I 1960’erne og 1970’erne blev der dannet små grupper af interesserede i Munda og på Gizo i den vestlige del af Salomonøerne. Men det gik kun langsomt fremad.

Det varede ikke længe før pionererne ankom til Munda, en bebyggelse ved Rovianalagunen på øen New Georgia.

Munda er i virkeligheden en række små landsbyer der ligger hele vejen rundt om en landingsbane som blev bygget i begyndelsen af 1940’erne af den japanske hær. Det amerikanske luftvåben overtog senere landingsbanen, udvidede den og brugte den under resten af den anden verdenskrig. Stammerne i dette område er matriarkalske samfund. Broder Fanidua mindes: „Da vi ankom til Munda med statens postbåd, begyndte vi at spekulere på hvor og hos hvem vi skulle bo og hvordan sandheden ville blive modtaget i dette nye område. Vi gik hen ad vejen der løb langs med lagunen og stod kort efter foran Taude Kenaz’ hus. Taude var malaitaner. Jeg vidste han ville byde os velkommen, da han også var en kwara’ae, men om vi kunne bo i hans hus mens vi var i Munda afhang for en stor del af hvordan vi blev modtaget af jordbesidderen, hans svigermoder, Miriam, der var enke.“

Miriam var et kendt og respekteret medlem af rovianastammen på øen New Georgia. Hun udøvede ikke blot magt som jordbesidder men havde også megen indflydelse i Den Forenede Kirke. Hendes afdøde mand havde været medvirkende til at dette trossamfund var kommet til deres område. Da Miriam tidligere havde drømt at hun ville modtage nogle usædvanlige besøgende, troede hun ikke sine egne øjne da hun så de to pionerer stå ved døren med en taske og Bibelen i hånden. Til pionerernes store overraskelse indbød hun dem straks til at bo i sit hus. Hendes gæstfrihed viste sig at blive til velsignelse for hele hendes familie. Pionererne plejede nemlig hver aften at studere med alle der viste en sådan venlighed. Miriam og hendes datter Esther, og Taude, Esthers mand, var tre sådanne mennesker.

Det var i denne periode, i 1970, at de rejsende tilsynsmænd John Cutforth og Jim Smith besøgte Munda på deres vej tilbage til Papua Ny Guinea. Broder Smith blev hurtigt klar over den potentielle interesse i Munda, og han sagde derfor til pionererne at det ville være godt hvis de kunne blive der indtil der var blevet oprettet en menighed. Disse to tilsynsmænd hjalp omhyggeligt pionererne med at organisere møder. For første gang kunne man høre lovprisningssange til Jehova på øen New Georgia! De rejsende tilsynsmænd lod pionererne i Munda tage sig af fårene, og drog videre til andre distrikter.

En aften blev pionererne pludselig revet ud af deres søvn af en skare vrede mennesker. Pøbelen blev anført af en politimand der ikke var i tjeneste. Han beordrede strengt brødrene til straks at forlade området. Broder Fanidua henvendte sig til skaren og fortalte dem hvad politiinspektøren havde sagt til dem på Gizo: „Hvis I skulle få nogen problemer noget sted i mit embedsområde, skal I sætte jer i forbindelse med mig.“ Da politimanden hørte dette, blev han bange, og skaren spredtes. Sagen rygtedes imidlertid hurtigt og kom også inspektøren på Gizo for øre.

Inspektøren tog med det samme med et fly til Munda. Kort efter at han var ankommet, blev broder Fanidua bedt om at møde på den lokale politistation. Da broder Fanidua kom ind på stationen, lagde han mærke til at der var to højtstående lokale politimænd til stede. Så dæmrede det for ham; samtalen med inspektøren fandt sted af hensyn til de to lokale politimænd. Efter at broder Fanidua havde forklaret hvorfor han og hans partner var kommet til Munda, opsummerede inspektøren det der var blevet sagt ved at sige: „Jeg har min tro. Du, Albert [han pegede på den ene politimand], har din tro. Du, Alex [den anden politimand], har din tro. Salomonøernes lov garanterer alle tilbedelsesfrihed. Vidnerne bor i Miriams hus, hvilket hun har indbudt dem til. Hun er jordbesidderen, og hun er både i sin lovlige og sin stammemæssige ret til at have folk af en hvilken som helst tro på besøg i sit hjem, og I har som lovens håndhævere, hvad enten I er i tjeneste eller ej, ingen ret til at forsøge at forhindre Miriam i at vise interesse for Jehovas Vidner.“ Han sluttede med at stille de to pionerer under de to lokale politimænds særlige beskyttelse.

Broder Taude døde for nogle år siden, men den lille menighed i Munda trives fortsat og priser regelmæssigt Jehovas navn i sang og i forkyndelsen. Og hvad angår broder Fanidua, så er han forblevet en trofast forkynder af den gode nyhed.