En velbevaret hemmelighed

„Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.“ — Verdenserklæringen om menneskerettighederne.

NÆSTE gang du kommer sukker i din kaffe, så tænk på Prevot, en haitianer som var blevet lovet et godt arbejde i et andet caribisk land. I stedet blev han solgt for 60 kroner.

Prevot fik samme skæbne som tusinder af sine trælbundne landsmænd, der er tvunget til at høste sukkerrør i seks eller syv måneder for kun en lille eller slet ingen løn. Disse fanger må leve under trange og beskidte forhold. Efter at man har taget deres ejendele fra dem, får de udleveret macheter. For at få noget at spise skal de arbejde. Hvis de prøver på at flygte, bliver de ofte slået.

Et andet eksempel er Lin-Lin, en pige fra Sydøstasien. Lin-Lin var 13 år da hendes mor døde. Et arbejdsformidlingskontor købte hende af hendes far for cirka 3000 kroner med løfte om at hun ville få et godt job. Beløbet blev kaldt „et forskud på hendes løn“ — en sikker måde hvorpå hendes nye ejere kunne holde hende trælbundet for bestandig. I stedet for at få et ordentligt arbejde blev Lin-Lin bragt hen til et bordel, hvor kunderne betaler ejeren 30 kroner i timen for hende. Lin-Lin er i realiteten en fange, da hun ikke kan forlade stedet før hendes gæld er betalt, derunder det beløb bordelejeren måtte betale for hende, foruden renter og forbrug. Hvis hun nægter at efterkomme arbejdsgiverens ønsker, kan hun blive slået eller torteret. Hvis hun prøver at flygte, risikerer hun at blive dræbt.

Frihed for alle?

De fleste tror ikke at slaveri eksisterer længere. Talrige konventioner, erklæringer og love har da også medført at det officielt er afskaffet i de fleste lande. Folk overalt udtrykker dyb afsky for slaveri. Nationale love forbyder slaveri, og bestemmelser om dets afskaffelse er indeholdt i internationale dokumenter, navnlig i artikel 4 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, der er citeret ovenfor.

Men slaveriet lever i bedste velgående, om end det for nogle er en velbevaret hemmelighed. Fra Phnom Penh til Paris, fra Mumbai til Brasília bliver millioner af vore medmennesker — mænd, kvinder og børn — tvunget til at leve og arbejde som slaver eller under slavelignende forhold. Ifølge den britiske organisation Anti-Slavery International, der er verdens ældste kontrolorgan for tvangsarbejde, befinder flere hundrede millioner sig i trældom. Faktisk er der måske flere slaver i dag end på noget andet tidspunkt i historien.

Som regel er vore dages slaveri ganske vist ikke længere forbundet med lænker, piske og slavemarkeder. Tvangsarbejde, tvangsægteskaber, gældstrældom, børnearbejde og prostitution er blot nogle af de almindeligt kendte former for slaveri i dag. Konkubiner, kameljockeyer, sukkerrørsarbejdere, tæppevævere og vejarbejdere kan også være slaver. De fleste af disse slaver bliver ikke solgt på en offentlig auktion, men de er stort set ikke bedre stillet end slaverne var før i tiden. I nogle tilfælde kan deres tilværelse endda være endnu mere tragisk.

Hvem er det der gøres til slaver, og hvordan bliver de det? Hvad bliver der gjort for at hjælpe dem? Vil der nogen sinde blive sat en stopper for slaveriet?

[Ramme/illustration på side 4]

Hvad er slaveri i dag?

Det er et spørgsmål som selv FN efter mange års gransken har svært ved at svare på. Konventionen angående slaveri (1926) giver én definition på slaveri, og den lyder: „Slaveri er den Tilstand eller det Vilkaar, hvorunder en Person befinder sig, over hvem alle eller enkelte af de med Ejendomsretten forbundne Beføjelser udøves.“ Men denne definition er åben for fortolkninger. Ifølge en journalist ved navn Barbara Crossette „er slaveri en betegnelse der hæftes på lavtlønnede arbejdere på fabrikker i amerikanske byer og i beklædnings- og sportstøjsindustrien i udlandet. Ordet bruges til at fordømme sexindustrien og fængselsarbejde.“

Mike Dottridge, der er direktør for Anti-Slavery International, siger: „Efterhånden som slaveri synes at antage nye former — og betegnelsen får en bredere anvendelse — er der fare for at ordets betydning vil blive udvandet eller indskrænket.“ Efter hans mening ’er slaveri kendetegnet af en vis ejendomsret eller kontrol over en anden person’. Det indbefatter tvang og indskrænkning i bevægelsesfriheden; at „man ikke er fri til at sige op eller få en anden arbejdsgiver“.

A. M. Rosenthal, der skriver for The New York Times, har sagt: „Slaverne fører en tilværelse som kendetegnes af uudholdeligt arbejde, voldtægt, sult, tortur og dyb fornedrelse.“ Han tilføjer: „En slave kan erhverves for 50 dollars, så det har ikke så stor betydning [for ejerne] hvor længe de lever før deres lig bliver smidt i en eller anden flod.“

[Kildeangivelse]

Ricardo Funari

Hvem er slaver i dag?

TALLENE er næsten ikke til at fatte. Det anslås at mellem 200 og 250 millioner børn under 15 år bruger de fleste af deres vågne timer på at arbejde. Alene i 1995 og 1996 blev en kvart million børn, nogle helt ned til syvårsalderen, tvunget til at deltage i væbnet kamp, og nogle af dem blev derved gjort til krigsslaver. Antallet af kvinder og børn der hvert år sælges som slaver, skønnes at ligge på over en million.

Men kolde fakta fortæller slet ikke noget om den fortvivlelse disse mennesker føler. I et nordafrikansk land mødte forfatteren Elinor Burkett en ung pige ved navn Fatma som havde haft held til at flygte fra sin grusomme herre. Men efter at have talt med hende indså Burkett at Fatma „i sine egne øjne altid vil være slave“. Gør Fatma sig forhåbninger om en bedre fremtid? „Hun kan kun planlægge én dag ad gangen,“ siger Burkett. „Fremtiden er et af de mange abstrakte begreber hun ikke kan forholde sig til.“

Ja, i dette øjeblik er millioner af vore medmennesker slaver uden håb. Hvorfor og hvordan er alle disse mennesker blevet slaver? Hvilke former for slaveri er de tvunget ud i?

Menneskehandlere

En turistbrochure i USA kunne ikke have været mere direkte: „Sexrejser til Thailand. Rigtige piger. Rigtig sex. Rigtig billigt. . . . Vidste du at man kan købe en jomfru for kun 200 dollars?“ Hvad der ikke stod i brochuren, var at disse „jomfruer“ sandsynligvis er blevet kidnappet og solgt til bordeller hvor de gennemsnitlig har 10 til 20 kunder om dagen. Hvis de nægter at yde seksuelle tjenester, bliver de slået. Da en brand brød ud i et bordel på Phuket, en ferieø i det sydlige Thailand, indebrændte fem prostituerede. Årsagen var at deres ejere havde lænket dem til deres senge for at forhindre dem i at flygte.

Hvor kommer disse unge piger fra? Det forlyder at denne del af sexindustrien bruger millioner af piger og kvinder fra hele verden som er blevet kidnappet og solgt til prostitution. Den internationale sexhandel florerer som følge af en kombination af fattigdom i de mindre udviklede lande, fremgang i de velhavende lande og love der ser gennem fingre med kontraktarbejde og den internationale ulovlige menneskehandel.

Kvindeorganisationer i Sydøstasien har anslået at der fra midten af 1970’erne til begyndelsen af 1990’erne er blevet solgt 30 millioner kvinder verden over. De der giver sig af med sexhandel, gennemsøger jernbanestationer, fattige landsbyer og gader for at finde unge piger og kvinder der virker forsvarsløse. Ofrene er som regel uuddannede, forældreløse eller subsistensløse der ikke har nogen tilknytning til andre. De får falske løfter om arbejde, bliver transporteret over landegrænser og til sidst solgt til bordeller.

Siden kommunistblokkens opløsning i 1991 er der opstået en hel ny generation af forarmede piger og kvinder. Afskaffelsen af love, privatiseringen og en voksende økonomisk ulighed har resulteret i øget kriminalitet, fattigdom og arbejdsløshed. Mange russiske og østeuropæiske kvinder og piger er nu blevet en guldgrube for den internationale organiserede prostitution. „Der er mindre fare ved at handle med mennesker end med narkotika,“ har EU’s tidligere justitskommissær Anita Gradin sagt.

Børn uden barndom

På en lille tæppefabrik i Asien arbejder børn helt ned til femårsalderen fra klokken 4 om morgenen til klokken 11 om aftenen uden at få løn. I mange tilfælde udsættes børnearbejdere som disse for frygtelige sundhedsfarer: farlige maskiner, mange timer i dårligt oplyste og dårligt ventilerede lokaler samt farlige kemikalier der bruges i fabrikationsprocessen.a

Hvorfor er børn så eftertragtede som arbejdskraft? Fordi børnearbejde er billigt, og fordi børn af natur er føjelige, nemme at hundse med og bange for at beklage sig. Med deres små kroppe og rappe fingre bliver de af skruppelløse arbejdsgivere betragtet som særdeles egnede til at udføre bestemte former for arbejde, såsom tæppefremstilling. Ofte får sådanne børn tilbudt et job, mens deres forældre sidder derhjemme og er arbejdsløse.

Som om det ikke var nok, er børnearbejdere i særlig fare for at blive fysisk og seksuelt misbrugt. Mange børn bliver kidnappet, spærret inde i fjerntliggende lejre og lænket om natten så de ikke kan flygte. Om dagen kan de blive sat til at bygge veje eller bryde sten.

En anden måde hvorpå børn berøves deres barndom, er gennem tvangsægteskaber. Anti-Slavery International beskriver et typisk tilfælde: „En 12-årig pige får at vide at hendes familie har arrangeret at hun skal giftes med en 60-årig mand. Hun har angivelig ret til at modsætte sig ægteskabet, men i praksis har hun ikke mulighed for at gøre krav på denne ret og er ikke klar over at hun har lov til at gøre det.“

Gældstrældom

Hundredtusinder af arbejdere er stavnsbundet til deres arbejdsgivere og job på grund af lån som de eller deres forældre har fået. Tvangsarbejde forekommer hovedsagelig i landbrugsområder hvor arbejderne bruges som tjenestefolk eller landmænd. I nogle tilfælde kræver arbejdsgivere at en families gæld går videre fra den ene generation til den næste for at sikre at den pågældende familie forbliver i trældom. I andre tilfælde sælger arbejdsgivere som har penge til gode, gælden videre til en ny arbejdsgiver. I ekstreme tilfælde får tvangsarbejderne slet ingen løn. Nogle arbejdsgivere holder deres arbejdere i trældom ved hele tiden at give dem relativt små forskud på deres løn så de altid vil stå i gæld.

Rituelt slaveri

Binti fra Vestafrika er 12 år gammel og en af de tusinder af piger der tjener som trocosi, hvilket på sproget ewe betyder „gudernes slaver“. Hun er blevet tvunget til at leve et liv i slaveri og bodsgerninger for en forbrydelse hun ikke har begået, nemlig den voldtægt hun er et resultat af. I øjeblikket er hendes forpligtelser begrænset til huslige pligter for den lokale fetichpræst. Senere vil hendes pligter omfatte dét at yde præsten, som er hendes ejer, seksuelle tjenester. Når Binti engang bliver midaldrende, vil hun blive skiftet ud. Præsten vil da finde andre tiltrækkende piger der kan trælle hos ham som trocosi.

Ligesom Binti bliver tusinder som er ofre for rituelt slaveri, overgivet af deres familie til at udføre slavearbejde i et forsøg på at råde bod på en gerning der opfattes som en synd eller overtrædelse af en hellig forordning. I mange dele af verden bliver piger og kvinder tvunget til at udføre religiøse pligter og yde præster og andre personer seksuelle tjenester under foregivende af at de er gift med en gud. Kvinderne må også i mange tilfælde udføre andre tjenester uden at få betaling. De har ikke lov til at skifte bopæl eller arbejdsplads og må ofte forblive i trældom i mange år.

Traditionelt slaveri

De fleste lande hævder at de har afskaffet slaveriet, men i nogle områder har der i den senere tid været en opblomstring af traditionelt slaveri. Det sker som regel i områder der er hærget af uroligheder eller væbnede konflikter. Anti-Slavery International rapporterer: „I konfliktområderne er retsreglerne effektivt blevet sat ud af kraft, og soldater og væbnede militser har, uden frygt for at blive straffet, kunnet tvinge folk til at arbejde for sig uden at få løn; en sådan praksis er hovedsagelig blevet rapporteret i områder der kontrolleres af væbnede grupper som ikke er internationalt anerkendt.“ Men ifølge den samme organisation „har der også været nylige rapporter om regeringssoldater der tvinger civile til at arbejde som slaver uden for enhver juridisk ramme. Det rapporteres også at soldater og militser er indblandet i slavehandelen, idet de sælger de tilfangetagne til folk der bruger dem som arbejdskraft.“

Menneskeheden plages sørgeligt nok stadig af slaveriets forbandelse i mange former og forklædninger. Stands engang op, og tænk på de millioner af mennesker rundt om i verden der udnyttes som slaver. Tænk dernæst på en enkelt eller to af de slaver du har læst om i disse artikler, eksempelvis Lin-Lin eller Binti. Så du ikke gerne at vor tids slaveri blev standset? Vil det overhovedet være muligt nogen sinde at afskaffe slaveriet? Ja, men først må der ske nogle drastiske forandringer, som vi vil komme ind på i den følgende artikel.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 6]

Forsøg på at finde en løsning

Forskellige offentlige instanser, som for eksempel De Forenede Nationers Børnefond og Den Internationale Arbejdsorganisation, arbejder ihærdigt på at udarbejde og iværksætte metoder til at afskaffe slaveriet. En række ikkestatslige organisationer, såsom Anti-Slavery International og Human Rights Watch, har også gjort meget for at rette større opmærksomhed mod vor tids slaveri og for at frigive ofrene. Nogle af disse organisationer stræber efter at indføre særlige mærkater som viser hvilke varer der er fremstillet uden brug af slave- eller børnearbejde. Andre instanser efterlyser en lovgivning i de lande hvorfra der arrangeres „sexrejser“, sådan at folk der har dyrket sex med børn, kan retsforfølges når de vender tilbage til deres hjemland. Nogle menneskerettigheds­aktivister er gået så langt som til at betale slavehandlere og slaveejere store pengebeløb for at frigive så mange slaver som muligt. Dette har medført en del debat, da en sådan praksis kan skabe et indbringende marked for slaver og således presse prisen på dem op.

Vor tids slaveri vil snart blive afskaffet

„Det enkelte menneskes frihed er uløseligt knyttet til alle menneskers frihed. Man kan ikke krænke den ene form for frihed uden samtidig at krænke den anden.“ — Victor Schoelcher, fransk journalist og politiker, 1848.

„HVAD er det for en dyster side hos menneskene som altid har fået dem til at foragte, undertvinge og nedværdige deres medmennesker?“ spørger redaktørerne af bladet The UNESCO Courier. „Og hvorfor er den slags forbrydelser mod menneskeheden gået ustraffet hen lige siden menneskerettighedernes indførelse?“

Det kan der gives flere svar på. Begærlighed er det motiv der ligger bag brugen af billigt børnearbejde og fænomenet gældstrældom. Fattigdom og mangel på uddannelse er ofte årsagen til at piger bliver solgt til prostitution eller tvunget ind i et ægteskab. Rituelt slaveri har rod i religiøse normer og kulturmønstre. Og når mænd rejser til Bangkok eller Manila for at få fat i unge aids-fri drenge eller piger, skyldes det slet og ret seksuel perversion og umoralitet. Alt dette er en del af en verden hvor menneskene er „egenkærlige, pengekære, . . . uden naturlig hengivenhed, . . . uden selvbeherskelse, vilde,“ som apostelen Paulus, en lovlærd der levede i det første århundrede, har udtrykt det. (2 Timoteus 3:1-5) Det er en del af en verden hvor ’det der er gjort kroget, ikke kan rettes ud, og det der mangler, ikke kan tælles,’ som fortidens kong Salomon udtrykte det. — Prædikeren 1:15.

Tankegangen skal ændres

Vil det sige at der ikke kan gøres noget for at afskaffe slaveriet, hverken de traditionelle eller de nyere former det fremtræder i? Bestemt ikke.

Kontoret for FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) siger at slaveri er „en sindstilstand“, og tilføjer: „Selv efter at slaveriet er blevet ophævet, efterlader det sig spor. Slaveriet kan fortsætte som en sindstilstand — ikke alene hos ofrene og deres efterkommere, men også hos dem der har taget arven op efter dem der har praktiseret det — længe efter at [slaveriet] officielt er blevet afskaffet.“

Én af de måder hvorpå man kan afskaffe slaveriet, er derfor at ændre folks tankegang, deres sindelag. Det forudsætter en helt ny oplæring — at alle lærer at elske deres medmennesker og respektere andres værdighed. Det betyder at folk må hjælpes til at fjerne begærligheden fra deres hjerte og følge høje moralnormer. Hvem kan give os en sådan oplæring? Ifølge OHCHR ’må alle bidrage til at skabe en verdensorden som ikke længere tolererer hensynsløs udbytning’.

Det kristne trossamfund der kaldes Jehovas Vidner, udfører et verdensomspændende undervisningsprogram. Dette program har på en virkningsfuld måde lært retsindige mennesker ikke at tolerere umenneskelig udnyttelse af andre. Det har lært millioner i over 230 lande at behandle deres medmennesker med værdighed. Hvorfor har dette program så stor succes?

Fordi det er baseret på Bibelen, en bog der er inspireret af menneskets Skaber. Det er en bog som sætter menneskets værdighed i højsædet. De der undervises i Bibelen ved hjælp af Jehovas Vidners undervisningsprogram, lærer at Skaberen, Jehova, er værdighedens Gud. (1 Krønikebog 16:27) Han behandler alle sine skabninger med værdighed, både mænd og kvinder, uanset race eller social og økonomisk baggrund. — Se rammen „Kilden til frihed og menneskeværdighed“.

Lighed og respekt for andres værdighed

Bibelen lærer at Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“. (Apostelgerninger 17:26) Ingen har derfor ret til at undertrykke, udnytte eller herske over deres medmennesker. Folk der er villige til at lære, indser at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apostelgerninger 10:34, 35) De forstår at Guds kærlighed er altomfattende, eftersom alle mennesker kan få den forret at opnå et nært forhold til ham. Ja, „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. — Johannes 3:16.

Denne bibelundervisning har en gennemgribende indflydelse på folks personlighed. Ved hjælp af denne undervisning kan de „gøres helt nye“ i hjerte og sind. (Efeserne 4:22-24, Today’s English Version) Den får dem til at behandle deres medmennesker med værdighed og respekt. De er besluttede på at „gøre det der er godt mod alle“. (Galaterne 6:10) Ingen kan være en sand kristen og samtidig udnytte og undertrykke sine medmennesker. Jehovas Vidner er glade for at være et kristent samfund ligesom den kristne menighed i det første århundrede, hvor ’der hverken var jøde eller græker, træl eller fri. Alle var én i samhørighed med Kristus Jesus’. — Galaterne 3:28.

En ændring i styreform

Men hvis alle former for slaveri skal bringes fuldstændig til ophør, må der først ske en drastisk forandring i samfundet. Den Internationale Arbejdsorganisation siger at man for at afskaffe udnyttelse må „forandre de forhold som tillader og tolererer“ en sådan adfærd. Af andre forslag som organisationen har fremsat, kan nævnes internationale aktioner, internationalt samarbejde og forpligtende tilsagn fra verdenssamfundet om at gøre noget ved sagen.

Det vil logisk nok kræve en instans der kan udøve fuldstændig kontrol over jorden og sikre universel frihed. FN’s tidligere generalsekretær Boutros Boutros-Ghali har sagt at de problemer der plager menneskeheden, må løses „på globalt plan“. Men mange tvivler på at det nogen sinde vil ske. Tidligere erfaringer viser at mange der sidder inde med magten, er for selviske og optagede af deres egne interesser og mål til at opnå et sådant internationalt samarbejde.

Men Bibelen — den samme bog som har lært millioner at respektere deres medmenneskers værdighed — viser at Gud har til hensigt at indføre en sådan verdensregering. I Bibelen kan man finde mange løfter om en ny og retfærdig verden. (Esajas 65:17; 2 Peter 3:13) Det er Guds hensigt at rense jorden for alle der ikke elsker ham og deres næste. Han har åbenbaret at han agter at indføre en verdensregering som vil udøve et retfærdigt styre over jorden. Det er den regering Jesus lærte os at bede om i den bøn der almindeligvis kaldes fadervor. — Mattæus 6:9, 10.

Under denne regering vil enhver form for udnyttelse og slaveri forsvinde eftersom kongen Kristus vil regere „ved ret og ved retfærdighed“. (Esajas 9:7) De undertrykte vil opnå frihed under hans retfærdige styre, for Bibelen siger: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ — Salme 72:12-14.

Hvis du længes efter en verden der er fri for enhver form for slaveri, vil vi opfordre dig til at lære mere om hvordan Gud vil indføre den verdensregering der vil medføre sand frigørelse. De lokale Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig.

[Tekstcitat på side 10]

Bibelundervisning fremmer respekten for menneskets værdighed og giver håb om en fremtid i en ny verden

[Ramme/illustration på side 11]

Kilden til frihed og menneskeværdighed

Vi er alle født med et behov for frihed og et ønske om at blive behandlet med værdighed. FN’s generalsekretær, Kofi Annan, talte på manges vegne da han spurgte: „Hvem vil benægte at vi alle ønsker at leve et liv fri for frygt, tortur og diskrimination? . . . Hvornår har man sidst hørt en der er fri, udtrykke ønske om at friheden skal afskaffes? Hvor har man hørt en slave argumentere for slaveriet?“

Disse tanker er dog slet ikke nye. I sine Breve Og Andre Skrifter Til Lucilius afviste den romerske filosof Seneca fra det første århundrede den opfattelse at nogle er født til at være slaver: „Tænk du derfor paa, at den, hvem du kalder din Slave, er oprunden af de samme Sædfim som du selv, nyder den selvsamme Luft, aander lige saa fuldt som du selv, lever som du, dør som du!“

Imam Ali, der anses for at være den fjerde kalif efter Muhamed, sagde at alle er „skabt lige“. Sa‛dī, en persisk digter der levede i det 13. århundrede, erklærede: „Adams børn er lemmer der hører sammen, og de er blevet dannet ud af ét stof. Når verden påfører det ene lem smerte, har de andre ingen fred i sindet.“

Guds inspirerede ord, Bibelen, fremhæver respekten for alle menneskers værdighed. Første Mosebog 1:27 beskriver for eksempel menneskets skabelse med ordene: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ Skaberen er en Gud der er kendetegnet af frihed. „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed,“ sagde apostelen Paulus. (2 Korinther 3:17) Da Jehova skabte menneskene i sit billede, gav han dem et vist mål af selvværd, selvrespekt og værdighed. Ved at udfri skabningen fra „trældom under fordærv“ sikrer han sig også at menneskene for evigt vil kunne glæde sig over en sådan frihed og værdighed. — Romerne 8:21.

[Illustration på side 9]

Værdighed og frihed er en menneskeret

[Illustrationer på side 10]

Bibelundervisning fremmer respekten for menneskets værdighed og giver håb om en fremtid i en ny verden

Bibelen studeres i Benin

Blå Nil-vandfaldene i Etiopien giver en forsmag på et genskabt paradis