Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ’Det er Gud som får det til at gro’
    Vagttårnet – 2008 | 15. juli
    • 7. Hvad skildrer sæden og de forskellige slags jord?

      7 Læg mærke til at Jesus ikke siger der bliver brugt forskellige slags sæd. Nej, han taler om én slags sæd der falder på forskellige slags jord med forskelligt resultat. Den første slags jord er hård og nedtrampet; den anden slags består kun af et tyndt lag; den tredje er fyldt med tornede planter, og den fjerde slags er god jord der bærer godt. (Luk. 8:8) Hvad er sæden? Det er budskabet om Riget som vi finder i Guds ord. (Matt. 13:19) Hvad skildrer de forskellige slags jord? Det er mennesker hvis hjertetilstand er forskellig. — Læs Lukas 8:12, 15.

  • ’Det er Gud som får det til at gro’
    Vagttårnet – 2008 | 15. juli
    • Det ansvar som påhviler dem der hører ordet

      10. Hvad afgør om en der hører ordet, er som den gode jord?

      10 Hvad med dem der hører ordet? Er deres reaktion på budskabet forudbestemt? Nej. Om de er som den gode jord, afhænger af dem selv. Et menneskes hjertetilstand kan nemlig ændre sig i en god eller dårlig retning. (Rom. 6:17) I forklaringen til lignelsen sagde Jesus at „så snart [nogle] har hørt“ ordet, kommer Satan og fjerner det som er blevet sået. Men det behøver ikke at ske. I Jakob 4:7 bliver vi opfordret til at „stå Djævelen imod“, så vil han flygte fra os. Jesus fortæller om andre der til at begynde med tager imod ordet med glæde, men derefter bringes til snublen og fald fordi de ’ikke har rod i sig’. Men Guds tjenere bliver formanet til at være „rodfæstede og grundfæstede“ for at de kan „fatte hvad bredden og længden og højden og dybden er, og kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab“. — Ef. 3:17-19; Kol. 2:6, 7.

      11. Hvordan undgår man at lade bekymringer og rigdommens bedragende magt kvæle ordet?

      11 Andre der hører ordet, beskrives som nogle der lader „de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, og rigdommens bedragende magt“ trænge ind og kvæle ordet. (1 Tim. 6:9, 10) Hvordan kan man undgå at det sker? Apostelen Paulus svarer: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ — Hebr. 13:5.

      12. Hvorfor bærer de der skildres ved den gode jord, forskellige mængder frugt?

      12 Til sidst siger Jesus at den sæd der er sået i den gode jord, er dem der „bærer frugt, tredive, tres og hundrede fold“. Der er altså nogle der tager imod ordet med et godt hjerte og bærer frugt, men det er forskelligt hvad de kan udrette i forkyndelsen. Det afhænger nemlig af deres omstændigheder. For eksempel kan fremskreden alder eller en invaliderende sygdom begrænse den andel de har i forkyndelsen. (Jævnfør Markus 12:43, 44). Igen gælder det at de der sår, kun har lidt eller slet ingen indflydelse på hvordan sæden bliver modtaget, men naturligvis glæder de sig når de ser at Jehova har ladet den gro. — Læs Salme 126:5, 6.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del