Galaterne kendte det styrende råds afgørelse: at omskærelse ikke er et krav til kristne. (Apostelgerninger 15:22-29) Ikke desto mindre søgte judaister at trælbinde dem ved at kræve at de skulle omskæres. Derfor understregede Paulus den kristne frihed i det brev han skrev til galaterne omkring år 50-52 e.v.t., mens han befandt sig i Korinth eller Antiochia i Syrien. Han skrev for eksempel: „Til . . . frihed har Kristus frigjort os. Stå derfor fast, og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.“ — Galaterne 5:1

Ægte sønner af Abraham har tro, men hvis enkelte iblandt dem søger at retfærdiggøre sig ved lovgerninger ’er de under forbandelse’. Hvorfor? Fordi de ikke kan overholde Loven til fuldkommenhed. Ja, Loven skulle gøre overtrædelserne kendt og ’være en opdrager der skulle lede til Kristus’.

Stå fast!

Ved sin død ’løskøbte Kristus dem der var under loven’. Men hans disciple måtte fortsat stå fast i den kristne frihed. (4:1–6:18) Galaterne måtte derfor modstå enhver der ville søge at påtvinge dem et trældomsåg. Blot måtte de ikke misbruge deres frihed, men sky „kødets gerninger“ og lægge Guds ånds frugter for dagen. De der søgte at trælbinde dem under Loven ønskede at „tage sig godt ud i kødet“, at undgå forfølgelse og at have en grund til at prale. Paulus viste imidlertid at „hverken omskærelse eller ikke-omskærelse betyder noget, men at være en ny skabning“. Han bad til at der måtte være fred og barmhjertighed over det åndelige Israel, de der udgør den ny skabning.

Paulus’ brev til galaterne hjalp dem til at modstå dem der søgte at trælbinde dem i åndelig forstand.