ET VIGTIGT BEHOV DÆKKES

Der var et presserende behov for flere rigssale til det voksende antal menigheder. De brødre der boede i de overvejende sorte områder, holdt møder under temmelig ugunstige forhold. De mødtes i garager og udhuse og i klasseværelser hvor de sad ved lave borde som var beregnet til små børn. De måtte også finde sig i at religiøse grupper som holdt til i andre klasseværelser på samme skole, lavede en øredøvende larm med deres højlydte sang og trommespil.

Sidst i 1980’erne begyndte de regionale byggeudvalg at eksperimentere med nye metoder for at sætte fart i rigssalsbyggerierne. I 1992 stillede 11 canadiske Jehovas Vidner med erfaring i hurtigbyggeri sig til rådighed for at hjælpe med opførelsen af en dobbeltrigssal — en toetages bygning — i Hillbrow, Johannesburg. Disse brødre delte deres erfaringer med de lokale brødre og hjalp dem til at forbedre deres byggemetoder.

Den første hurtigbyggede rigssal blev opført i Diepkloof i Soweto i 1992. Lige siden 1962 havde brødrene forsøgt at få en grund så de kunne bygge en rigssal i dette område. Zechariah Sedibe, som var en af de brødre der havde arbejdet på at skaffe denne byggegrund, var til stede ved indvielsen af rigssalen den 11. juli 1992. Med et stort smil sagde han: „Vi troede aldrig det skulle lykkes os at få en rigssal. Vi var unge dengang. Nu er jeg pensioneret, men vi har fået vores rigssal — den første hurtigbyggede rigssal i Soweto.“

Der er i øjeblikket 600 rigssale i de lande som afdelingskontoret i Sydafrika fører tilsyn med. Disse rigssale er centre for den rene tilbedelse af Jehova. Der er imidlertid stadig omkring 300 menigheder, med 30 eller flere forkyndere i hver, der har behov for at få deres egen rigssal.

Under afdelingskontorets ledelse sørger 25 regionale byggeudvalg for at yde praktisk hjælp til de menigheder der ønsker at bygge en rigssal. Menigheder kan optage rentefri lån som en hjælp til at finansiere deres projekter. Peter Butt, der har hjulpet med rigssalsbyggerier i over 18 år, er ordstyrer i Gautengs regionale byggeudvalg. Han fortæller at de brødre der er med i byggeudvalgene, som regel er hårdtarbejdende familiefædre der med glæde ofrer meget af deres tid på at hjælpe brødrene.

Jakob Rautenbach, der også er medlem af et af de regionale byggeudvalg, forklarer at udvalgsmedlemmerne som regel selv arbejder med på byggepladsen i hele perioden. Desuden er de involveret i planlægningen før byggeriet. Han beskriver med stor begejstring den glade og samarbejdsvillige ånd der præger de frivillige arbejdere. De betaler selv den ofte lange rejse til byggepladsen.

Jakob fortæller at der også er mange andre i menighederne som med glæde bidrager til rigssalsbyggerierne ved at give af deres tid og ressourcer. Han nævner et eksempel: „To kødelige søstre der har et transportfirma, fragter vores 13 meter lange container med udstyr rundt til byggerierne i hele landet — og endda til byggerier i nabolandene — og det har de gjort siden 1993. Det udgør et betragteligt bidrag! Mange af de firmaer vi handler med, føler sig tilskyndet til at yde bidrag eller give os rabatter når de ser hvad vi laver.“

Når det hele er blevet omhyggeligt planlagt og der er blevet organiseret nogle arbejdshold, opfører brødrene ofte en rigssal på tre dage. Det har aftvunget mange iagttageres respekt. Da den første dag på en byggeplads var ved at være slut, kom to mænd hen til brødrene. De havde siddet på et værtshus og drukket tæt. Normalt gik de tværs hen over en tom byggegrund når de skulle hjem, men nu stod der en bygning på grunden, sagde de. De var sikre på at de måtte være faret vild, og spurgte derfor om vej.

EN SELVOPOFRENDE ÅND

Politiske ændringer i begyndelsen af 1990’erne førte ikke til fred og stabilitet. Tværtimod brød volden ud som aldrig før. Situationen var kompliceret, og af de mange grunde der er blevet nævnt til at volden eskalerede, havde de fleste at gøre med politisk rivalisering og økonomisk utilfredshed.

Rigssalsbyggerierne fortsatte imidlertid. Frivillige byggearbejdere af forskellige racer blev af lokale brødre eskorteret ind i de sorte townships. Nogle af byggearbejderne blev angrebet af vrede pøbelskarer. Under byggeriet af en rigssal i Soweto i 1993 kastede en voldelig pøbelskare sten efter tre hvide brødre der var på vej ind til byggepladsen med materialer. Alle ruder i bilen blev smadret, og brødrene blev såret. Det lykkedes dem at blive ved med at køre og nå frem til byggepladsen. De lokale brødre kørte dem så i hast til hospitalet ad en mere sikker rute.

Arbejdet på projektet blev ikke forsinket. Der blev taget visse forholdsregler, og den følgende weekend arbejdede i hundredvis af brødre af alle racer på byggeriet. Lokale pionerer gik på gadearbejde i området omkring rigssalen. Hvis de opdagede at der var problemer under opsejling, advarede de brødrene på byggepladsen. Efter nogle få dage havde de sårede brødre fået det så godt at de kunne vende tilbage til arbejdet på rigssalen.

Menighederne påskønner de frivillige byggearbejderes energiske indsats og de ofre de bringer. I en periode på 15 år har Fanie og Elaine Smit været med til at bygge rigssale til 46 menigheder — hvilket ofte har betydet lange rejser for egen regning.

En menighed i KwaZulu-Natal skrev følgende til det regionale byggeudvalg: „I ofrede jeres nattesøvn, samværet med jeres familier, jeres fritid — og meget andet — for at komme hertil og bygge en rigssal til os. Derudover ved vi at I også ofrede mange af jeres egne penge for at gøre projektet til en succes. Måtte Jehova huske det ’til gunst for jer’. — Nehemias 13:31.“

Det virker positivt i distriktet når en menighed har sin egen rigssal. Følgende kommentar fra en menighed er typisk: „Der er begyndt at komme så mange til møderne efter at vi har fået en rigssal, at menigheden er nødt til at dele sig i to grupper til det offentlige foredrag og vagttårnsstudiet. Inden længe bliver vi nødt til at oprette en ny menighed.“

De små menigheder på landet har nogle gange svært ved at skaffe de nødvendige midler til en rigssal. Mange har dog fundet på metoder til at skaffe pengene. I én menighed solgte brødrene grise. Da de fik behov for flere penge, solgte de en ko og en hest. Derefter solgte de 15 får og endnu en ko og en hest. En søster tilbød at betale al malingen, en anden betalte det tæppe der skulle bruges, og en tredje betalte for gardinerne. Til sidst blev der solgt endnu en ko og fem får for at skaffe penge til stolene.

Da en menighed i Gauteng havde fået en rigssal, skrev brødrene: „I mindst to uger efter at rigssalen var blevet bygget, gik vi hen for at beundre den når vi havde været i forkyndelsen. Vi kunne ikke gå hjem fra tjenesten uden først at se vores rigssal.“

OGSÅ NOGET ANDRE BEMÆRKER

Det omgivende samfund lægger ofte mærke til de bestræbelser Jehovas Vidner gør for at opføre egnede mødesteder. Menigheden i Umlazi i KwaZulu-Natal modtog et brev der i uddrag lød: „’Foreningen til bevarelse af Durbans skønhed’ sætter pris på de bestræbelser I gør for at holde området rent, og vil tilskynde jer til at blive ved med det. Jeres flittige indsats har gjort at dette sted er blevet meget smukt. Vores forening har helliget sig kampen mod affald og går ind for bevarelsen af et rent miljø. Vi er overbeviste om at renhed bidrager til sundheden i området. Det er derfor vi roser vores borgere for at holde byen ren. Tak fordi I er sådan et godt eksempel. Vi tilskynder jer til i alt hvad I gør, at holde Umlazi-området rent.“

En menighed skrev: „Da en berygtet tyv brød ind i vores nye rigssal, blev han pågrebet af naboerne. De sagde at han øvede hærværk mod ’deres kirke’, eftersom det er den eneste religiøse bygning i omegnen. De pryglede ham før de overgav ham til politiet.“

BEHOVET FOR RIGSSALE I AFRIKA DÆKKES

I 1999 igangsatte Jehovas organisation en ordning for opførelse af rigssale i lande der har begrænsede ressourcer. Man oprettede et regionalt kontor for rigssalsbyggerier på afdelingskontoret i Sydafrika. Herfra skulle arbejdet i adskillige lande i Afrika organiseres. En repræsentant fra dette kontor blev sendt rundt til de forskellige afdelingskontorer for at hjælpe brødrene med at oprette en afdeling som skulle koordinere rigssalsbyggerierne. Denne afdeling er ansvarlig for købet af byggegrunde og organiseringen af rigssalsbyggehold. Der blev også sendt internationale byggearbejdere ud som skulle hjælpe og oplære de lokale brødre.

Sydafrikas regionale kontor for rigssalsbyggerier har oprettet 25 afdelinger i Afrika som skal koordinere byggerierne, og disse tager sig af behovet i 37 lande. Siden november 1999 er der blevet bygget 7207 rigssale i lande der er under denne ordning. Midt i 2006 blev det afgjort at der er behov for endnu 3305 rigssale i disse lande.

[Illustrationer på side 140, 141]

Hurtigbyggeri af rigssale

Menigheden i Kagiso fik hjælp til at få en ny rigssal

Før

Under

Efter

Rathanda-menigheden i Heidelberg elsker deres nye rigssal

Der er blevet opført 7207 rigssale i 37 afrikanske lande; endnu 3305 er planlagt!