Paulus forklarede de forskellige aspekter ved dette ’symbolske drama’. Han skrev: „Disse kvinder betyder nemlig to pagter, den ene fra Sinaj Bjerg, som føder børn til trældom; det er Hagar. . . . Hun svarer til det nuværende Jerusalem, for det er i trældom med sine børn.“ (Galaterne 4:24, 25) Hagar var et billede på det bogstavelige Israel, med Jerusalem som hovedstad. Den jødiske nation var bundet til Jehova ved Lovpagten der var indgået ved Sinaj Bjerg. Under Lovpagten blev israelitterne hele tiden mindet om at de var trælle for synden og havde behov for at blive løskøbt. — Jeremias 31:31, 32; Romerne 7:14-24.

Den inspirerede beretning om begivenhederne i det første århundrede viser at det kødelige Israel repræsenteret ved Hagar ikke gennem afstamning frembragte sønner som skulle være Jesu medarvinger. Jøder der stolt mente at de havde ret til en sådan arv i kraft af deres herkomst, blev jaget bort, det vil sige forkastet af Jehova. Det er selvfølgelig rigtigt at nogle kødelige israelitter blev Kristi medarvinger. Det var imidlertid ikke på grund af deres afstamning at de fik det privilegium, men fordi de havde tro på Jesus.