Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Salomonøerne
    Jehovas Vidners Årbog 1992
    • Det første afdelingskontor

      „Det første afdelingskontor havde til huse i kælderen i Bob Seccombes hus på Lengakiki Ridge i Honiara,“ skriver broder Finlay om året 1978. I dette lille kælderrum var der allerede blevet skrevet teokratisk historie. Det havde tjent som den første rigssal på øen Guadalcanal og senere som det første boglager for Salomonøerne. Og da broder Seccombe stillede en lille etværelses lejlighed til rådighed i den bagerste ende af bygningen, tjente hans hus også som det første betelhjem.

      Broder Finlay fortsætter: „Vi havde kun én manuel skrivemaskine og én hånddreven duplikator, men vi havde den mest fantastiske udsigt over sundets dybblå vand.“ For næsten 50 år siden, den 13. november 1942, var dette sund skueplads for et af de voldsomste søslag i historien. Amerikanerne kaldte det siden Jernbundsundet på grund af de mange skibe der rustede op under dets overflade.

      Efter 30 års tjeneste vendte broder Seccombe og hans kone, Joan, af helbredsmæssige grunde tilbage til Australien. De fik aldrig selv børn, men deres utallige åndelige børn og børnebørn værdsætter højt deres kærlige arbejde.

      Lad os vende tilbage til broder Finlays rapport: „I 1978 ankom Denton Hopkinson og hans kone fra Filippinerne. Det var første gang flertallet af brødrene så en zonetilsynsmand. I løbet af de næste få år blev der opført et toetages afdelingskontor og betelhjem.“ Det var noget af et projekt! Brødrene og søstrene i Honiara udgravede store blokke af knivskarpe koraller kun ved hjælp af håndredskaber. Skønt byggeriet var en langvarig og vanskelig proces der tog næsten tre år, blev der også udvist stor kristen kærlighed. Og i tilgift kom nogle af de arbejdere der virkede på byggepladsen, senere til at arbejde for Jehova på andre særlige måder.

      Ti unge brødre kom til at arbejde fuldtids på byggepladsen under ledelse af et af medlemmerne af afdelingskontorets udvalg, Rodney Fraser, der selv var bygningshåndværker. De fleste af de frivillige var fra menighederne i urskoven og havde aldrig før haft et stykke bygningsværktøj i hånden. Efter at de i tre år havde arbejdet sammen med broder Fraser og en del andre brødre fra Australien havde de imidlertid ikke alene tilegnet sig gode færdigheder med hensyn til at bygge, men de havde også fået stor værdsættelse af Jehovas jordiske organisation og var blevet dygtigere til at fremholde den gode nyhed for andre.

  • Salomonøerne
    Jehovas Vidners Årbog 1992
    • [Illustration på side 212]

      Afdelingskontoret i Honiara på øen Guadalcanal

      [Illustration på side 213]

      Joan og Bob Seccombe foran det første afdelingskontor

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del