-
SalomonøerneJehovas Vidners Årbog 1992
-
-
„På blot to uger“
„På blot to uger!“ Snart rygtedes dette i byen Honiara. Reaktionen var nysgerrighed, forbavselse og skepsis. Hvordan kunne man rejse en stor bygning med 1200 siddepladser på to uger? Ja, hvordan kunne dette finde sted på en ø så fjernt fra den industrialiserede verdens tekniske faciliteter?
Det var ikke moderne teknik og individuel dygtighed der gjorde udslaget. Ikke desto mindre var der hårdt brug for en cyklonsikret og dog komfortabel stævnehal med scene og lydanlæg i dette land hvor vej- og bygningsingeniørarbejde ikke planlægges dage og uger, men måneder og år, i forvejen.
Da fundamentet tog form, voksede den lokale interesse. Mange så dog til med voksende skepsis da de så soklen og begyndte at fatte størrelsen af den kommende bygning. De spurgte: „Hvordan vil I bygge denne store bygning på blot to uger?“
Snart ankom der skibscontainere med store stålsektioner som blev losset. Embedsmændene i Honiara var yderst hjælpsomme og imødekommende, idet de var mere end villige til at gøre rede for importprocedurerne. De statslige myndigheder gav også tilladelse til at et hold på cirka 60 frivillige, alle Jehovas vidner fra Australien, kom til Honiara og arbejdede sammen med de lokale brødre i selve byggeperioden på to uger. Brødrene værdsatte virkelig embedsmændenes venlige interesse og assistance!
Den 7. juni 1991 blev byggeholdet modtaget i Honiaras lufthavn af brødre med en perlerække af skinnende hvide tænder i smilende mørke ansigter, og budt velkommen med blomsterkranse og med den kærlighed der gør det internationale brodersamfund så enestående. Den første generthed forsvandt som dug for solen da alle arbejderne allerede næste dag begyndte at bygge det store hus for tilbedelsen af Jehova. Hver fagmand lærte gladeligt fra sig til dem der havde fået til opgave at arbejde sammen med ham. En lokal leverandør så op på stålkonstruktionen og sagde forbløffet: „Jeg havde engang et projekt hvor der skulle rejses 25 tons stål, og det tog tre måneder. Her har I jeres 30 tons oppe på blot to og en halv dag!“
Blot 15 dage efter at arbejdet på den hurtigbyggede stævnehal var begyndt, blev det første møde holdt.
-
-
SalomonøerneJehovas Vidners Årbog 1992
-
-
[Illustrationer på side 249]
Den cyklon- og jordskælvssikrede konstruktion tager form
„Tougers-bygningen“ med 1200 siddepladser i Honiara på Guadalcanal
-