Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 15/11 s. 32
  • Søvnløse nætter der førte til noget godt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Søvnløse nætter der førte til noget godt
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 15/11 s. 32

Søvnløse nætter der førte til noget godt

SELV konger har søvnløse nætter. Det erfarede Ahasverus, en mægtig persisk hersker i det femte århundrede f.v.t. Da han ikke kunne sove, fik han de kongelige optegnelser læst op for sig — måske fordi han følte at han havde forsømt visse pligter. Han opdagede at en trofast tjener, Mordokaj, havde afværget et mordforsøg mod ham, og at han ikke var blevet belønnet for det. Ahasverus besluttede sig for at rette op på dette. De gavnlige virkninger kongens udmærkelse af Mordokaj fik for Guds folk, viser at det var Gud der var skyld i at kongen ikke kunne sove. — Ester 6:1-10.

Jehovas Vidners menighed i den Sydafrikanske kystby Hermanus har haft grund til at huske på denne bibelske beretning. De plejede at mødes i en lejet sal. I mange år havde de forsøgt at købe en byggegrund for at opføre deres egen rigssal. Endelig i 1991 udbød byrådet en ideel grund til salg.

Der var imidlertid nogle som var imod at Jehovas vidner købte grunden. Efter en forsinkelse på flere måneder fik menigheden at vide at der var udstedt et treårigt moratorium på salg af ejendom til kirker, og at tilbudet var trukket tilbage. I maj 1993 skrev menigheden igen til byrådet og bad dem om at tage deres beslutning op til fornyet overvejelse. De modtog et svar på én sætning der fortalte at moratoriet stadig var bindende.

I oktober samme år havde et af byrådsmedlemmerne en søvnløs nat. Hun slog tiden ihjel ved at læse gamle mødereferater for at se om der var sager som trængte til opmærksomhed. Det brev hvor Jehovas Vidner bad byrådet om at overveje sin beslutning på ny, fangede hendes opmærksomhed. Hun besluttede derfor at sætte denne sag på det næste mødes dagsorden. Hun ville påpege at Jehovas Vidner havde ansøgt om en byggegrund inden moratoriet blev udstedt.

Herefter fik menigheden lov til at købe den byggegrund som de var blevet tilbudt i 1991. Grunden ligger ud til hovedvejen og er derfor centralt beliggende for menighedens medlemmer og de interesserede. Der er blevet bygget en flot rigssal, som blev indviet til Jehova den 5. oktober 1996.

Menigheden beklager at byrådsmedlemmet fik en søvnløs nat, men det er måske et plaster på såret at selv kong Ahasverus havde en søvnløs nat. Og i begge tilfælde kom der noget godt ud af det. Medlemmerne af menigheden i Hermanus er meget taknemmelige for at de i denne kendte kystby har fået deres egen rigssal, et center for den rene tilbedelse og teokratisk oplæring. — Hebræerne 10:24, 25.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del