Slaveriet vil få en ende!

FRIHED! Menneskets hjerte har altid banket for frihed. Folk har kæmpet og lidt, eller endog ofret livet, i deres stræben efter frihed. Men desværre har mange kæmpet uden at opleve at de kom deres mål væsentligt nærmere. Er der håb om at vi en dag vil være fri for slaveri — et håb som ikke vil føre til frustration og skuffelse? Som vi skal se i denne artikel, er svaret ja.

Apostelen Paulus blev inspireret til at nedskrive følgende løfte fra Gud: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:21) Men hvordan kan vi være sikre på at Gud virkelig vil indføre en sådan ’herlig frihed’? Det kan vi ved blandt andet at undersøge hvordan Gud op gennem historien har taget sig af menneskene.

„Hvor Jehovas ånd er, er der frihed,“ står der i Bibelen (2 Korinther 3:17) Guds ånd, eller virksomme kraft, er uhyre magtfuld. Gud har gennem lang tid brugt sin ånd til, på adskillige måder, at frigøre mennesker. Vi har allerede drøftet en af de værste former for slaveri, hvor den stærke gør den svage til slave ved anvendelse af magt og vold. Men lad os se på nogle andre måder man kan være slave på.

Man kan for eksempel gøre sig selv til slave af skadelige vaner som er svære at aflægge. Og man kan være trælbundet af løgn og bedrag og narret til at leve et liv der domineres af falske læresætninger. Der er også en form for slaveri eller trældom som er mere underfundig, og som berører os alle uanset om vi ved det eller ej — en trældom med dødbringende følger. Men selv om vi taler om mange forskellige former for trældom under ét, skal det understreges at vi på ingen måde sidestiller dem. De er vidt forskellige. De har dog én ting tilfælles: Til sidst vil frihedens Gud fjerne den byrde som disse former for slaveri udgør, fra menneskehedens skuldre.

Den mest underfundige form for trældom

Læg mærke til hvordan Jesus beskrev en underfundig form for trældom, der er nævnt før, og som berører hvert eneste menneske på jorden: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Enhver som øver synden, er syndens træl.“ (Johannes 8:34) Hvem kan påstå at han ikke synder? Selv apostelen Paulus indrømmede: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Romerne 7:19) Intet menneske kan ved egen hjælp gøre sig fri af syndens lænker. Men vores situation er ikke håbløs.

Jesus forsikrede sine disciple: „Hvis derfor Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.“ (Johannes 8:36) Opfyldelsen af dette løfte betyder intet mindre end udfrielse fra den mest skadelige af alle former for slaveri. For at forstå hvordan vi kan blive udfriet, må vi først se på hvordan menneskene i det hele taget kom i trældom.

Bibelen viser at Gud skabte mennesket med en fri vilje, uden syndige tilbøjeligheder. Men en af Guds usynlige åndesønner ønskede selvisk at udøve magt over menneskene, uden hensyn til de lidelser det ville betyde for dem. For at nå det mål vendte denne oprørske engel, der senere blev kaldt Satan Djævelen, vore første forældre, Adam og Eva, bort fra Gud. Efter at Adam med overlæg havde overtrådt Guds specifikke anvisninger, var han ikke kun selv blevet en synder, men gav også ufuldkommenhed og død videre til alle sine efterkommere. (Romerne 5:21) Med tiden er Satan blevet „verdens hersker“, og ’synden har, sammen med døden, hersket som konge over menneskene’. — Johannes 12:31; Romerne 5:21; Åbenbaringen 12:9.

Hvordan kan vi blive befriet for synden? Ved at blive disciple af Jesus, han som ved sin offerdød vil „gøre ham til intet som har magt til at forårsage død, det er Djævelen, og frigøre alle dem som af frygt for døden har været holdt i trældom hele deres liv“. (Hebræerne 2:14, 15) Tænk engang: at blive fri for synd og død! Er det ikke en dejlig tanke?

Men hvad med den form for slaveri der blev behandlet i de to foregående artikler? Vil man nogen sinde holde op med brutalt at tvinge folk ind i slaveri?

Et sikkert grundlag for håb

Vi kan være sikre på at en sådan afskyelig form for trældom vil blive afskaffet. Hvordan det? Jehova Gud ledede selv den største march mod friheden i menneskets historie. Måske kender du den historiske beretning.

Israels nation var slavebundet af Ægypten. Folket blev sat til at udføre hårdt fysisk arbejde og udsat for brutal mishandling. De anråbte Gud om hjælp, og i sin store barmhjertighed hørte han dem og greb til handling. Han brugte Moses og Aron som sine talsmænd og krævede at Ægyptens Farao skulle lade israelitterne rejse. Det krav afviste den stolte konge gentagne gange, selv efter at Jehova havde bragt en række ødelæggende plager over landet. Til sidst tvang Gud Farao i knæ. Endelig var israelitterne fri! — 2 Mosebog 12:29-32.

Det er en spændende beretning. Men nogle undrer sig måske over at Gud ikke har gjort noget lignende i nyere tid. Hvorfor har han ikke grebet ind i menneskenes anliggender og gjort en ende på slaveriet? Her må man huske på at det ikke er Jehova der er ’verdens hersker’, men Satan. På grund af de spørgsmål der blev rejst i Edens have, har han ladet sin onde modstander herske i en begrænset tid. Slaveri, undertrykkelse og grusomhed er typisk for Satans styre. Under hans påvirkning er menneskers styreformer kommet sørgeligt til kort. Bibelen giver en fyndig opsummering af de historiske vidnesbyrd: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

Men hvor længe? Bibelen forklarer at vi lever i „de sidste dage“, en tid hvor selviskhed og begærlighed ville være tiltagende. (2 Timoteus 3:1, 2) Det betyder at Guds rige, som Jesus lærte os at bede om, vil oprette et retfærdigt samfund hvor slaveri vil høre fortiden til. (Mattæus 6:9, 10) Indtil den sidste fjende, døden, bliver tilintetgjort, vil Jesus Kristus, Guds udnævnte konge, sørge for at hvert eneste levn af slaveriet bliver fuldstændig fjernet. — 1 Korinther 15:25, 26.

Til den tid vil de mennesker der trofast tjener Gud, se at Guds udfrielse af israelitterne fra trældom i Ægypten kun var en lille forsmag på denne langt større udfrielse. Ja, med tiden vil „også skabningen selv . . . blive frigjort fra trældom under fordærv“. Til sidst vil alle fuldt ud kunne glæde sig over „Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:21.