Jesus bliver nu strakt ud på pælen med hænderne over hovedet. Soldaterne slår derefter lange nagler ind i hans hænder og fødder. Han vrider sig af smerte mens naglerne trænger igennem kød og sener. Smerterne er ulidelige da pælen rejses op, eftersom kroppens vægt nærmest hviler på naglerne. Men i stedet for at true, beder Jesus for de romerske soldater: „Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.“

Ansporet af stemningen begynder nu også soldaterne at gøre nar. Drillende tilbyder de ham sur vin som de sikkert holder op lige foran hans sviende læber. „Hvis du er jødernes konge,“ håner de, „så frels dig selv.“

Soldaterne tager Jesu yderklæder og deler dem i fire dele. De kaster lod om hvem de skal tilfalde. Underklædningen, som er uden sammensyninger, er af meget fin kvalitet. Soldaterne siger derfor til hinanden: „Lad os ikke rive den i stykker, men lad os afgøre hvem den skal tilhøre ved at kaste lod om den.“ Derved opfylder de uden at vide det skriftstedet som lyder: „De delte mine yderklæder imellem sig, og om min klædning kastede de lod.“