Det var ikke første gang broder Finlay satte sin fod på Salomonøerne. Foruden at han flere gange havde været der som kreds- og områdetilsynsmand, tjente han i 1965 tre måneder på Malaita i nord som specialpioner, udsendt af afdelingskontoret i Papua Ny Guinea.

Omega Nunu rejste hjem til landsbyen Taba’a, der ligger højt oppe i bjergene i kwara’aefolkets egn på Malaita. Han blev den eneste ældste i menigheden.

Pedro Kanafiolo, en stærk, energisk broder fra Malu’u på det nordlige Malaita tjener nu som specialpioner i det forholdsvise nye distrikt på øen San Cristobal. Simon Maedalea, der forlod betelbyggeriet som tømrer, blev senere pioner i den østlige del af Malaita.

Den gode nyhed udbredes

I årevis var forkyndervirksomheden blevet koncentreret om blot to øer, Malaita og Guadalcanal, hvor der kun var én menighed. I 1960’erne og 1970’erne blev der dannet små grupper af interesserede i Munda og på Gizo i den vestlige del af Salomonøerne. Men det gik kun langsomt fremad. Efterhånden bredte interessen sig til andre områder i takt med at pionerer rejste til Choiseul i vest og Santa Cruz-øerne yderst mod øst.

Malaita er kendt for to ting: Herfra stammer de berømte konkyliepenge som engang blev brugt til at betale brudeprisen med, og den er hjemsted for et hårdført folk som har en stærk trang til at rejse. Malaitanerne er hårdtarbejdende, og mange af dem har gigantiske bjerghaver. På grund af deres rejselyst kan man finde dem i alle provinser på Salomonøerne. Nogle af dem har endda boet uden for deres stammeområder i mere end 50 år. Det var derfor ikke noget tilfælde at Norman Sharein fra afdelingskontoret i Papua Ny Guinea fandt i hundredvis af dem da han i 1962 tog op nord for Malaita, og mange var villige til og ivrige efter at tage imod Bibelens sandheder.

Mange malaitanere havde været med i en fejlslagen politisk bevægelse, kaldet Ma’asina Ru’u (Broderskabet), der arbejdede for uafhængighed af det britiske styre. Da de følte sig fremmede for de etablerede kirker, havde de dannet deres eget trossamfund, Boboa (Grundlæggelse). Dette navn viste sig at være meget betegnende. Mange af dem tog imod Bibelens sandheder og blev døbte Jehovas vidner som blev djærve forkyndere og pionerer. De har ikke blot tjent i et utal af isolerede bjerglandsbyer i deres eget stammeområde på Malaita, men overalt på Salomonøerne, uanset hvor isoleret og afsidesliggende distriktet har været.