han er villig til at hjælpe og styrke alle som oprigtigt ønsker at tjene ham.

„Sandheden skal frigøre jer“

Hvad nu hvis man ligger under for løgn og bedrag? Det er muligt at blive udfriet fra denne form for trældom, for Jesus sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:31, 32) På det tidspunkt Jesus fremsatte disse ord, var mange af hans tilhørere trælbundet af farisæernes overleveringer. Jesus sagde da også om datidens religiøse ledere: „De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.“ (Mattæus 23:4) Jesu lære udfriede folk af en sådan trældom. Han afslørede de religiøse løgne og deres ophav. (Johannes 8:44) Jesus erstattede løgn med sandhed, og han gjorde Guds rimelige krav kendt for menneskene. — Mattæus 11:28-30.

Ligesom Jesu disciple opdager tusinder i dag at de med Guds hjælp kan frigøre sig fra religiøse løgne og falske overleveringer som de har været trælbundet af. Når først de har lært den styrkende sandhed fra Bibelen at kende, bliver de frigjort fra frygten for de døde og evig pine i et brændende helvede. De er også frigjort for presset til at betale hårdt tjente penge for religiøse ydelser udført af gejstlige som hævder at repræsentere Jesus — ham der sagde: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Mattæus 10:8) Men snart vil vi opleve en endnu større frihed.

Den mest underfundige form for trældom

Læg mærke til hvordan Jesus beskrev en underfundig form for trældom, der er nævnt før, og som berører hvert eneste menneske på jorden: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Enhver som øver synden, er syndens træl.“ (Johannes 8:34) Hvem kan påstå at han ikke synder? Selv apostelen Paulus indrømmede: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Romerne 7:19) Intet menneske kan ved egen hjælp gøre sig fri af syndens lænker. Men vores situation er ikke håbløs.

Jesus forsikrede sine disciple: „Hvis derfor Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.“ (Johannes 8:36) Opfyldelsen af dette løfte betyder intet mindre end udfrielse fra den mest skadelige af alle former for slaveri. For at forstå hvordan vi kan blive udfriet, må vi først se på hvordan menneskene i det hele taget kom i trældom.

Bibelen viser at Gud skabte mennesket med en fri vilje, uden syndige tilbøjeligheder. Men en af Guds usynlige åndesønner ønskede selvisk at udøve magt over menneskene, uden hensyn til de lidelser det ville betyde for dem. For at nå det mål vendte denne oprørske engel, der senere blev kaldt Satan Djævelen, vore første forældre, Adam og Eva, bort fra Gud. Efter at Adam med overlæg havde overtrådt Guds specifikke anvisninger, var han ikke kun selv blevet en synder, men gav også ufuldkommenhed og død videre til alle sine efterkommere. (Romerne 5:21) Med tiden er Satan blevet „verdens hersker“, og ’synden har, sammen med døden, hersket som konge over menneskene’. — Johannes 12:31; Romerne 5:21; Åbenbaringen 12:9.

Hvordan kan vi blive befriet for synden? Ved at blive disciple af Jesus, han som ved sin offerdød vil „gøre ham til intet som har magt til at forårsage død, det er Djævelen, og frigøre alle dem som af frygt for døden har været holdt i trældom hele deres liv“. (Hebræerne 2:14, 15) Tænk engang: at blive fri for synd og død! Er det ikke en dejlig tanke?

Men hvad med den form for slaveri der blev behandlet i de to foregående artikler? Vil man nogen sinde holde op med brutalt at tvinge folk ind i slaveri?

Et sikkert grundlag for håb

Vi kan være sikre på at en sådan afskyelig form for trældom vil blive afskaffet. Hvordan det? Jehova Gud ledede selv den største march mod friheden i menneskets historie. Måske kender du den historiske beretning.

Israels nation var slavebundet af Ægypten. Folket blev sat til at udføre hårdt fysisk arbejde og udsat for brutal mishandling. De anråbte Gud om hjælp, og i sin store barmhjertighed hørte han dem og greb til handling. Han brugte Moses og Aron som sine talsmænd og krævede at Ægyptens Farao skulle lade israelitterne rejse. Det krav afviste den stolte konge gentagne gange, selv efter at Jehova havde bragt en række ødelæggende plager over landet. Til sidst tvang Gud Farao i knæ. Endelig var israelitterne fri! — 2 Mosebog 12:29-32.

Det er en spændende beretning. Men nogle undrer sig måske over at Gud ikke har gjort noget lignende i nyere tid. Hvorfor har han ikke grebet ind i menneskenes anliggender og gjort en ende på slaveriet? Her må man huske på at det ikke er Jehova der er ’verdens hersker’, men Satan. På grund af de spørgsmål der blev rejst i Edens have, har han ladet sin onde modstander herske i en begrænset tid. Slaveri, undertrykkelse og grusomhed er typisk for Satans styre. Under hans påvirkning er menneskers styreformer kommet sørgeligt til kort. Bibelen giver en fyndig opsummering af de historiske vidnesbyrd: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

Men hvor længe? Bibelen forklarer at vi lever i „de sidste dage“, en tid hvor selviskhed og begærlighed ville være tiltagende. (2 Timoteus 3:1, 2) Det betyder at Guds rige, som Jesus lærte os at bede om, vil oprette et retfærdigt samfund hvor slaveri vil høre fortiden til. (Mattæus 6:9, 10) Indtil den sidste fjende, døden, bliver tilintetgjort, vil Jesus Kristus, Guds udnævnte konge, sørge for at hvert eneste levn af slaveriet bliver fuldstændig fjernet. — 1 Korinther 15:25, 26.

Til den tid vil de mennesker der trofast tjener Gud, se at Guds udfrielse af israelitterne fra trældom i Ægypten kun var en lille forsmag på denne langt større udfrielse. Ja, med tiden vil „også skabningen selv . . . blive frigjort fra trældom under fordærv“. Til sidst vil alle fuldt ud kunne glæde sig over „Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:21.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Det skønnes at seks millioner er slaver af spille-lidenskaben alene i USA

[Illustration på side 7]

Flere hundrede millioner er slaver af stoffer, alkohol og tobak

[Illustrationer på side 8, 9]

Ligesom Ricardo har tusinder erfaret Guds hjælp til at komme fri af et misbrug

[Illustrationer på side 10]

Ligesom fortidens israelitter blev udfriet fra slaveri, vil sande kristne snart erfare en langt større udfrielse