Nogle tobaksfirmaer har lagt deres egen strategi. På Filippinerne, hvor de fleste er katolikker, uddelte et firma gratis kalendere med et billede af Jomfru Maria og med sit tobakslogo højst usmageligt placeret lige under ikonen. „Jeg har aldrig set noget lignende,“ udtaler dr. Rosmarie Erben, sundhedsrådgiver for WHO i Asien. „De prøver at sætte ikonmotivet i forbindelse med tobak for at de filippinske kvinder skal føle sig godt tilpas når de ryger.“

Man skønner at 61 procent af mændene i Kina ryger, mens kvindelige rygere kun udgør 7 procent. Tobaksfirmaer i Vesten har rettet deres opmærksomhed mod ’frigørelsen’ af disse stakkels orientalske kvinder, hvoraf millioner længe har været nægtet de ’fornøjelser’ som deres mere heldige søstre i Vesten har nydt! Der er bare det ved det at de fleste cigaretter i dette land fremstilles af statsejede tobaksfabrikker.

Vestlige firmaer er imidlertid langsomt ved at vinde fodfæste på det asiatiske marked. Trods de begrænsede reklamemuligheder er nogle cigaretfirmaer på en snu måde begyndt at berede jordbunden hos deres fremtidige kunder. Kina importerer film fra Hongkong, og i mange af disse bliver skuespillerne betalt for at ryge, hvilket er indirekte reklame.

Den velstående amerikanske tobaksindustri oplever stigende fjendtlighed på hjemmemarkedet og må derfor udstrække sine fangarme til nye ofre. Kendsgerningerne viser at den koldblodigt har udset sig udviklingslandene som sit næste offer.

Sundhedseksperter i hele verden er foruroligede. Overskrifterne lyder: „Afrika bekæmper en ny plage — cigaretrygning.“ „Asien er på vej fra asken til ilden efterhånden som cigaretmarkedet breder sig.“ „Asiens store antal rygere vil føre til en kræftepidemi.“ „Den tredje verden er nu i krig med tobakken.“

Det afrikanske kontinent har været hjemsøgt af tørke, borgerkrig og AIDS-epidemier. Alligevel siger den engelske kardiolog dr. Keith Ball: „Bortset fra kernekrig og hungersnød er rygning den største enkelttrussel mod afrikanernes fremtidige sundhed.“

Multinationale giganter hyrer lokale landmænd til at dyrke tobak. De træer der er så hårdt brug for til madlavning, opvarmning og boliger, fældes af landmændene og bruges som brændsel til tørring af tobakken. De dyrker tobaksplanter der betales godt i stedet for mindre indbringende spiselige afgrøder. Forarmede afrikanere bruger almindeligvis en stor del af deres beskedne løn på cigaretter. De afrikanske familier sygner hen af underernæring, mens pengekasserne i de vestlige tobaksfirmaer bugner.

Afrika, Østeuropa og Latinamerika er målgruppen for de vestlige tobaksfirmaer, der ser udviklingslandene som et gigantisk marked med store muligheder i. Men det tætbefolkede Asien er langt den største guldmine. Alene i Kina overstiger det nuværende antal rygere indbyggertallet i De Forenede Stater — 300 millioner. Kineserne ryger 1,6 billioner cigaretter om året, en tredjedel af verdens samlede cigaretforbrug! Til sammenligning lå forbruget i Danmark på 6.727.000.000 cigaretter i 1992.

„Lægerne siger at opsvinget i tobaksforbruget i Asien har frygtelige konsekvenser for sundheden,“ skriver The New York Times. Af de ti millioner der hvert år forventes at dø på grund af rygning i løbet af de næste tyve-tredive år, skønner Richard Peto at alene Kina vil tegne sig for to millioner. Halvtreds millioner nulevende børn i Kina risikerer at dø af tobaksrelaterede sygdomme, siger Peto.

Dr. Nigel Gray sammenfatter det på denne måde: „De sidste 50 år af rygningens historie i Kina og Østeuropa viser at disse lande står over for en alvorlig sygdomsepidemi.“

„Hvordan kan et produkt som hvert år forårsager 400.000 alt for tidlige dødsfald i De Forenede Stater, et produkt som den amerikanske regering ihærdigt forsøger at få sine borgere til at holde sig fra, pludselig blive uskadeligt uden for Amerikas grænser?“ spørger dr. Prakit Vateesatokit, der er med i et program mod rygning i Thailand. „Har sundheden ikke betydning når produktet eksporteres til andre lande?“

Den voksende tobaksindustri har fået en magtfuld forbundsfælle i den amerikanske regering. Sammen har de kæmpet for at vinde fodfæste i udlandet, især på det asiatiske marked. I mange år kunne amerikanske cigaretter ikke komme ind på markedet i Japan, Taiwan, Thailand og andre lande, fordi staten selv havde monopol på tobaksvarer. Antirygegrupper protesterede mod import af amerikanske cigaretter til Asien, men den amerikanske regering havde et effektivt våben — straftold.

Den amerikanske regering lagde et så voldsomt pres på mange asiatiske lande at disse fra 1985 åbnede deres cigaretmarked, og de amerikanske cigaretter er siden strømmet ind. I 1988 steg eksporten af amerikanske cigaretter med hele 75 procent.

Det opsigtsvækkende budskab er at rygning resulterer i glæde, velvære, styrke og popularitet. En reklamekonsulent siger: „På min arbejdsplads har vi gjort en ihærdig indsats for at nå ud til de 14-årige og få dem til at ryge.“ Reklamer i Asien viser sunde, unge, sporty vesterlændinge som boltrer sig på stranden og på boldbanerne — samtidig med at de selvfølgelig ryger. „De vestlige fotomodeller og deres attraktive livsstil giver folk lyst til at efterligne dem,“ skriver et tidsskrift for handelsfolk, „og rygerne i Asien er umættelige.“

Tobaksbranchen har opnået enorm succes efter at den har brugt milliarder af dollars på reklamer. En specialrapport i Det Bedste viser at der er en alarmerende stigning i antallet af unge rygere. Rapporten siger: „På Filippinerne ryger nu 22,7 procent af befolkningen under 18 år. I visse latinamerikanske storbyer ryger så mange som halvdelen af alle teenagere. I Hongkong kan man finde børn på syv år der ryger.“