KONG Salomons regeringstid giver et profetisk billede af fremtiden. Under hans herredømme nåede Israel sin største velstand og herlighed. Salomon var både en vís konge og en dygtig organisator. Han byggede et prægtigt tempel for Jehova, forskellige regeringsbygninger og et kongepalads, som vist på tegningen nedenfor. Han inddelte landet i forvaltningsområder der året rundt på skift sørgede for forskellige fødevarer til den kongelige husholdning.

Salomons regeringstid var en periode med sand fred og tryghed. Den er et godt billede på fredsriget under Messias, der vil ’råde fra hav til hav og fra Floden [Eufrat] til jordens ender’. — Sl 72:8.

[Kort på side 748]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Salomons rige

Det Store Hav

Eufrat

Tifsa

Hamat

Tadmor

Damaskus

Tyrus

Dan

Gibeon

Jerusalem

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Gaza

Be’er-Sjeba

Ægyptens Regnflodsdal

Ezjon-Geber

Området under Salomon

Forvaltningsområder

[Illustrationer på side 749]

I Salomons regeringstid boede Juda og Israel trygt — billedligt talt hver under sin vinstok og sit figentræ (1Kg 4:25)

Selv fremmede regenter kom for at høre hans visdom (1Kg 4:34; 10:1)

Efter at israelitterne havde bosat sig i det forjættede land og havde taget den by i besiddelse som Jehova senere lod sit navn nævne over, byggede Salomon et tempel for Jehova. Arkitekten var Jehova selv. Salomons fader, David, havde fået „en plan over alt . . . ved inspiration“. (1Kr 28:11, 12) Over 180.000 mænd arbejdede i syv og et halvt år på opførelsen af templet, og i 1027 f.v.t. stod det færdigt. (1Kg 5:13-16; 6:1, 38) Ligesom den tidligere teltbolig var dette tempel et billede på „det sande telt“, Jehovas åndelige tempel. — He 8:1-5; 9:2-10, 23.

[Illustration/diagram på side 751]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Spiserum

Kobberalteret

Den indre forgård

Sidekamre

Boaz

Jakin

Forhallen

Det Hellige

Det Allerhelligste

Vogne

Det Støbte Hav

Grundplan over templet og den indre forgård (til venstre). Tegningen af templets interiør (nedenfor) giver et indtryk af bygningens pragt og skønhed. Indervæggene var af cedertræ med udskårne billeder af keruber, palmer og blomsterkranse; væggene og loftet var beklædt med guld og besat med ædelsten

DET gamle Jerusalem var det sted Jehova valgte at lade sit navn være nævnt over. (2Kr 6:6) Byen tjente både som centrum for den sande tilbedelse og som Israels regeringssæde. De konger der regerede fra Jerusalem, sad i virkeligheden „på Jehovas trone“. — 1Kr 29:23.

Kong David fravristede jebusitterne den fæstning der lå på Zions Bjerg, og gjorde den til sin hovedstad. Salomon udvidede byen, og i hans regeringstid nåede den højdepunktet af sin pragt med det storslåede tempel han byggede, og det imponerende kompleks af regeringsbygninger han anlagde på Morijas Bjerg og dets skråninger. Byen Jerusalem var nært forbundet med Jehovas navn.

Dette hjælper os til at forstå hvorfor Jerusalem indtager en så fremtrædende plads i Bibelens profetier. Byen tjener som et passende symbol på den himmelske del af Jehovas organisation og hans messianske rige ved Jesus Kristus.

[Kort på side 752]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Tyropøonsdalen

Morijas Bjerg

Ofel

Gihon

Zions Bjerg

Davidsbyen

Nedre dam

Kedrons Regnflodsdal

Hinnoms Dal

En-Rogel

Tallene på kortet

(1) Templet.

(2) Den store forgård.

(3) Tronhallen.

(4) Søjlehallen.

(5) Libanonskovhuset.

(6) Salomons palads.

(7) Faraos datters hus.

(8) Trappe til templets forgård.

(9) Davids palads.

(10) Telt til arken.

(11) Vandporten.

(12) Kildeporten.

(13) Vestporten.

(14) Fåreporten.

(15) Inspektionsporten.

(16) Hesteporten.