-
SydafrikaJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
Andre af dem der føler sig draget mod Jehova, har en helt anden baggrund. En interesseret dame ved navn Queenie Rossouw overværede menighedsbogstudiet og bad bogstudietilsynsmanden om at besøge hendes 18-årige søn, der var ved at forberede sig til undervisningen i katekismus. Broderen fik en god snak med den unge mand, der begyndte at overvære møderne sammen med sin mor. Moderen bad så broderen om at besøge hendes mand, Jannie, der var ældste i den hollandsk reformerte kirke og ordstyrer for kirkens forstanderskab; han ville gerne stille nogle spørgsmål. Broderen talte med manden, der sagde ja tak til et bibelstudium.
Samme uge var der områdestævne, og broderen inviterede Queenie til at komme og overvære det. Til broderens forbavselse kom Jannie også og overværede alle fire dage. Stævneprogrammet og den kærlighed han så blandt Jehovas Vidner, gjorde et dybt indtryk på ham. Både deres søn på 18 og deres ældste søn, der var diakon i kirken, begyndte nu at være med til bibelstudiet.
De meldte sig alle ud af kirken og begyndte straks at komme til møderne. De overværede også en samling. Broderen forklarede Jannie at han ikke kunne gå med ud at forkynde sammen med brødrene fordi han endnu ikke havde kvalificeret sig til at blive udøbt forkynder. Med tårerne løbende ned ad kinderne sagde han at han hele sit liv havde søgt efter sandheden, og at han ikke længere kunne tie stille med at han nu havde fundet den.
Ægteparret Rossouw havde endnu en søn, der var 22 år gammel og studerede teologi på tredje år. Jannie skrev til ham og bad ham om at komme hjem, da han ikke længere ville betale for sønnens studier. Tre dage efter at sønnen var kommet hjem, arbejdede Jannie og de tre af hans sønner en hel dag sammen med menigheden på betelkomplekset i Krugersdorp. Den teologistuderende blev så imponeret over det han så på Betel, at han gerne ville studere Bibelen sammen med sine brødre. Efter at have studeret et stykke tid sagde han at han havde lært mere om Bibelen i løbet af en enkelt måned end han havde lært i de to og et halvt år han læste på universitetet.
Hele familien blev til sidst døbt. Faderen er nu ældste, og nogle af sønnerne er henholdsvis ældste og menighedstjenere. En af døtrene er almindelig pioner.
-
-
SydafrikaJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
[Illustration på side 147]
Familien Rossouw i dag
-