Med henblik på at udvide forkyndelsesarbejdet til endnu flere af „de lykkelige øer“ blev det besluttet at Salomonøerne skulle have deres eget afdelingskontor. Kort efter at denne beslutning var blevet truffet ankom Glenn Finlay fra afdelingskontoret i Papua Ny Guinea sammen med sin kone, Merlene, for at koordinere arbejdet.

Det var ikke første gang broder Finlay satte sin fod på Salomonøerne. Foruden at han flere gange havde været der som kreds- og områdetilsynsmand, tjente han i 1965 tre måneder på Malaita i nord som specialpioner, udsendt af afdelingskontoret i Papua Ny Guinea.

Det første afdelingskontor

„Det første afdelingskontor havde til huse i kælderen i Bob Seccombes hus på Lengakiki Ridge i Honiara,“ skriver broder Finlay om året 1978. I dette lille kælderrum var der allerede blevet skrevet teokratisk historie. Det havde tjent som den første rigssal på øen Guadalcanal og senere som det første boglager for Salomonøerne. Og da broder Seccombe stillede en lille etværelses lejlighed til rådighed i den bagerste ende af bygningen, tjente hans hus også som det første betelhjem.

Broder Finlay fortsætter: „Vi havde kun én manuel skrivemaskine og én hånddreven duplikator, men vi havde den mest fantastiske udsigt over sundets dybblå vand.“

Lad os vende tilbage til broder Finlays rapport: „I 1978 ankom Denton Hopkinson og hans kone fra Filippinerne. Det var første gang flertallet af brødrene så en zonetilsynsmand. I løbet af de næste få år blev der opført et toetages afdelingskontor og betelhjem.“