ÆGTESKAB – OG NYE OPGAVER

I 1968 giftede jeg mig med Laura Bowen, en søster der boede i nærheden af Betel. Hun var pioner og udførte også noget maskinskrivning for Oversættelsesafdelingen. Dengang var det ikke muligt at fortsætte på Betel når man giftede sig, så vi fik en opgave som specialpionerer. Jeg var en lille smule bekymret. Efter at jeg havde været 10 år på Betel, hvor der blev sørget for kost og logi, skulle vi nu klare os for den godtgørelse man fik som specialpioner. Vi fik hver 25 rand om måneden (svarende til godt 200 kroner dengang) – hvis vi kunne rapportere det antal timer, genbesøg og publikationer som vi skulle. Det beløb skulle dække vores husleje, mad, transport, eventuel medicin og andre personlige udgifter.

Vi fik til opgave at arbejde sammen med en lille gruppe i nærheden af havnebyen Durban ved Det Indiske Ocean. Der var en stor befolkningsgruppe med indisk baggrund. Mange var efterkommere af gæstearbejdere som var kommet i slutningen af 1800-tallet for at arbejde i sukkerplantagerne. Nu havde de forskellige andre erhverv, men de havde beholdt deres indiske kultur – blandt andet madkulturen, som bød på lækre karryretter. Desuden talte de engelsk, hvilket gjorde det en del nemmere for os.

Specialpionerer skulle nå 150 timer i forkyndelsen hver måned, så Laura og jeg planlagde straks at nå seks timer den første dag. Det var varmt og fugtigt. Da vi hverken havde genbesøg eller bibelstudier, var det altså seks timer fra dør til dør. Et stykke tid efter at vi var begyndt, kiggede jeg på uret – der var kun gået 40 minutter! ‘Hvordan i alverden klarer vi det her?’ tænkte jeg.

Men efterhånden fandt vi en rytme. Hver dag smurte vi en madpakke og kom noget suppe eller kaffe på en termoflaske. Når vi havde brug for en pause, parkerede vi vores lille folkevogn i skyggen under et træ – sommetider omringet af skønne indiske småbørn der kiggede nysgerrigt på os! Efter nogle få dage opdagede vi at når de første to-tre timer var gået, forsvandt resten af dagen hurtigt.

Det var en stor glæde for os at fortælle de gæstfrie mennesker i distriktet om sandheden fra Bibelen! Den indiske befolkning var høflig, hjælpsom og gudfrygtig. Mange hinduer tog godt imod det budskab vi kom med. De elskede at lære om Jehova, Jesus, Bibelen, den nye verden og håbet om en opstandelse. Efter et års tid havde vi 20 bibelstudier, og hver dag spiste vi dagens hovedmåltid sammen med en af de familier vi studerede med. Vi var simpelthen lykkelige.