Da Maria fik at vide at hun skulle føde et barn, og at hun skulle give ham navnet Jesus, spurgte hun: „Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang med nogen mand?“ Guds engel Gabriel svarede: „Kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ — Lukas 1:30-35.

Senere udførte Jesus mirakler som fyldte hans apostle med forundring. Da deres båd engang var i fare for at synke på grund af et voldsomt stormvejr over Galilæas Sø, fik Jesus vandet til at lægge sig ved at sige: „Ti! Vær stille.“ Hans apostle spurgte forbløffet: „Hvem er dette menneske egentlig?“ — Markus 4:35-41; Mattæus 8:23-27.

Mange på Jesu tid spekulerede over hvem han var, og Jesus spurgte derfor sine apostle hvem folk sagde han var. De svarede: „Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, andre igen Jeremias eller en af profeterne“ — personer som alle var døde. Jesus spurgte da: „’Men I, hvem siger I jeg er?’ Som svar sagde Simon Peter: ’Du er Messias, den levende Guds søn.’“ Selv dæmonerne — de onde engle — sagde om Jesus at han var „Guds søn.“ — Mattæus 16:13-16; Lukas 4:41.

Frem for at sige at han var Guds søn, lod Jesus folk selv nå frem til den konklusion. Ud over apostlene var der også andre der nåede frem til den slutning, blandt andre Johannes Døber og Marta. (Johannes 1:29-34; 11:27) Disse mennesker troede på at Jesus var den lovede Messias. De lærte at han havde levet i himmelen som en mægtig åndeskabning, og at Gud mirakuløst havde overført hans liv til jomfru Marias moderskød. — Esajas 7:14; Mattæus 1:20-23.

Lighedspunkter mellem Jesus og Adam

Jesus var i mange henseender som det første menneske, Adam. De var for eksempel begge fuldkomne og havde ikke nogen jordisk far. (1 Mosebog 2:7, 15) Bibelen kalder Jesus for „den sidste Adam“ — en fuldkommen mand der kunne udgøre „en tilsvarende løsesum“. Det liv Jesus ofrede, svarede fuldstændigt til det liv som „det første menneske, Adam,“ fik da Gud skabte ham som et fuldkomment menneske. — 1 Korinther 15:45; 1 Timoteus 2:5, 6.

Den første Adam bliver i Bibelen kaldt „søn af Gud“. (Lukas 3:38) Denne Adam mistede sit dyrebare forhold til Gud som hans søn ved med vilje at være ulydig mod ham. Jesus var derimod altid trofast over for sin himmelske Fader, og han forblev Guds godkendte søn. (Mattæus 3:17; 17:5)