Lader du dig lede af „visdommen ovenfra“?

1-3. (a) Hvordan viste Salomon at han besad en usædvanlig visdom da han afgjorde en strid mellem to kvinder? (b) Hvad har Jehova lovet at give os, og hvilke spørgsmål rejser det?

DET var en vanskelig sag. To kvinder gjorde krav på det samme barn. De boede i samme hus og havde med få dages mellemrum født hver sin søn. Det ene barn døde, og nu hævdede begge kvinder at være mor til det levende barn.a Ingen andre havde været vidne til hvad der var sket. Sagen havde sandsynligvis allerede været behandlet ved en lavere domstol, men var ikke blevet afgjort. Til sidst var striden blevet forelagt Salomon, Israels konge. Ville han være i stand til at afgøre hvem af kvinderne der talte sandt?

² Efter at Salomon et stykke tid havde hørt på kvinderne, sendte han bud efter et sværd. Med beslutsom stemme befalede han at barnet skulle hugges midt over så de kunne få en halvdel hver. Straks bønfaldt den rigtige mor kongen om at give drengen — hendes elskede barn — til den anden kvinde. Denne kvinde holdt derimod på at barnet skulle hugges over. Nu var Salomon klar over hvem der var mor til barnet. Han vidste hvilken inderlig og dybtfølt kærlighed en mor nærer til sit nyfødte barn, og han brugte denne viden i sin afgørelse af sagen. Hvor må den rigtige mor have følt sig lettet da Salomon tilkendte hende barnet med ordene: „Hun er moderen.“ — 1 Kongebog 3:16-27.

³ Da folket hørte hvordan Salomon havde afgjort sagen, blev de fyldt med ærefrygt, „for de så at han havde Guds visdom i sig“. Ja, Salomons usædvanlige visdom var en gave fra Gud. Det var Jehova der havde givet ham „et víst og forstandigt hjerte“. (1 Kongebog 3:12, 28)