ET KÆMPE PROJEKT

Da Nathan Knorr og Milton Henschel, som tjente på hovedkontoret i Brooklyn, besøgte Sydafrika i 1948, blev det besluttet at købe en byggegrund til betelhjem og trykkeri i Elandsfontein, i nærheden af Johannesburg. Projektet blev fuldført i 1952. For første gang kunne medlemmerne af betelfamilien bo under samme tag. Der blev sat meget ekstra trykkeriudstyr op, blandt andet en fladpresse. Vagttårnet blev udgivet på otte sprog, og Vågn op! på tre.

Da det første afdelingskontor blev bygget i Elandsfontein, tillod myndighederne ikke sorte, farvede og indiske brødre at bo i de samme bygninger som de hvide brødre. På det tidspunkt var de fleste på Betel hvide fordi det var så vanskeligt for folk af andre racer at få tilladelse til at arbejde i byen. Der var dog 12 sorte og farvede brødre og søstre på Betel, fortrinsvis nogle der oversatte til lokale sprog. Regeringen gav tilladelse til at man bag ved hovedbygningen opførte en separat bygning med fem værelser hvor disse brødre og søstre kunne bo. Men da myndighederne senere begyndte at håndhæve apartheidlovene i højere grad, trak de tilladelsen tilbage, og vores brødre måtte rejse til nærmeste township, eller beboelsesområde for sorte og farvede, omkring 20 kilometer væk, og bo på et herberg for mænd. De to sorte søstre blev indlogeret i private hjem hos Jehovas Vidner i townshippen.

Loven tillod ikke engang disse betelitter at spise sammen med deres hvide brødre i spisesalen, og inspektører fra de kommunale myndigheder holdt øje med om loven blev overtrådt. De hvide brødre kunne imidlertid ikke bære tanken om at spise afsondret fra de sorte. De erstattede derfor de klare glasruder i spisesalen med ruder man ikke kunne se igennem, så hele familien kunne være sammen til måltiderne uden at blive forstyrret.

første bygning, 1952