Det store udbud af vilde dyr er også imponerende. Man kan ikke få øje på dem alle, men man kan høre mange af dem hvis man er opmærksom på deres særegne lyde. Man bliver måske forskrækket over at høre skaberaksjakalens uhyggelige tuden eller en bavians gøen. Med lidt øvelse kan man også lære at skelne de mange forskellige fugle fra hinanden. Hundreder af øjne betragter en selv om man ikke kan se dem.

Der holder mange forskellige antilopearter til i dette område, deriblandt den lille, grå dykkerantilope, der normalt er aktiv om natten, den noget større skriftantilope, og den største af dem alle, den majestætiske elsdyrantilope. Den smukke oribi med dens rødlige farver og hvide tegninger er sjælden, men den findes i naturreservatet Giant’s Castle. Når man kigger ned ad en skråning kan det faktisk se ud som om græsset bevæger sig, indtil man opdager at det er nogle godt camouflerede antiloper der græsser.

Vi må ikke glemme den store, højtflyvende lammegrib, der på engelsk også kaldes (oversat) ’den skæggede grib’. Den lever ganske som andre gribbe, men når den flyver minder den om en ørn. Det flødefarvede hoved, den rustfarvede hals og den lyst brungule underside står i kontrast til de sorte vinge- og halefjer. En dusk sorte børstefjer danner noget der minder om et skæg rundt om næbbet, og en maske af sorte fjer omkring øjnene gør dens udseende endnu mere frygtindgydende. Men den er en sky fugl som hovedsagelig lever af ådsler.

Lammegribben har for vane at lade knogler falde fra stor højde for at knuse dem mod klipperne. Derefter dykker den ned for at trække marven ud med tungen.b Verreaux’ ørn og kapgribben holder også til her, men lammegribben er „konge“ med et vingefang på tre meter. Der er desværre kun meget få eksemplarer af denne truede art tilbage. I naturreservatet Giant’s Castle kan man iagttage den fra en skjult udkigspost.

Til venstre: Den majestætiske elsdyrantilope