-
SalomonøerneJehovas Vidners Årbog 1992
-
-
Broder Fanidua mindes: „Da vi ankom til Munda med statens postbåd, begyndte vi at spekulere på hvor og hos hvem vi skulle bo og hvordan sandheden ville blive modtaget i dette nye område. Vi gik hen ad vejen der løb langs med lagunen og stod kort efter foran Taude Kenaz’ hus. Taude var malaitaner. Jeg vidste han ville byde os velkommen, da han også var en kwara’ae, men om vi kunne bo i hans hus mens vi var i Munda afhang for en stor del af hvordan vi blev modtaget af jordbesidderen, hans svigermoder, Miriam, der var enke.“
Miriam var et kendt og respekteret medlem af rovianastammen på øen New Georgia. Hun udøvede ikke blot magt som jordbesidder men havde også megen indflydelse i Den Forenede Kirke. Hendes afdøde mand havde været medvirkende til at dette trossamfund var kommet til deres område. Da Miriam tidligere havde drømt at hun ville modtage nogle usædvanlige besøgende, troede hun ikke sine egne øjne da hun så de to pionerer stå ved døren med en taske og Bibelen i hånden. Til pionerernes store overraskelse indbød hun dem straks til at bo i sit hus. Hendes gæstfrihed viste sig at blive til velsignelse for hele hendes familie. Pionererne plejede nemlig hver aften at studere med alle der viste en sådan venlighed. Miriam og hendes datter Esther, og Taude, Esthers mand, var tre sådanne mennesker.
-
-
SalomonøerneJehovas Vidners Årbog 1992
-
-
Broder Taude døde for nogle år siden, men den lille menighed i Munda trives fortsat og priser regelmæssigt Jehovas navn i sang og i forkyndelsen.
-