Men lad os engang skrue tiden tilbage og betragte kong Salomons regeringstid. Om hans styre siges der i Bibelen: „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, . . . alle Salomons dage.“ — 1 Kongebog 4:25.

Hemmeligheden bag den fred og sikkerhed som rådede under kong Salomon var at Jehovas retfærdige love blev fulgt. Før israelitterne gik ind i det forjættede land, havde Gud sagt: ’Hvis I vandrer efter mine forskrifter og holder mine bud, skal landet give sin afgrøde. Og I skal bo trygt i jeres land. Jeg vil give fred i landet, og I skal lægge jer til hvile uden at nogen får jer til at skælve.’ — 3 Mosebog 26:3-6.

Efter Salomons død holdt israelitterne desværre op med at adlyde Jehova og begyndte at give sig af med afgudsdyrkelse og seksuelle udskejelser. Nu var det forbi med deres sikkerhed og tryghed. Landet blev invaderet af farao Sjisjak af Ægypten. (1 Kongebog 14:21-26) „I har forladt mig; derfor vil jeg også forlade jer og overgive jer i Sjisjaks hånd,“ forklarede Jehova en forsamling af fyrster i Jerusalem. — 2 Krønikebog 12:5.

Større end Salomon

Jesus Kristus bekræftede at beretningen om Salomon og ’al hans herlighed’ er en historisk sandhed. (Mattæus 6:29) Men om sig selv sagde Jesus: „Se, her er mere end Salomon.“ (Mattæus 12:42) Hvad mente han med det? Jo, under Salomons styre rådede der trods alt ikke fuldstændig sikkerhed. Denne jordiske konge kunne ikke befri sine undersåtter for sygdom, synd og død. Jesus lærte imidlertid syndige mennesker hvordan de kunne opnå fuldkomment liv i evig tryghed. — Johannes 10:10; 13:34, 35; 17:3.

Grundlaget for at opnå virkelig sikkerhed blev lagt ved at Jesus døde og blev oprejst. (Johannes 3:16; 1 Korinther 15:20) Som den der sidder ved Guds højre hånd i himmelen vil han snart skabe en sikker verden for alle der underlægger sig hans herredømme. Kong David i fortiden blev inspireret til at skrive om dette i den 72. Salme. Denne salme fik en delvis opfyldelse mens Davids søn regerede, og bærer derfor overskriften: „Om Salomon.“ Men den vil få en større opfyldelse under den større Salomons, Jesu Kristi, regering.

Ifølge Salme 72:7, 8 vil den sikkerhed der hersker under Kristi regering være både evig og global. „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder fra hav til hav og fra Floden til jordens ender.“ — Jævnfør Zakarias 9:9, 10.

Jesu Kristi undersåtter vil også være befriet for nød og elendighed, for i Salme 72:16 forsikres vi: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ Der vil naturligvis heller ikke finde diskriminering, undertrykkelse eller voldshandlinger sted. „For han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ — Salme 72:12, 14.

Ligesom på Salomons tid vil grundlaget for denne verdensomspændende sikkerhed være at man forstandigt overholder Jehovas universelle love. Derved vil Davids profetiske bøn gå i opfyldelse: „Gud, giv dine lovbud til kongen . . . Måtte han dømme folkets nødstedte retfærdigt; måtte han frelse den fattiges sønner, og måtte han knuse udbytteren.“ — Salme 72:1, 4.

[Ramme på side 6]

„Under Salomons styre gjorde Israel på tre årtier større fremskridt på det kulturelle område end det havde gjort i de to foregående århundreder. I jordlagene fra Salomons tid finder vi rester af imponerende bygningsværker, store byer med vældige mure, hurtigtvoksende beboelseskvarterer med prægtige velhaverboliger, et stort gennembrud i pottemagerens tekniske kunnen og hans fremstillingsmetoder. Vi finder også genstande der stammer langvejsfra, hvilket vidner om et livligt internationalt erhvervsliv og handelssamkvem.“ — The House of David af Jerry M. Landay.

Vidnesbyrd om Salomons herlighed

IFØLGE Bibelens kronologi regerede kong Salomon over Israel fra 1037 f.v.t. til 998 f.v.t. Interessant nok omtaler professor Yohanan Aharoni i sin bog The Archaeology of the Land of Israel at den israelitiske kultur oplevede en revolutionerende fremgang „omkring år 1000 f.v.t.“

Et af de eksempler som Yohanan Aharoni anfører er vidnesbyrdene om massive bymure i Israel bygget med store sten „udhugget i aflange, rektangulære blokke, og passet sammen med stor præcision“. I modsætning hertil var bymurene i de omkringliggende lande „lavet af teglsten og træ“.

Desuden vidner de byer der blev genopbygget på Salomons tid om en systematisk byplanlægning, hvor husene blev anbragt i pæne, lige rækker i omhyggeligt anlagte gader. Aharoni har studeret ruinerne af „fire byer i Juda der er bygget efter samme grundlæggende mønster . . . Beer-Sjeba, Tell Beit Mirsim, Bet-Sjemesj og Mizpa.“ Disse byer er en skarp kontrast til et andet stort kulturcenter — den ældre mesopotamiske by Ur. Om denne by skrev Sir Leonard Woolley: „Der er ikke gjort noget forsøg på byplanlægning . . . De ubrolagte gader, hvoraf mange er blindgyder . . . dannede en labyrint i hvilken det ville have været let at fare vild.“

Aharoni kommenterer også de forbedrede husholdningsredskaber omkring tidspunktet for Salomons regeringstid. „Forandringen i den materielle kultur . . . er bemærkelsesværdig ikke alene hvad luksusgenstandene angår men også i særlig grad i keramikken . . . Lertøjets kvalitet og dets brænding blev forbedret til ukendelighed . . . Der opstod pludselig et rigt udvalg af forskellige slags kar.“

Det mest bemærkelsesværdige ved Salomons regeringstid var det fantastiske tempel, paladset og regeringsbygningerne i Jerusalem. Der blev brugt en umådelig mængde guld til udsmykningen af disse bygningsværker. (1 Kongebog 7:47-51; 10:14-22) Fem år efter Salomons død kom farao Sjisjak fra Ægypten og røvede skattene fra Jerusalem. — 1 Kongebog 14:25, 26.

I både Ægypten og Palæstina bekræfter arkæologiske vidnesbyrd at farao Sjisjak virkelig indtog Israel. Faktisk anerkender mange historikere at Sjisjaks plyndring af Jerusalem pustede nyt liv i den svage ægyptiske økonomi og satte Sjisjak i stand til at finansiere den kolossale udvidelse af et ægyptisk tempel på hvilket han optegnede sine erobringer, som vist på denne side. Sjisjak døde kort tid efter, og en anden inskription fortæller at hans søn skænkede omkring 200 tons guld og sølv til templerne i Ægypten. Inskriptionen afslører ikke kilden til denne rigdom, men i sin bog Skatte fra Bibelens tid, lader arkæologen Alan Millard formode at „meget af det har været det guld, som Shishak [Sjisjak] bortførte fra Salomons tempel og paladset i Jerusalem“.

Det er ikke uden grund at selv en ateistisk kilde bekræfter Salomons herlighed! Bol’shaia Sovetskaia Entsiklopediia (Det store sovjetiske leksikon) siger under opslagsordet „Salomon“, at denne var „hersker over det israelitisk-judæiske rige“, og tilføjer at han regerede da „riget var på sit højeste“.