En vennetjener der blev udnævnt i 1943, var Gert Nel, som havde lært sandheden at kende i 1934 mens han var skolelærer i det nordlige Transvaal. Han hjalp utallige forkyndere, og mange kan stadig huske hans trofaste tjeneste. Han var høj og mager og kunne godt se streng ud, men han var en nidkær forkæmper for sandheden. Han var berømt for sin fænomenale hukommelse, men var samtidig et meget kærligt menneske. Han kunne være i tjenesten fra klokken syv om morgenen til klokken syv eller otte om aftenen uden at holde pause. På sine ture som rejsende tilsynsmand tog han toget på alle tider af døgnet, tilbragte nogle få dage sammen med en menighed og rejste så videre til den næste. Sådan fortsatte han, uge efter uge. I 1946 blev han kaldt ind på Betel for at oversætte til afrikaans, og dér virkede han trofast indtil sin død i 1991. Han var den sidste salvede broder der tjente på Betel i Sydafrika.

[Illustration på side 95]

Gert Nel, vennetjener, 1943