-
Hvordan verden blev afhængigVågn op! – 1986 | 22. juni
-
-
Krigene der skabte efterspørgsel
Tobak forblev en luksusvare indtil 1856 da det første massemarked for cigaretter opstod. Det skete da engelske og franske soldater vendte hjem fra Krimkrigen med „papircigarer“ og en vane som de havde tillagt sig dér. Europa blev grebet af en ’cigaretdille’ der skabte en uventet efterspørgsel efter tyrkiske cigaretter og deres engelske efterligninger.
På grund af ’Krim-dillen’ vandt cigaretten indpas som en billig krigstidserstatning for piber og cigarer. Det var dog kun et modelune. Robert Sobel påpeger desuden at „det i begyndelsen af 1860erne på ingen måde så ud til at det primære marked for røgvarer — amerikanske mænd fra middelklassen — ville falde for cigaretterne“. Røgen fra disse første cigaretter virkede ikke så tiltalende som røgen fra vore dages cigaretter. Ligesom cigarrøg var den svagt basisk, og rygerne beholdt den i munden. Man kunne ikke inhalere som de fleste cigaretrygere gør i dag — i hvert fald var det ikke behageligt. Tiden var inde til den næste overraskende udvikling.
Under den amerikanske borgerkrig (1861-65) blev der indført cigaretter som var mere vanedannende, og dette skete med „eksplosiv kraft“, som tobakseksperten Jerome E. Brooks siger. Også under denne krig var der billige cigaretter til soldaterne — først i sydstaterne, dernæst i nordstaterne. Men denne gang blev cigaretrygningen ikke en flygtig dille.
-
-
Tobakkens sejrsgangVågn op! – 1986 | 22. juni
-
-
Det kan reklame og krig! Ifølge historikeren Robert Sobel er det disse to faktorer „der har haft størst betydning for udbredelsen af brugen af cigaretter“.
Cigaretforbruget skød i vejret da ’nation rejste sig mod nation’ i den første verdenskrig. (Mattæus 24:7) Hvad fik produktionen i Amerika til at stige fra 18 milliarder cigaretter i 1914 til 47 milliarder i 1918? Et korstog for gratis cigaretter til soldaterne! Man mente at deres narkotiske virkning kunne hjælpe soldaterne til at bekæmpe ensomhedsfølelsen ved fronten.
„Pack up your troubles in your old kit bag/While you’ve a lucifer to light your fag“ (Put din bekymring i en gammel sæk/når blot du har en tændstik til din smøg). Sådan lød opfordringen i en engelsk sang fra krigstiden. Da regeringskontorer og private, patriotiske grupper skaffede soldaterne gratis tobaksvarer, turde end ikke cigaretmodstanderne protestere.
Grebet strammes
De nyomvendte rygere blev gode kunder efter krigen. Alene i 1925 røg hver amerikaner gennemsnitlig næsten 700 cigaretter. Og i efterkrigstidens Grækenland blev der røget halvanden gang så mange cigaretter pr. indbygger som i De forenede Stater. Amerikanske cigaretter blev populære i mange lande, men i andre, for eksempel Indien, Kina, Japan, Italien og Polen, dyrkede man selv tobak for at dække efterspørgselen på hjemmemarkedet.
-
-
Tobakkens sejrsgangVågn op! – 1986 | 22. juni
-
-
En ny krig! Soldaterne fik igen gratis cigaretter, selv i deres feltrationer. „Grøn Lucky Strike er gået i krig!“ lød et reklameslogan der søgte at slå mønt af de patriotiske følelser som krigen fremkaldte. Efter et løst skøn lå cigaretforbruget i Amerika på 400 milliarder om året ved den anden verdenskrigs slutning. Hvem kunne da rejse tvivl om tobakkens berettigelse?
Ja, hvem kunne betvivle cigaretternes betydning i efterkrigstidens Europa, hvor kartoner med cigaretter på et tidspunkt erstattede penge på det sorte marked? Amerikanske soldater udstationeret i Europa kunne på grund af statstilskud købe cigaretter for kun fem cents pakken, og bruge dem som betaling for alverdens ting — lige fra nye sko til piger. Det skattefrie salg af cigaretter til militæret steg fra 5400 pr. person i 1945 til 21.250 i 1947.
-