-
SydafrikaJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
Inden længe blev det besluttet også at udgive Vagttårnet på afrikaans. Uden at brødrene havde nogen anelse om det, viste dette sig at være en yderst betimelig beslutning på grund af de fremtidige begivenheder i Europa. En Linotypemaskine og en falsemaskine blev sat op. Det første nummer af Vagttårnet udkom den 1. juni 1940.
Frem til dette tidspunkt havde brødrene fået Vagttårnet fra Holland til de afrikaanstalende læsere, da hollandsk og afrikaans ligner hinanden meget. Men i maj 1940 invaderede Hitlers hære Holland, og afdelingskontoret blev pludselig lukket. I Sydafrika var man imidlertid begyndt at trykke Vagttårnet på afrikaans, så brødrene gik ikke glip af et eneste nummer af bladet. Uddelingen af blade steg til 17.000 om måneden.
-
-
SydafrikaJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
VÆKST TRODS CENSUR
Kristenhedens religiøse ledere øvede et massivt pres på myndighederne, og regeringen var ængstelig over vores neutrale standpunkt. Dét fik censuren til at beslaglægge abonnementsnumre af Vagttårnet og Ny Verden i 1940. Der blev bragt en officiel bekendtgørelse som forbød disse publikationer. Oversøiske forsendelser af blade og litteratur blev beslaglagt ved ankomsten.
Ikke desto mindre fik brødrene stadig deres åndelige føde til tiden. Et eksemplar af Vagttårnet på engelsk fandt altid vej til afdelingskontoret, hvor det blev sat og trykt. George Phillips skrev: „Mens forbuddet var i kraft, fik vi . . . de mest fantastiske vidnesbyrd om at Jehova viser sit folk kærlig omsorg og beskytter det. Vi gik aldrig glip af et eneste nummer af Vagttårnet. Ofte slap der kun et enkelt eksemplar igennem. Det kunne komme fra en abonnent i Nord- eller Sydrhodesia [nu Zambia og Zimbabwe], fra en i Portugisisk Østafrika [nu Mocambique], fra en på en ensomt beliggende farm i Sydafrika eller fra en besøgende om bord på en båd der lagde til ved Cape Town.“
-
-
SydafrikaJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
[Illustration på side 87]
Første udgave af „Ny Verden“ og „Vagttårnet“ på afrikaans
-