SALOMON bliver konge endnu før han er fyldt 20 år. Han elsker Jehova, og han følger de gode råd hans fader David har givet ham. Jehova har behag i Salomon, og en nat siger han til ham i en drøm: ’Salomon, sig hvad du kunne tænke dig, så skal jeg give dig det!’

Salomon svarer: ’Jehova, min Gud, jeg er meget ung og jeg kender ikke til at regere. Giv mig visdom til at styre dit folk på den rette måde.’

Jehova er glad for Salomons bøn. Han svarer: ’Fordi du har bedt om visdom, og ikke om et langt liv eller rigdom, så vil jeg give dig mere visdom end nogen anden der har levet. Men jeg vil også give dig hvad du ikke bad om, både rigdom og ære.’

Kort tid senere kommer der to kvinder til Salomon med et svært problem. ’Denne kvinde og jeg bor i samme hus,’ forklarer den ene. ’Jeg fødte en dreng, og to dage efter fødte hun også en dreng. Men så en nat døde hendes barn. Og mens jeg lå og sov, lagde hun sit døde barn hen til mig og tog mit barn. Da jeg vågnede og så det døde barn, kunne jeg se at drengen ikke var min.’

Men den anden kvinde siger: ’Nej, det levende barn er mit, og det døde er hendes!’ Den første kvinde svarer: ’Nej! Det døde barn er dit, og det levende er mit!’ Sådan står de og skændes. Hvad skal Salomon nu gøre?

Han sender bud efter et sværd, og så befaler han: ’Hug det levende barn midt over, og giv hver af kvinderne halvdelen.’

’Nej!’ råber den rigtige moder. ’Slå ikke barnet ihjel. Giv det hellere til hende!’ Men den anden siger: ’Ingen af os skal have det; hug det bare over.’

Salomon bryder ind: ’Dræb ikke barnet! Giv det til den første kvinde. Det er hende der er den rigtige moder.’ Det ved Salomon, for den rigtige moder elsker barnet så højt at hun hellere vil give det til den anden kvinde end at det skal dræbes. Da det bliver kendt hvordan Salomon har løst denne strid, priser folket sig lykkeligt over at have sådan en viis konge.

Under Salomons styre velsigner Gud folket ved at lade jorden frembringe masser af hvede og byg, druer og figner og andre slags føde. Folket går i godt tøj og bor i pæne huse. Alle mennesker har rigeligt af alle gode ting. I næste historie kan du læse om et vigtigt byggearbejde som Salomon får lov at udføre.

FØR David døde, gav han Salomon planerne til opførelse af Jehovas tempel efter Guds vejledning. I sit fjerde regeringsår begynder Salomon at bygge templet, og det tager syv og et halvt år at gøre det færdigt. Titusinder af mænd arbejder på det, og det koster mange penge. Det bliver nemlig smykket med meget guld og sølv.

De to vigtigste rum i templet svarer til de to rum i tabernaklet. Men i templet er de dobbelt så store. Salomon lader pagtens ark anbringe i templets inderste rum, og de andre ting fra tabernaklet bliver stillet i det andet rum. Det inderste rum kaldes ’det allerhelligste’. Det andet rum kaldes ’det hellige’.

Da templet er færdigt, holdes der en stor højtid. Salomon knæler foran templet og beder, som du kan se på billedet. ’Ikke engang hele himmelen er stor nok til at rumme dig,’ siger Salomon til Jehova, ’hvor meget mindre kan da dette tempel rumme dig. Men lyt alligevel, o Gud, til dit folk når det beder til dig vendt mod dette sted.’

Så snart Salomon har bedt sin bøn, farer der ild ned fra himmelen. Ilden brænder de dyreofre der er blevet bragt. Og templet fyldes af et skinnende lys fra Jehova. Det viser at Jehova lytter, og at han har behag i templet og Salomons bøn. Nu er det templet, og ikke tabernaklet, folket skal komme til for at tilbede Gud og bringe ofre til ham.

I lang tid hersker Salomon meget viist, og folket er lykkeligt. Men Salomon gifter sig med mange kvinder fra andre lande som ikke tilbeder Jehova. På billedet ser du en af dem tilbede en afgud. Til sidst får hustruerne også Salomon til at tilbede andre guder. Ved du hvad der sker nu? Salomon er ikke længere venlig mod folket. Han bliver grusom, og folket er ikke mere lykkeligt.

Da bliver Jehova vred på Salomon og siger til ham: ’Jeg vil tage riget fra dig og give det til en anden. Jeg vil ikke gøre det i din egen levetid, men under din søns styre. Dog vil jeg ikke tage hele riget fra din søn.’ Lad os nu se hvordan det gik i opfyldelse.