Samtale med broder Rutherford

På grund af mit ønske om at få en større andel i undervisningsarbejdet meldte jeg mig som pioner i 1931. Det var planen at jeg skulle begynde straks efter et stævne der blev holdt i London. I en middagspause under stævnet sagde Selskabets daværende præsident, broder Rutherford, at han gerne ville tale med mig. Han gik med planer om at sende en pioner til Afrika. „Er du villig til at rejse dertil?“ spurgte han. Selv om det kom noget bag på mig, svarede jeg med fast stemme: „Ja, det er jeg.“

Dengang var hovedformålet at uddele så meget bibelsk læsestof som muligt, og derfor var man konstant på farten. Jeg blev tilskyndet til at forblive ugift, sådan som de fleste ansvarshavende brødre var dengang. Mit distrikt gik fra Cape Town på Afrikas sydspids

To hundrede kartoner med åndelig føde

Ved min ankomst til Cape Town viste man mig 200 kartoner bøger og brochurer som var bestemt for Østafrika. Der var publikationer på fire europæiske og fire asiatiske sprog, men ingen på afrikanske sprog. Da jeg spurgte hvorfor alt dette stod klar allerede inden min ankomst, fik jeg at vide at det oprindelig var bestemt til Frank og Gray Smith, to pionerer som for nylig var rejst til Kenya for at forkynde. Desværre fik de begge malaria kort efter at de var kommet til Kenya, og Frank døde.

Det gav mig noget at tænke over, men afskrækkede mig ikke. Min makker, David Norman, og jeg begav os fra Cape Town med skib til vores første distrikt, Tanzania, omkring 5000 kilometer borte.